Debatindlæg af Henrik Nielsen
Hvorfor forsøger man ikke at være lidt mere modige og visionære i udformningen af de globale udviklingsmål, når de nu alligevel ikke er bindende, spørger debattøren.
Den 1. oktober er folk vendt tilbage fra FNs generalforsamling, hvor generalsekretæren vil have fremlagt sine visioner for en Post 2015 dagsorden. Derfor holder NGO FORUM og Danske Universiteter et stort offentligt møde med danske politikere. Mødet foregår 1. oktober kl. 15.30 i festsalen i hovedbygningen på Københavns Universitet.
Det er vores intention at få politikerne ”kommittet”, og ”forpligtiget på” dagsordnen, som det hedder på nudansk. Til formålet har vi fået Helle Munk Ravnborg til at vurdere hvad der kom ud af forsamlingen, samt på den baggrund at stille folketingspartiernes udenrigspolitiske ordførere et sæt skarpe spørgsmål.
Den proces, der er i gang omkring målene kan måske betegnes som ”den store udvanding”. Man lægger ud med stærke, ambitiøse mål, men efterhånden som de skal konkretiseres sniger der sig sjove formuleringer ind i teksterne. I stedet for at ”alle lande vil”, bliver det til ”alle lande vil bestræbe sig på” eller arbejde for osv.
Dette har bevirket at nogle af os har mistet modet og entusiasmen lidt.
Endnu et udvandet dokument, endnu et eksempel på at det internationale samfund tilsyneladende er ude af stand til at nå til enighed om det mindste, vi fortsætter kursen mod økologisk nedsmeltning, vi opfører os som uforbedrelige lemminger, og har denne gang oven i købet sat global økonomisk vækst øverst på dagsordenen.
Vi risikerer at ende i nihilismens hvisken, ”Fortvivlelsen Stemme” som Grundtvig kaldte den:
Et Virvar er Verden
En Boble dens Pris,
En Dødningdans Færden
For Taabe og Viis;
Der strides, der stiftes,
Der skabes, der skiftes,
Det alt gør i Grunden ej til eller fra,
Thi alt under Sol er det samme endda.
Om han profetisk hentyder til finanskrisens bobler skal jeg ikke gøre mig klog på. Det man imidlertid kan sige med sikkerhed er at vi ikke har så meget tid at løbe på som NFS havde i sin tid, alt under sol vil ikke forblive det samme ret længe nu om dage.
Inden man helt fortvivler bør vi dog reflektere lidt over hvad iagttageren Jan Vandermoortele har påpeget ved forskellige lejligheder om både de nuværende årtusindmål og de kommende post 2015 mål. Han siger således at det er vigtigt at vi som civilsamfund, der gerne vi presse på, gør os klart hvad det er for en status sådanne mål vil have.
Det er ikke nogen international konvention, man underskriver og så forpligter sig til at overholde. Det er et forsøg på globalt at sætte sig en normativ ramme for hvor vi vil hen. Og det er i sig selv ambitiøst og vigtigt. Hvis vi kræver at alting bliver bindende kommer vi ingen vegne.
Det findes der andre gode eksempler på. Menneskerettighedserklæringen har siden 1949 netop været et sådant globalt forsøg på at trække i en særlig retning, og havde den været et dokument, man skulle skrive under på og derefter blev hevet i retten og anklaget for hvis man ikke overholdt den, var man muligvis ikke nået så langt.
På den anden side kunne man så hævde at hvis ikke Post 2015 internationalt bliver bindende, hvorfor så ikke være lidt mere ambitiøs? Hvad holder os tilbage fra at være ”bold and visionary”, som der stod i High-Level panelets Terms of Reference?
Lad os med dødsforagt (og Grundtvig) kaste os ud i fremtidsprojektet:
Saa lad derpaa da Syn os fæste,
Hvad Ædle kaldte Livets Lyst!
Ja, lad os kappes med de Bedste
Og vove kjæk med Død en Dyst!
At byde dem og Graven Trods
Skal med Guds Hjælp og lykkes os!
Henrik Nielsen er akademisk medarbejder i NGO Forum
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
