I Tunesien har både arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger været tæt knyttet til præsident Ben Alis regime, og det nordafrikanske land mangler organisationer, der kan varetage parternes interesser i en fri økonomi under et demokratisk styre.
Dansk Industri håber at kunne støtte gennemgribende reformer i sin tunesiske søsterorganisation.
Af Niels Bak Henriksen
artikel i seneste nyhedsbrev fra Det arabiske Initiativ, nu omdøbt til Partnerskab for Dialog og Reform
Den tidligere formand for den tunesiske arbejds-giverforening UTICA havde siddet solidt på posten i 23 år – det samme som den nu styrtede tunesiske præsident Zine el Abdine Ben Ali.
At revolutionen også kostede UTICA’s formand jobbet er ingen tilfældighed. Han havde solide politiske forbindelser til det gamle styre og hans døtre var giftet ind i både præsidentens og præsidentfruens familier.
Verdensbanken vurderer, at de to familier kontrollerede mellem 40 og 60 procent af Tunesiens samlede økonomi. Både indenlandske og udenlandske investorer måtte invitere familierne med i nye projekter for at få de nødvendige tilladelser.
– Alt dét er de klar over og var ved at rede det ud, siger konsulent i Dansk Industri Niels Tanderup Kristensen efter et besøg i Tunesien i august for at vurdere den tunesiske søsterorganisation.
– De havde formået at skabe en fornuftig balance. Også kritik og selverkendelse, siger han og citerer UTICA’s direktør for internationale relationer, Ali Nakai:
”Vi var alle sammen en del af det her cirkus, enten på scenen eller som tilskuere, men vi gjorde ikke noget ved det.”
God timing
Selv om revolutionen har været hård ved økonomien har den skabt håb i erhvervslivet om at komme fri af den kvælende korruption.
– De øjner nu muligheder. Der er eksempler på virksomheder, der er flyttet ud af landet, fordi de ikke ville eller kunne arbejde under det gamle regime, fortælller Niels Tanderup Kristensen.
Et af redskaberne er at få opbygget reelt fungerende organisationer på arbejdsmarkedet.
– Timingen for besøget var god. Bestyrelsen er blevet fjernet og en midlertidig på plads. Der er taget initiativ internt til et reelt demokrati, lyder hans forsigtige optimistiske vurdering.
Organisationen har 230.000 medlemmer og indtil nu har det været obligatorisk for tunesiske virksomheder, store som små, at være medlem. På papiret har UTICA da også en solid organisation med fin repræsentation af medlemmerne både regionalt og efter brancher, men der har været meget lidt indhold i det.
– Deres hovedkvarter er en fin bygning, men en tom skal. De er ikke gearet til politisk lobbyarbejde, og der har ikke været nogen strategisk politisk interessevaretagelse og heller ingen erhvervsservices over for de mindre medlemmer, vurderer Niels Tanderup Kristensen.
I stedet var arbejdet domineret på af varetagelse af enkeltsager for de store medlemmer.
– Der er ingen tvivl om, at de store har domineret. Nu vil de mindre ind og have demokratisk indflydelse, siger Tanderup Kristensen.
Bilateralt projekt på vej
Hans besøg hos den tunesiske erhvervsorganisation var en del af arbejdet med at gøde jorden (ved at udarbejde et assessment) betalt af Frihedspuljen (under Danida, red.).
For DI giver det god mening at støtte reformer i UTICA og håber på sigt at kunne bidrage til at organisationen bliver en stærk og uafhængig stemme for den private sektor i Tunesien.
– Det er nu, de er i gang med at formulere strategier og diagnosticere problemerne. Her kan de bruge os, og de vil gerne indlede et samarbejde i starten af 2012, forklarer han.
DI er i forvejen involveret i et regionalt projekt, hvor den danske organisation er ankermand i et netværk af erhvervsorganisationer bredt i den arabiske verden, men et direkte bilateralt projekt i Tunesien er nyt for DI. Det er der flere motiver til.
– Vi føler at vi i DI har en vis forpligtelse som en stærk organisation til at hjælpe vore søsterorganisationer rundt omkring i verden. Det er det altruistiske. Den strategiske interesse er at få opbygget kendskab og kontakter i regionen, og at få stabile markeder, der på sigt er interessante for danske virksomheder. Man er traditionelt forsigtige med at tage så mange risici i dansk erhvervsliv, siger Niels Tanderup Kristensen – og peger samtidig på en grundlæggende forudsætning for at opnå stabilitet:
– Vores primære intention er at skabe et stabilt arbejdsmarked med en reel social dialog, siger han.
Kilden til mange problemer
Økonomiske iagttagere bedømmer behovet for reformer af et ufleksibelt arbejdsmarked og manglen på reel social dialog mellem parterne som nogle af de største problemer for den tunesiske konkurrenceevne.
En anden konsekvens af den manglende dialog har været at uddannelsessystemet slet ikke er i tråd med arbejdsmarkedets behov, hvilket har resulteret i en arbejdsløshed for nyuddannede universitetskandidater på 44 procent.
Det var frustrationer over manglende arbejde og bureaukratiske barrierer for i det mindste at hutle sig igennem som gadehandler, der i december fik Mohamed Bouazizi til at sætte ild til sig selv – og dermed antænde revolutionen i Tunesien.
Men den sociale uro havde ulmet længe. F.eks. var der omfattende protester blandt minearbejderne i Gafsa i det fattige Vesttunesien i 2008.
Også betændt fagbevægelse
Fagbevægelsen i landet har mindst lige så store problemer som arbejdsgiverorganisationen. I det mindste forholdt UTICA sig nogenlunde neutralt under revolutionen, mens modparten UGTT gik direkte ind og støttede Ben Ali og hans styre.
Bl.a. derfor er det foreløbig lykkedes at holde arbejdsgiverorganisa-tionen sammen, mens der er dannet flere udbryderorganisationer i fagbevægelsen. Og selv om det ikke i første omgang er DI’s boldgade, håber Niels Tanderup Kristensen, at det lykkes den tunesiske fagbevægelse at komme gennem en lignende forandringsproces.
– Hvis den ene part bliver for svækket, træder staten ind i stedet., siger han. Og det giver hverken den fleksibilitet eller den sociale dialog, som erhvervslivet i Tunesien har brug for.
—————-
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk
