U-landsstyrelsen har givet klar bane for anden fase af et stort Danida-støttet landbrugssektorprogram (ASPS II) i Uganda til 292,4 mio. kr., der løber fra juli 2004 til juni 2009.
ASPS II retter sig mod de økonomisk aktive, men fattige småbønder og blandt dem især kvinderne. Gennem 5 komponenter, som direkte relaterer sig til Ugandas fattigdomsstrategi, støtter programmet Ugandas nationale plan for modernisering af landbruget (PMA). Den skal forbedre de fattige bønders levevilkår ved at øge deres indkomst.
Visionen bag PMA er, at fattigdommen kan udryddes gennem en konkurrencedygtig, bæredygtig og dynamisk landbrugssektor, og at Ugandas landbrug derfor må moderniseres og gøres mere kommercielt. Det skal ske i tæt samspil mellem den offentlige og private sektor.
ASPS II vil medvirke til reformprocessen på alle niveauer. Der gives støtte til målrettet forskning, rådgivningstjenester, landbrugsministeriet og dets lovmæssige arbejde, distrikts-træningscentre og til agro-business udvikling. Programmet fokuserer ikke mindst på den private sektor og dens muligheder for at bidrage mere aktivt til landbrugets modernisering.
ASPS II er udformet i samarbejde med alle involverede i PMA-processen og indgår som et led i planens gennemførelse. Resultaterne af ASPS II vil blive målt med indikatorer fra PMA i det omfang, de er udviklet. ASPS II er delvist en fortsættelse af det løbende landbrugssektorprogram, men adskiller sig ved at være et egentligt sektorprogram. Finansieringen sker primært som øremærket sektorbudgetstøtte og basket-funding.
Formål
Det udviklingsmæssige formål med programmet – ASPS II – er forbedrede levevilkår for de økonomisk aktive småbønder ved at øge deres indkomst og give dem større fødevaresikkerhed. Programmet retter sig især mod kvinderne, der står for størstedelen af landbrugsarbejdet.
Programmet støtter Uganda i gennemførelsen af den nationale plan til modernisering af landbruget, PMA. Dens udviklingsmål er fattigdomsbekæmpelse ved at modernisere landbruget og derigennem øge de fattige bønders indkomst. Der er en direkte kobling mellem PMA og Ugandas nationale plan til bekæmpelse af fattigdommen (PEAP), idet PMA har sit udspring i denne nationale plan.
Uganda i dag
Uganda er et af verdens fattigste lande. Dets bruttonationalindkomst per indbygger er beregnet til 240 US dollar (2002). Det er af Verdensbanken klassificeret som tilhørende gruppen af højt forgældede lande og af FN som tilhørende gruppen af mindst udviklede lande (LDC).
Alligevel har Uganda som et af få lande syd for Sahara haft relativ høj vækst og nationaløkonomisk stabilitet. Et eksempel herpå er faldet i inflationen fra omkring 150 pct. i 1985-86 til under 10 pct. i de seneste år. I 2003 var den på under 5 pct.
Den gennemsnitlige økonomiske realvækst per indbygger var i 1991-2001 på 3,6 pct. I samme periode skønnedes befolkningsvæksten at have været på ca. 3,1 pct. Indbyggertallet blev ved folketællingen i 2002 opgjort til 24,7 millioner.
Siden 1986 har landet således haft en ganske imponerende fremgang, og bestræbelserne på at bekæmpe fattigdommen er lykkedes på flere områder. Andelen af personer, der lever i absolut fattigdom (for mindre end 1 US dollar om dagen), er således faldet fra 56 pct. i 1992 til 38 pct. i 2004, og landets ambitiøse strategi for fattigdomsbekæmpelse har som mål, at den absolutte fattigdom skal reduceres til 10 pct. i 2017.
De seneste tal fra ”National Household Survey 2003” viser dog en svag stigning i fattigdommen i de seneste år, især i det nordlige og østlige Uganda. Årsagen hertil er bl.a. den høje befolkningsvækst, lavere økonomisk vækst og faldende eksportpriser for råvarer, f.eks. kaffe. Den økonomiske vækst, der i gennemsnit var 8,1 pct. i 1993 –1997 faldt i den efterfølgende 5-års periode til gennemsnitligt 6 pct. Den er beregnet til 5 pct. i finansåret 2003-04.
Den overordnede økonomisk politik bygger på den nationale plan for bekæmpelse af fattigdommen (”Poverty Eradication Action Plan,” PEAP). De væsentligste målsætninger er økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse, og budgettet fastlægges i treårige udgiftsrammer. Regeringen fører en stram penge- og finanspolitik, og fra næste finansår 2004-05 bliver al donorbistand integreret i finansloven, således at regeringen kan effektivisere sin styring af økonomien yderligere. Over halvdelen af det offentlige budget dækkes i dag af donormidler, og ca. 50 pct. af den samlede donorbistand til Uganda gives i form af generel budgetstøtte.
Med udgangspunkt i den nationale handlingsplan for fattigdomsbekæmpelse er dele af budgettet beskyttet mod nedskæringer i løbet af finansåret. Disse områder indgår i en såkaldt ”Poverty Action Fund” (PAF) og omfatter primær sundhed, folkeskolen, vand i landområder, distriktsveje og enkelte aspekter af landbrug. I finansåret 2002-03 blev alle andre sektorbudgetter gennemsnitligt beskåret med 23 pct., primært for at skaffe øgede midler til forsvaret.
Uganda har udført en af de mest gennemgribende decentraliseringer i Afrika syd for Sahara. Det betyder større politisk og økonomisk ansvar til den kommunale forvaltning og stort behov for at opbygge distrikternes evne til at håndtere udviklingsmulighederne. Det gælder f.eks. distrikternes kapacitet til at planlægge og forvalte midler til udvikling af landbrugssektoren, der skal styrkes.
I juni 2000 var der folkeafstemning om Ugandas fremtidige politiske styreform. Udfaldet af folkeafstemningen blev, at et overvældende flertal (omkring 90 pct.) stemte for bevarelse af det nuværende ”ikke-partisystem” under den såkaldte ”Bevægelse”, og i marts 2001 afholdtes præsidentvalg, hvor præsident Museveni genvalgtes med knap 70 pct. af de afgivne stemmer.
I juni samme år var der valg til parlamentet, hvor ”Bevægelsen” sikrede sig et solidt flertal. Selve afstemningerne forløb under rimeligt ordnede forhold, men ”Bevægelsen” blev kritiseret for at udnytte sin dominerende stilling under valgkampen. Fortalerne for et system med flere partier opnåede en sjettedel af pladserne ved parlamentsvalget. I 2006 skal der igen være valg til parlamentet og til præsidentposten.
Selv om Uganda ikke har flerparti-system, og politiske partier ikke kan deltage i valg, har der alligevel i Uganda udviklet sig en åben og livlig debatform, hvor regeringskritiske røster også høres, og landet har en fri presse.
Menneskeretssituationen er siden 1986 gradvist forbedret, om end der fortsat er brug for forbedringer f.eks. inden for politi og fængselsvæsen. Der udvises fra ugandisk side åbenhed om disse forhold, og en række lovreformer er blevet vedtaget. Udfordringen ligger i at gennemføre og håndhæve dem.
Ugandas regering og landets væbnede styrker har ikke hidtil været i stand til at nedkæmpe rebelgruppen ” Lord’s Resistance Army”, der i snart 18 år har hærget det nordlige Uganda bl.a. fra baser i det sydlige Sudan. Urolighederne har betydet, at over en million mennesker har måttet flygte fra deres landsbyer og i dag bor i lejre for internt fordrevne. Med udsigten til en løsning på konflikten i det sydlige Sudan mellem regeringen i Khartoum og den sydsudanesiske oprørsgruppe SPLA synes der dog nu også at være en åbning for en løsning på konflikten i det nordlige Uganda.
Konflikten har været kostbar ikke blot økonomisk, men også menneskeligt. Mange har måttet forlade deres jord og overlever på nødhjælp. Både regeringen og donorerne forsøger at forberede sig på en genopbygning af det nordlige Uganda, hvis og når freden kommer, og regeringen har udarbejdet en genopbygningsplan.
Forholdet til de østafrikanske nabolande Kenya, Tanzania og Rwanda er godt, og de første grupper af rwandesiske flygtninge i Uganda er blevet repatrieret. Uganda har trukket alle sine styrker ud af Congo, DRC.
Landbrugssektoren
Landbruget er rygraden i Ugandas økonomi og er helt central for landets vækst og udviklingsmuligheder. Det bidrager med godt 40 pct. til landets bruttonationalprodukt og med 85 pct. til eksportindtægterne. 80 pct. af den arbejdsduelige del af befolkningen arbejder ved landbruget.
Erhvervet leverer hovedparten af råmaterialer til agro-industrien (kaffe, bomuld, te, sukker, spiseolie, korn, bønner, fisk, tobak, kød og mejeriprodukter). Omkring 85 pct. af befolkningen bor i landområderne og lever for hovedpartens vedkommende af subsistenslandbrug. Det vil sige, at de stort set kun producerer til eget forbrug.
Uganda er beriget af frugtbar jord i store dele af landet, og med tilstrækkelig nedbør kan der dyrkes en lang række forskellige afgrøder inklusiv fødevareafgrøder. Landbrugsproduktionen kommer primært fra tre millioner småbønder, som udgør tre fjerdele af alle landbrugere i landet. Mindre end 1 pct. af produktionen forarbejdes i større omfang.
Landbrugssektoren er vokset støt med omkring 4 pct. om året i de seneste ti år. Væksten skyldes dels at flere arealer er blevet opdyrket dels regeringens liberalisering af økonomien, der har ansporet til mere handel. Det ventes, at mere og mere land bliver opdyrket, men denne udvidelse har sine begrænsninger og kan ikke alene holde trit med den voksende befolkning.
Fortsat vækst i landbruget er derfor betinget af produktivitetsstigninger, ændrede produktionsmønstre, så der dyrkes flere afgrøder med høj markedsværdi og udvikling af en forarbejdningsindustri. Den vækst, der har fundet sted, er sket uden stigning i produktiviteten og gennem øget produktion af fødevareafgrøder uden stor markedsværdi. Regeringen ser forarbejdning/forædling af landbrugsprodukter som vejen frem, ikke mindst med henblik på eksport.
Fødevarer dominerer landbrugsproduktionen, idet de udgør omkring to tredjedele. Husdyrbrug står for ca. 15 pct., salgsafgrøder for ca. 7 pct., fiskeri for ca. 9 pct. og skovbrug for 5. pct. Omkring 44 pct. af landbrugsproduktionen er fødevarer til eget forbrug, men denne andel er langsomt faldende.
Der er ikke en enkelt afgrøde, som dominerer på nationalt niveau. Cassava står for 15,3 pct., søde kartofler for 14,6 pct. og matooke (kogebananer) for 14 pct. Kvægholdet er stigende, idet mere end en femtedel af bønderne nu også har en eller flere køer, og det fremgår af flere rapporter, at kvæg er begyndt at erstatte kaffe som indtægtskilde for mange husholdninger, også blandt de fattigere småbønder.
Kvægområdet har udvist den mest stabile vækst i produktionen, mens fiskerierhvervet har den hastigste vækst baseret på stigende eksport. Kaffe er dog fortsat den dominerende eksportartikel.
Planen til modernisering af landbruget, PMA
I 2000 lancerede regeringen den omfattende og ambitiøse nationale plan til udvikling af landbrugssektoren, kaldet ”Plan for Modernisation of Agriculture” (PMA), der udstikker de strategiske rammer for landbrugets udvikling.
PMAs hovedsigte er at øge de små landbrugeres indtjening og dermed at skabe øget vækst i landområderne. Planen lægger op til at udvikle det nuværende subsistenslandbrug, så det bliver mere kommercielt og markedsorienteret.
Grundprincippet er, at landbrug hører til i den private sektor, og at det offentliges primære opgave er at tilvejebringe de bedst mulige betingelser for landbrugets vækst. Det vil sige at skabe de politiske og lovmæssige rammer for sektorens udvikling.
PMA skal gøre landbrugerne, i særdeleshed de fattige bønder og kvinderne, i stand til at stille krav til rådgivning, krav til serviceydelser og krav om indflydelse på landbrugets udvikling. Planen er derfor udformet, så den øger og effektiviserer rådgivning og andre serviceydelser og således hurtigt introducerer nye og forbedrede dyrkingsmetoder og ny teknologi. Alt dette sker med aktiv deltagelse af målgruppen, herunder navnlig kvinderne.
PMAs 4 direkte mål er:
1. Øget indkomst for de fattige subsistens bønder og forbedrede levevilkår
2. Forbedret fødevaresikkerhed
3. Øget beskæftigelse
4. Bedre udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne
Der er en direkte kobling mellem PMA og landets fattigdomsstrategi. Udviklingen i landbruget støtter først og fremmest søjle 3 i Ugandas fattigdomsstrategi, som beskriver de forhold, der underminerer landbrugets produktivitet: Begrænset adgang til rådgivning, manglende adgang til finansiering, begrænset brug af forbedret teknologi og afgrøder, manglende transportmuligheder, kommunikation og markedsføring og usikkerhed omkring rettigheder til at dyrke og eje jord.
De 7 prioritetsområder for PMA er følgelig:
1. Landbrugsforskning og teknologisk udvikling
2. Landbrugsrådgivning
3. Landbrugsuddannelse
4. Markedsføring og forarbejdning af landbrugsvarer
5. Finansieringsmuligheder i landområderne
6. Forvaltning af naturressourcer
7. Fysisk infrastruktur
PMA omfatter de fleste sektorer i Uganda, idet udviklingen af landbrugssektoren ikke kun vedrører jord- og husdyrbrug, men også drejer sig om adgang til veje, finansieringsordninger, vand, afsætningsmuligheder m.m.
PMA går således på tværs af mange sektorer. Ikke færre end 11 fagministerier skal medvirke til gennemførelse af PMA sammen med en række offentlige og private institutioner, det private erhvervsliv, civilsamfundet og donorerne.
En PMA styringskomite, under forsæde af finansministeriet og med deltagelse af alle involverede parter, har det overordnede ansvar for PMA, mens et PMA-sekretariat under landbrugsministeriet og en række PMA-underkomiteer medvirker til at koordinere og administrere reformprocessen.
Programbeskrivelse
ASPS II er en videreførelse af det igangværende landbrugssektorprogram, men adskiller sig på en række væsentlige punkter. Med ASPS II er der tale om et egentligt sektorprogram, der skal støtte den nationale reformproces under PMA.
Fase I bidrog finansielt og deltog aktivt i udformning af PMA, og dets 7 enkeltkomponenter kan alle siges at medvirke til planen, selv om der ikke er tale om en sektortilgang.
Programmet, med en bevilling på i alt 310 mio. kr., har bl.a. medvirket til, at omkring 75.000 småbønder, mænd som kvinder, har fået landbrugstræning, at 45 landboorganisationer er etableret med i alt 152.000 medlemmer, at landbrugsundervisning er blevet en del af grundskoleuddannelsen, at 2 landbrugsskoler rehabiliteres og en national strategi for landbrugsundervisning er udviklet.
Hertil kommer, at ny teknologi er blevet introduceret, landbrugsministeriets kapacitet på det lovgivningsmæssige områder er styrket, og at der er etableret multi-diciplinær, system-baseret forskning gennem et husdyrbrugsforskningsprojekt.
ASPS II koncentrerer sig om de områder, hvor Danmark har indhøstet gode erfaringer og menes især at kunne bidrage til udviklingsprocessen. Desuden vil ASPS II som noget nyt mere aktivt støtte den private sektor omkring markedsføring, finansieringsordninger og etablering af småvirksomheder til forarbejdning af landbrugsprodukter m.m.
Programmet vil støtte de udvalgte prioritetsområder i PMA igennem basket-funding, hvor der er mulighed for at donorerne kan samfinansiere, gennem øremærket sektorbudgetstøtte, hvor det ikke er muligt og som projektstøtte i de tilfælde, hvor initiativer fra første fase videreføres.
De områder, der er identificeret for ASPS II er:
1) forskning og teknologisk udvikling,
2) landbrugsrådgivning,
3) udvikling og fremme af agro-business (inklusive markedsføring og støtte til landboorganisationer),
4) institutionel støtte og
5) træning og uddannelse.
Der sker således en delvis, men ændret videreførelse af støtten til forskning, til de private landboforeninger, til landbrugsministeriet og dets lovgivningsmæssige arbejde, til trænings- og rådgivningsaktiviteter og til finansieringsordninger. Dertil kommer, at ASPS II med kort varsel vil kunne medvirke til genopbygningen af landbruget i de nordlige distrikter, når den sikkerhedsmæssige situation tillader det.
Sektortilgang stiller store krav til koordination blandt alle aktører i PMA, men samarbejdet er etableret og fungerer tilfredsstillende. Alle aktører har således været aktivt med i planlægningen og forberedelsen af ASPS II, der har været til godkendelse i PMAs program- og projektkomite. Ambassaden er medlem af PMAs styringskomite og diverse under-komiteer.
En særlig fælles donorfond til finansiering af ikke-planlagte PMA-aktiviteter er under forberedelse, og der er årlige fælles reviews af udviklingen i PMA. Her vurderes de opnåede resultater, og der skabes enighed om, hvilke tiltag, der er nødvendige for at nå de opstillede mål. Resultaterne måles gennem de af PMA opstillede indikatorer.
I ASPS II er det prioriteret, at man skal kunne måle de konkrete resultater af indsatsen. Da programmet støtter PMA, er dets mål identiske med PMAs, og det anvender de indikatorer, som PMAs monitorerings- og evalueringskomite opererer med.
Den nationale forankring er også sikret i den strukturelle opbygning. Ansvaret for programmet ligger hos ASPS IIs styringskomite under forsæde af PMA-sekretariatets direktør. Komiteen, hvis medlemmer tæller repræsentanter for bl.a. en række nøgleministerier, skal godkende de årlige budgetter og arbejdsplaner og løbende følge udviklingen. De enkelte komponenter ledes af en arbejdsgruppe, som rapporterer til styringskomiteen.
I finansåret 2003-04 får landbrugssektoren 2,4 pct. af det nationale budget, hvilket svarer til 99 mia. Uganda Shillings. Denne andel ventes at stige i budgettet 2004-05. Donorerne bidrager med omkring 65 pct. til det samlede budget for landbrugssektoren, hvilket er mere end til de fleste andre sektorer.
Donorerne i sektoren og deres støtteform
Der er 14 donorer i sektoren, og de største bidrag kommer fra multilaterale organisationer i form af lån. De største er Verdensbanken, Den International Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) og Den afrikanske Udviklingsbank (ADB), der tilsammen finansierer omkring 45 pct. af projekterne og programmerne.
Når det gælder gavebistand er Danmark den største donor med 10 pct. af den samlede finansiering. Andre er EU-kommissionen med 6,6 pct., USA med 7,2 pct. og UK med 5 pct. Der ydes støtte på forskellig vis, men 70 pct. af de igangværende programmer/projekter finansieres som projekt-støtte, 18 pct. ydes som basket-funding, 7 pct. som kontrakt-støtte direkte til private firmaer eller NGO’er, som gennemfører projekterne og kun 5 pct. ydes i form af budgetstøtte.
