Annoncør: Ulandssekretariatet

Ansøgningsfrist: 31/08/2017

Job: Ulandssekretariatet søger en sagsbehandler for ledelsen



 

Sagsbehandler for ledelsen

 

 

Har du lyst til at arbejde med ledelsessupport og HR, at komme tæt på maskinrummet i en organisation der fungerer i krydsfeltet mellem udviklingsbistand, arbejdsmarked og fagbevægelse. Kan du samtidig sikre systematisk og effektiv opgaveløsning, følge opgaver helt til dørs og holde mange bolde i luften? Så søger Ulandssekretariatet en sagsbehandler med interesse for udviklingsbistand, internationale forhold og administration.

 

Jobbet

Ulandssekretariatet er dansk fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation. Vi arbejder for at styrke arbejdsmarkedet og rammebetingelserne for vækst og beskæftigelse samt fremme anstændigt arbejde i Afrika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten. Vores ejerkreds består af hovedorganisationerne LO og FTF samt deres medlemsforbund.

Du kan finde os på www.ulandssekretariatet.dk.

Vi søger en kompetent sagsbehandler til ledelsen. Sagsbehandleren arbejder tæt sammen med sekretariatslederen, og hjælper med at holde hovedet koldt, overholde deadlines og koordinere det daglige arbejde. Sagsbehandleren skal kunne sætte sig ind i udviklingspolitiske forhold, håndtere administrative rutiner og mange bolde i luften på én gang.

Opgaverne vil inkludere, men ikke være begrænset til:

  • Daglig support til sekretariatslederen
  • Herunder forberedelse af bestyrelsesmøder, samt
  • være tovholder på arbejdet med den Rådgivende Udviklings Komité, UPR, samt Trade Union Development Cooperation Network, TUDCN
  •  
  • Indgå i ad-hoc grupper, eksempelvis i forbindelse med ansøgningsprocesser eller ved afrapportering
  • Diverse administrative opgaver

 

Om dig

Vi forventer, at du formår hurtigt at komme ind i opgaver og IT-systemer, og på længere sigt skal du kunne sikre en systematisk og kontinuerlig indsats indenfor dine ansvarsområder. Vi forventer yderligere, at du har erfaring med administrative rutiner, eventuelt fra en udviklings- eller arbejdsmarkedspolitisk organisation.

Vi ser gerne at du:

  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i travle perioder
  • kan tale og skrive engelsk og dansk på højt fagligt niveau
  • har erfaring med HR-opgaver
  • har erfaring med ansøgningsprocesser hos Danida og EU
  • har erfaring med politisk lobbyarbejde, kommunikation og organisationsarbejde

 

Kendskab til fransk og spansk er en fordel.

 

Vi tilbyder

Du vil få en hverdag i et spændende arbejdsmiljø med faglige udfordringer og mulighed for at udvikle dine professionelle kompetencer. Herudover vil du indgå i en organisation med en flad struktur, hvor tonen er uformel og nærværende, og du vil derfor have mulighed for at få indflydelse på dit arbejde.

Send din ansøgning og dit CV til [email protected] ”sagsbehandler for ledelsen” senest den 31. august 2017 kl. 23.59. Oplys venligst din Skype-adresse i ansøgningen, de første samtaler forventes afholdt over Skype i uge 36 eller 37.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ida Dalgaard Steffensen på mail: [email protected].

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.