Dansk gennembrud: Cykeldoping som våben mod hjernemalaria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Forskere ved Københavns Universitet har opdaget, at dopingmidlet EPO, der er kendt fra cykelsporten, reducerer hjernemalaria-dødeligheden markant, skriver universitetet på sit website torsdag.

Næsten 3,3 milliarder – halvdelen af verdens befolkning – risikerer at få malaria. Trods effektive midler er der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hvert år 250 millioner tilfælde af malaria og 700.000 dødsfald.

Når over 700.000 dør af malaria hvert år, skyldes den høje dødelighed 2 alvorlige komplikationer, som malariaparasitterne kan nå at fremkalde, før de bliver elimineret af malariamidlerne: Hjernemalaria og alvorlig blodmangel (anæmi).

Disse komplikationer er skyld i næsten alle dødsfald og rammer især børn i 1-5-års alderen, hvor hjernemalaria er skyld i ca. halvdelen af dødsfaldene.

Test af nye behand-lingsstrategier

Forskergruppen Pathogenesis fra Center for Medicinsk Parasitologi (CMP) på Københavns Universitet arbejder på at supplere den gængse malaria-behandling med nye præparater.

Forskerne er derfor ved at afdække, hvordan disse 2 komplikationer ender fatalt, og hvordan man forhindrer, at det sker.

De har bl.a. opdaget, at dopingmidlet EPO reducerer hjernemalaria-dødelighed i forsøgsdyr markant. Forskerne arbejder derfor nu på at teste denne og andre behandlingsstrategier.

– EPO er et aktivt molekyle i hjernen, hvor det kan beskytte hjernecellerne mod skade og sygdom, fortæller lektor Jørgen Kurtzhals.

EPO bliver især produceret i nyrerne, hvorfra det sender signaler til knoglemarven om at producere flere røde blodlegemer. Men det produceres også i en række andre væv, herunder hjernen.

– Vi har stadig ingen behandling mod hjernemalaria, og vi mangler helt af forstå, hvordan sygdommen opstår, selv om parasitten ikke krydser blod-hjernebarrieren og forbliver i blodbanen, uddyber lektor Kurtzhals.

EPO beskytter hjernen

Forskerne har opdaget, at børn med høje EPO-niveauer i deres rygmarvsvæske har mindre risiko for at dø af hjernemalaria:

– Vores laboratorium har studeret, om man kan behandle mus med hjernemalaria med EPO, og resultatet er slående. Risikoen for dødsfald falder fra 100 procent til næsten 0!, siger Jørgen Kurtzhals og påpeger, at EPO ikke fjerner selve snylteren fra blodet:

– Det er stadig nødvendigt at behandle en malariainfektion med de gængse medikamenter, men EPO kan være en del af hele behandlingen, da den beskytter hjernen, mens malariamedicinen så slår parasitten ihjel.

Kurtzhals forskergruppe arbejder nu bag mikroskoperne for at forstå de præcise molekylære mekanismer, der får EPO til at beskytte hjernen mod skade under hjernemalaria. Andre laboratorier rundt om i verden er lige nu ved at teste EPO på malariapatienter.

– Vi ved, at EPO øger antallet af røde blodceller og deres indhold af det røde protein, hæmoglobin, og det øger den mængde ilt, der kan transporteres ud til kroppens væv og celler. Det er den effekt nogle atleter og cykelsportsudøvere misbruger, ved at øge udbyttet af hvert enkelt åndedrag, forklarer han og føjer til:

– Men udover denne effekt, så øger EPO også hæmoglobin-niveauerne i andre celler, og det kunne være med til at beskytte hjernecellerne mod malaria.

Pathogenesis-gruppen hos CMP fokuserer på at forbedre håndteringen af malaria, mens verden venter på en effektiv vaccine. Deres arbejde omfatter en række aktiviteter fra grundforskning i parasitologi og patogenese for at finde nye angrebsvinkler, til kliniske forsøg med nye medikamenter.

Mandag den 25. april er 2011 Verdens Malariadag – se mere på
http://www.worldmalariaday.org/home_en.cfm

Yderligere oplysninger hos:
Lektor Jørgen Kurtzhals
ISIM, Center for Medicinsk Parasitologi
Telefon: 35 45 77 87 og mobil 26 29 00 39.