Komponentbeskrivelser
1. Landbrugsforskning
Uganda forsøger at gøre op med den gammeldags ”forskerne ved bedst” opfattelse og vil med de nye reformer inden for landbrugsforskningen være mere lydhør over for de ønsker, der fremsættes af bønderne og mere aktivt involvere dem i forskningen, også for at sikre, at resultaterne bliver brugt og bliver til gavn. I øjeblikket gør kun 30 pct. af bønderne brug af forbedret såsæd og meget få subsistensbønder anvender kunstgødning.
Landbruget kan gøres til en mere indbringende forretning ved ny teknologi, og den danske støtte til det nationale landbrugsforskningssystem (”National Agricultural Research System,” NARS) vil blive rettet mod aktiviteter, der direkte kommer de fattigere landhusholdninger til gode.
Målet er således bl.a., at denne komponent skal medvirke til at udvikle et landbrugsforskningssystem, der kan skabe tæt forbindelse mellem forskere og klienter, gøre forskningsresultater kendt og anvendt i praksis og udvikle nye teknologier. Programmet vil aktivt støtte forskning i marken og sikre deltagelse af de direkte involverede (mandlige som kvindelige bønder, handlende i landbrugsprodukter og grovvarer, den private sektor).
Der planlægges ”basket-funding” til landbrugsforskningssystemet. Komponenten skal bidrage til denne basket og dermed opnå indflydelse på den nationale proces. Fra dansk side vil man søge at sikre, at det er bønderne og deres organisationer, der sætter dagsordenen for forskningen.
Husdyrbrugsforskningsprojektet (Livestock Systems Research Project, LSRP) vil blive indpasset i det nationale landbrugsforskningssystem, og der vil blive udviklet nye teknologier, der vil gøre forskningsresultaterne anvendelige for de fattige husholdninger på landet. Erfaringen fra ASPS er, at forskningsresultater anvendes i for ringe grad. Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har medvirket til gennemførelse af projektet, der i ASPS II vil blive afviklet som selvstændigt projekt.
Resultaterne vil blive målt gennem bl.a. følgende indikatorer:
Antal i procent af bønder, der gør brug af ny teknologi i udvalgte produktionsområder
Det reformerede NARS gjort operationelt
Nationale forskningsprioriteter identificeret
Komponenten gennemføres af det nationale landbrugsforskningsråd og LSRP, overvåget af en arbejdsgruppe.
2. Landbrugsrådgivning
Gennem landbrugsrådgivning er det hensigten at øge både landbrugsproduktiviteten og -produktionen. Det hidtidige nationale rådgivning, der består af en traditionel top-styret rådgivningstjeneste, har ikke været specielt effektiv.
Det direkte formål med komponenten er derfor at medvirke til at skabe en effektiv, bæredygtig og decentral rådgivningstjeneste baseret på serviceydelser fra den private sektor. Den skal desuden sikre, at de fattigere bønder ikke glemmes i bestræbelserne på at gøre landbruget mere kommercielt, idet det kan være fristende at fokusere på de mere økonomisk aktive bønder.
Udbyttet hos bønderne er i dag kun en tredjedel af udbyttet på forsøgsstationerne, da nye teknologier ikke bliver anvendt. Det skal det nye NAADS (”National Agricultural Advisory System”) råde bod på. Landbrugsrådgivningen er forbrugerorienteret og baseret på landbrugernes ønsker og krav. Den er decentraliseret og gør brug af private rådgivningstjenester.
ASPS II vil gå direkte ind i reformprocessen ved at støtte NAADS gennem basket-funding og vil dermed være involveret i alle relevante møder, medvirke til den politiske debat og vil desuden gennem direkte overførsler til den kommunale forvaltning bidrage til finansieringen af nye landbrugsinitiativer, der udvikles på lokalt niveau.
Programmet vil desuden medvirke til at etablere et samarbejde mellem private landboorganisationer og den nationale landbrugsrådgivning og sikre, at erfaringer fra den private sektor med bl.a. brugerbetaling udnyttes i den offentlige.
Desuden vil ASPS II medvirke til, at erfaringerne fra HASP (”Household Agricultural Support Programme”) i ASPS I anvendes i distrikternes gennemførelse af forskellige landbrugsaktiviteter til gavn for den fattigere del af bønderne. HASP var designet specielt med fokus på at skabe fødevaresikkerhed for de ressourcefattige bønder.
Resultaterne vil blive målt gennem bl.a. følgende indikatorer:
procent af landhusholdninger, som mener kvaliteten af rådgivningen er bedre end for fem år siden
Antal i procent af bønder, der gør brug af forbedrede dyrkningsmetoder
Udviklingen i NAADS dækning, målt i antal distrikter og bønder
De ansvarlige for komponenten er den nationale landbrugsrådgivningstjeneste og Kommuneministeriet, overvåget af en arbejdsgruppe.
