Tid: 17/04/2018 19:00 til 17/04/2018 20:30

Sted: KUA - Københavns Universitet Amager, Karen Blixens Vej 4, 2300 København

Arrangør: N/A

Yemen – i går og i dag

*THE EVENT WILL TAKE PLACE IN ENGLISH*

Yemen har i de sidste tre år været ramt af en politisk, social og regional kamp om magten der har splittet landet i flere dele. Centralt står den væbnede konflikt mellem den nordligt baserede Houthi-milits og den internationalt anerkendte præsident Mansur Hadi med sine allierede. Sidstnævnte måtte flygte til syd efter Houthi-militsens erobring af hovedstaden Sanaa i 2015.

Undervejs er aktører som de sydyemenitiske separatister, Al Qaeda på Den Arabiske Halvø, stammemilitser samt regionale og internationale stater i stigende grad blevet en del af konflikten.

Alt imens lider den civile befolkning under blokader, bombardementer og centralmagtens kollaps.

Desværre er det ikke første gang, at Yemen oplever denne type konflikt. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har Yemen været igennem to borgerkrige og en række politiske og sociale kriser. Følgerne af disse spiller alle i større eller mindre grad ind på den igangværende konflikt.

Tirsdag d. 17. april 2018 afholder NASIM en informationsaften, hvor tre Yemen-eksperter vil gå i dybden med Yemens historie i det 19. og 20. århundrede og konflikten, som den udspiller sig lige nu. På baggrund af dette lægges der op til debat om mulige udfald og løsninger på krisen.

De tre oplægsholdere er Dr. Isa Blumi, gæstelektor i Mellemøststudier på Københavns Universitet, Maria-Louise Clausen, postdoc og forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og Baraa Shiban, sagsbehandler i menneskerettighedsorganisationen Reprieve i London.

Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet finder sted den 17. april kl. 19.00-20.30. Stedet er lokale 27.0.17 (bygning 27) på Københavns Universitet, Søndre Campus på Amager