3.Agro-Business
Mindre end én procent af landbrugsproduktionen forarbejdes i dag i større stil, og det er formålet med denne komponent, at den private sektor skal aktiveres til en mere fremtrædende rolle i landbrugsudviklingen, specielt i forarbejdnings- og forædlingsindustrien.
Den private sektor omfatter de landboorganisationer og de finansielle institutioner, der har fået støtte under ASPS I, men også producent-sammenslutninger, NGO’er og andre, der kan støtte den kommercielle udvikling.
3 områder vil blive støttet af denne komponent:
1. Forbedret udlånspraksis i banker og mindre lånekasser. Aktive og bæredygtige agro-business foretagender søges fremmet ved mere langfristet långivning og bedre finansieringsordninger i et udbygget samarbejde mellem banker og agro-sektor.
2. Støtte til landboorganisationer. Ikke kun dem, der er organiseret i den nationale sammenslutning, men også organisationer, der bistår eller kan bistå småbønder med at blive mere kommercielle, og som kan styrke deres organisationers forhandlingsevne og indflydelse i den politiske beslutningsproces.
3. Støtte til små landbrugs-baserede entreprenørers og iværksætteres leasing af udstyr, så de bliver en del af markedssystemet. Der er åbenlyse muligheder i leasing af majsmøller, oliepresser, honning-produktion etc. Finansiering vil ske gennem eksisterende kanaler.
En særlig iværksætterfond, ”Entreprise Innovation Fund”, skal bistå investorer i agro-business med bl.a. produkt- og markedsanalyser og udvikling.
Da udviklingen i denne komponent vil være afhængig af, hvorledes de forskellige aktører i landbrugssektoren reagerer på de muligheder, der tilbydes, er det ikke i detaljer beskrevet, hvem der skal have støtte og i hvilken form. Budgetforslaget er derfor baseret på analyser af den ”industrielle” udvikling inden for landbruget, af potentialet og af de involverede institutioner.
Støtten til de private landboforeningerne er en betydelig del af denne komponent og en fortsættelse af fra ASPS I. Det er hensigten især at styrke foreningernes evne til at rådgive deres medlemmer, så de kan gøre deres produktion mere kommerciel. Men også deres arbejde som talerør for bønderne vil blive støttet. Bistanden til landboforeningernes drift vil fortsætte, men gradvist blive udfaset over tre år.
Resultaterne af denne komponent ventes især at være til gavn for kvinderne, da de er kraftigt involveret i agro-business på det meget lave plan, ikke kun som handlende, men også som initiativtagere til og arbejdere i småvirksomhederne.
Ligeledes ventes generelt øgede beskæftigelsesmuligheder og med en større produktion en øget indkomst for de fattige bønder. Komponenten forudses også at få en gavnlig virkning på arbejdsmiljøet, opfattelsen af kønsroller og hiv/aids, da alle virksomheder, der ønsker at få støtte, skal dokumentere, at disse emner behandles seriøst.
Resultaterne vil blive målt bl.a. gennem følgende indikatorer:
Antal landboforeninger, der får bistand til kommerciel udvikling
procent af bønderne, der mener deres indkomst er forbedret takket være bistand
Antal nye micro-leasing transaktioner for agro-business
Antal lån til småvirksomheder
Det er hensigten, at denne komponent skal administreres og gennemføres af et firma på kontrakt med Danida/ASPS II. Partnerne vil være små landbrugsvirksomheder og landboorganisationer i et samspil med banker og finansielle institutioner. Der vil blive sammensat en styrelse for komponenten, som skal godkende årlige budgetter og arbejdsplaner og overvåge dens gennemførelse.
4. Den nationale reformproces
Denne komponent støtter PMA-reformerne direkte og dermed den offentlige sektors rolle som den, der skal skabe de lovgivningsmæssige rammer for landbrugsudviklingen. Landbrugsministeriet (”Ministry of Agriculture, Animal Industry and Fisheries”, MAAIF) vil få støtte til den igangværende omstrukturering, der kan sikre, at ministeriet kan opfylde sin nye rolle som facilitator af udviklingsprocessen og gennemføre de nødvendige reformer.
PMAs moniterings- og evalueringsarbejde vil blive støttet som den mekanisme, der kan give direkte svar på enkle spørgsmål om fremskridt inden for PMA. Blandt andet skal der udvikles et effektivt rapporteringssystem med indikatorer inden for alle prioritetsområder.
De 2 umiddelbare mål for komponenten er således at få landbrugsministeriet til at fungere på nationalt niveau som en moderne klient-orienteret institution og gøre PMA’s ”Monitoring and Evaluation Framework” (M and E Framework) til et effektivt rapporteringssystem.
I første omgang vil hovedvægten blive lagt på at styrke landbrugsministeriets regulatoriske kapacitet inden for såsæd, kød og mejerivarer, da disse områder mest direkte stimulerer produktion, forarbejdning, markedsføring og forbrug. Andre områder kan inkorporeres senere om nødvendigt. Der vil således blive tale om støtte til det nationale plantedirektorat (”The National Seed Certification Service”) ved at opbygge kapaciteten i direktoratet og gennemføre testning af ny såsæd, inden det frigives på markedet.
Resultaterne vil blive målt bl.a. gennem følgende indikatorer:
procent af bønder, der bruger certificeret eller kvalitetskontrolleret såsæd
pct. af landbrugsministeriets budget, der ikke er til projekt-gennemførelse
pct. af kød, der har været gennem dyrlægekontrol
Landbrugsministeriet, PMA-sekretariatet og afdelingen for landbrugsøkonomi på Makerere universitetet er ansvarlige for gennemførelsen, overvåget af dens arbejdsgruppe.
5. Distrikts landbrugstrænings- og informationscentre, DATICs
Denne komponent er en fortsættelse af ASPS I-støtten til 5 distriktscentre for landbrugstræning og information (DATICs). Målsætningen er, at centrene skal udvikle sig til dynamiske, regionale centre, som gennem træning og landbrugsundervisning af landmænd m/k og af kvinde- og ungdomsgrupper kan fremme den lokale landbrugsudvikling.
ASPS har finansieret centrene, der i dag fungerer som efterspurgte lokale træningsinstitutioner. Men centrene er endnu på begynderstadiet, og fortsat støtte til deres tekniske formåen er nødvendig, hvis de skal dække det stigende behov for træning og undervisning. I ASPS II-perioden vil træningen blive udvidet, og ungdomsgrupperne få tilbud om flere landbrugsrelaterede aktiviteter. Dertil kommer, at ASPS II vil medvirke til at gøre centrene økonomisk bæredygtige.
Det er planen, at centrene i ASPS II-perioden skal udvikle sig og opnå fuld selvstændighed. Med en selvstændig status skulle centrene bedre kunne skabe sig indtægter gennem salg af træning og undervisning, ligesom den jord, der tilhører centrene, skal udnyttes kommercielt. Til alle centrene er betydelige jordtilliggender, hvoraf kun en beskeden del i dag bruges til demonstration og i undervisningen, men som kan udnyttes til salgsafgrøder. Teknisk bistand fra programmet vil bistå med bl.a. den kommercielle udvikling i centrene.
ASPS-støtten til centrene dækker i dag 85 – 95 pct. af de løbende omkostninger og giver løn til 2 nøglepersoner på centrene. Den danske bistand nedsættes gradvist i ASPS II, og der skal udvikles en plan for udfasning af støtten.
Resultaterne vil blive målt bl.a. gennem følgende indikatorer:
Antal i procent af elever, som udnytter deres ny viden om landbrug
Antallet af aktiviteter i distriktscentrene
Overskud af centrenes kommercielle landbrugsaktiviteter
Centrene vil selv stå for komponentens aktiviteter, støttet af deres nationale koordineringsenhed og overvåget af komponentens arbejdsgruppe.
Ikke-øremærkede midler
For at gøre programmet i stand til at klare uforudsete, men nødvendige nye aktiviteter og sikre fleksibilitet er 9 pct. af budgettet ikke øremærkede. Udvikler situationen i det nordlige Uganda sig til det bedre, forudses det f.eks., at de uallokerede midler anvendes til en genopbygning af landbruget i de konfliktramte områder. Hvordan midlerne konkret anvendes besluttes som led i den årlige gennemgang af programmet.
Personelbistand
Der er rådgiverbistand i ASPS II, ligesom i første fase af programmet, men den vil blive ydet på en delvis ny måde. Ved at bevæge sig i retning af sektorprogramstøtte og med en udpræget sektortilgang vil der være behov for større deltagelse i dialogen omkring den nationale reformproces.
Antallet af internationale rådgivere er halveret fra otte til fire i denne fase, hvortil kommer 2 lokale langtidsrådgivere. Da det i et sektorprogram er vanskeligt at forudsige det nøjagtige behov for international rådgiverbistand, og da den ugandiske regering ventes at anmode om rådgivning bl.a. til støtte for post-konflikt programmer i det nordlige Uganda, er der afsat 60 uallokerede månedsværk til rådgivning. Behovet for rådgiverbistand vil blive løbende vurderet på de årlige gennemgange af programmet og set i sammenhæng med teknisk assistance fra andre donorers side.
De 4 internationale rådgivere omfatter en senior rådgiver, der knyttes til PMA-sekretariatet og får dets direktør som direkte samarbejdspartner, en rådgiver til landboorganisationerne, der placeres i landboorganisationernes sekretariat, men som også skal arbejde med den nationale, offentlige rådgivningstjeneste; en landbrug-planlægningsrådgiver, der skal placeres i Kommuneministeriet og især styrke dets kapacitet til at bistå distrikterne; og en finansrådgiver til at overvåge programmets finansielle og administrative områder.
De 2 lokale rådgivere er en moniterings- og evalueringsrådgiver, der skal arbejde tæt sammen med PMAs moniterings- og evalueringskomité, og en social udviklingsrådgiver, der skal sikre ”mainstreaming” af tværgående emner som hiv/aids, god regeringsførelse, kønsaspektet og miljøhensyn.
I forlængelse af den eksisterende program-støtteenhed (PSU) i ASPS I, fortsætter en mindre enhed i ASPS II, tilknyttet PMA-sekretariatet i landbrugsministeriet. Denne enhed (PCU) skal samordne ikke blot de 5 komponenter og deres aktiviteter for at sikre den optimale synergieffekt, men bistå PMA-sekretariatet med dets koordinerings- og strategiske udviklingsarbejde, samt forvalte den strategiske fond. Den finansielle rådgiver vil blive placeret i denne enhed.
Tværgående hensyn
Kønsaspektet er en integreret del af alle aktiviteter, og kvinderne er en specifik målgruppe for programmet. Da det imidlertid er dokumenteret, at det ikke er nok at inkludere kvinder i programmer, hvis man skal overkomme strukturelle årsager til ulighed, vil ASPS II fokusere på, hvorledes kvinder kan sikres ret til jord, til finansieringsordninger, markeder og vand så de kan få større udbytte af deres involvering i landbrugsproduktionen. Der vil være fokus på teknologier og småvirksomheder, der er egnet for kvinder.
Landbrugssektorprogrammet er opbygget således, at det indirekte, men bevidst støtter demokratiseringen i Uganda og medvirker til øget respekt for menneskerettighederne. I samarbejdet med landboorganisationerne mobiliseres og styrkes bønderne, så de lærer at kende deres rettigheder og kan gøre krav på dem.
ASPS II yder ikke direkte støtte til forvaltning og beskyttelse af naturressourcer, der er et prioritetsområde i PMA. Men da de traditionelle dyrkningsmetoder mange steder har medvirket til nedslidning af miljøet og fald i jordens produktivitet, er miljøhensyn integreret i programmet i forbindelse med udvikling af nye teknologier og afgrøder, samt i alle træningsprogrammerne og i agro-business komponenten.
Hiv/aids, som højt prioriteret område, har en fremtrædende plads i programmet. Information om sygdommen og om forebyggelse er en fast del af træningen i samtlige komponenter. Aids var årsagen til, at landbrugets arbejdsstyrke blev formindsket med 14 pct. fra 1985 til 2002, mod et tab på nationalt plan på 8 pct. En undersøgelse fra 2001, iværksat af ambassaden, viser desuden, at epidemien havde forårsaget et fald i produktionen generelt og især i fødevareproduktionen, samt øget underernæring og tab af viden.
Væsentlige risikoelementer
Da ASPS er et sektorprogram, der støtter et ambitiøst, tværsektoralt reformprogram, PMA, er der indbyggede risici. PMA er ikke en færdig plan, der blot skal gennemføres, men regler og principper for, hvordan man skal udvikle sektorstrategier, så man kan opnå de opstillede mål.
Det er endnu et ubesvaret spørgsmål, hvordan PMA skal inkorporeres i det nationale budget, og hvorledes dets prioriteter skal afspejles i finansloven. Overførsler af midler fra centralt til decentralt niveau kan blive forsinkede, men ASPSs finansieringsmåder vil til dels kunne imødegå dette.
Den nationale moderniseringsplan er desuden i opstartsfasen, og processen skrider langsomt frem. Der er fortsat problemer med at få alle sektorer involveret og integreret. Når produktivitet og produktion skal øges, er det desuden en hæmsko, at det lokale marked er lille med begrænset købekraft, og at transaktionsomkostningerne er meget høje i forretningsmiljøet.
Det skyldes ikke mindst den dårlige infrastruktur især omkring transport. Den finansielle sektor er ikke udviklet, og manglen på kreditmuligheder og det høje renteniveau bremser landbrugsudviklingen. ASPS II kan blive forsinket, men dets mulighed for at nå sine mål bringes næppe i fare.
Korruption er et problem i Uganda som i de fleste u-lande. Den er udbredt på alle niveauer, og selv den bedste overvågning og kontrol kan ikke fange alle uregelmæssigheder. Øremærket sektorprogram-støtte og finansiering gennem projektmodellen giver dog ASPS II mulighed for at følge midlerne og sikre den tiltænkte anvendelse.
Hvis sikkerhedssituationen i det nordlige Uganda ikke forbedres, er der risiko for, at de berørte distrikter fortsat ikke kan gennemføre deres arbejdsplaner og derfor ikke deltage i og få gavn af PMA-reformprocessen og den danske støtte.
I områder med relativ stabilitet forsøger programmet dog at indlede en genopbygning af landbruget.
Kilde: www.um.dk
