Et dansk-leveret IT-system skal nu hjælpe landene langs Nilen og i dens afvandingsområder med at holde bedre styr på den mægtige afrikanske flods kostbare og livgivende vand.
Baggrunden er presserende nok. Vandressourcerne udsættes for stigende pres på grund af voksende befolkningstal og det skaber flere kontroverser om, hvordan vandet udnyttes og fordeles bedst.
Det historiske samarbejde, Nile Basin Initiative, blev dannet i 1999 netop for bl.a. at sikre en retfærdig deling af vandet og i sidste ende fred og sikkerhed i området.
Organisationen har nu valgt rådgivnings- og forskningsinstituttet DHI i Hørsholm (før hen Dansk Hydraulisk Institut) til at levere IT-teknologi for 3,2 mio. US dollar (17,5 mio. kr.) til at hjælpe landene med at dele vandet.
Nil-landene ønsker nemlig at samarbejde om deres fælles ressourcer. Nile Basin Initiative har derfor skrevet kontrakt med DHI om levering af et computer-baseret beslutningsstøtteværktøj til styring af Nilens vandressourcer. Projektet er finansieret af midler fra Verdensbanken.
I kraft af 2 store lignende projekter i Indien har DHI opbygget erfaring og teknisk knowhow omkring beslutningsstøtte til forvaltning af vandressourcer; se mere på http://www.dhigroup.com/News/NewsArchive/2008/DanishITTechnologyProvidesIndiaWithWater.aspx
Skal forhindre ufred og krig
– Manglen på vand har givet anledning til alvorlige konflikter i området, fortæller Kim Vium Olesen, der er afdelingsleder på DHI.
En af partnerne i projektet omkring Nilen mener ligefrem, at formålet er at forhindre krige, anfører Kim Wium Olesen.
Historisk set har mange konflikter og borgerkrige i Afrika handlet om fordeling af naturressourcer. F.eks. gav det anledning til håb om en afslutning af konflikten i Darfur-provinsen i Sudan, da forskere i 2007 fandt en underjordisk sø i området på størrelse med den tiende største i verden.
Mange analytikere mener, at urolighederne i Darfur bl.a. skyldes mangel på vand.
Vand er kilde til udvikling og velstand
Et stridsemne for landene omkring Nilen har været at deles om og udnytte vandet fra floden mest optimalt. Det er også et problem i dag, hvor der simpelt hen ikke er vand nok.
Kim Wium Olesen:
– På trods af at floden har sin udmunding i Middelhavet, er der ofte ikke noget vand, som ender der. Det bliver ganske enkelt brugt forinden. Det strømmer igennem meget tørre lande, hvor vand er den begrænsende faktor i forhold til dyrkning af afgrøder og for udvikling og velstand generelt.
Landene omkring Nilen udnytter alle floden på forskellig vis, og især egypterne har en tusindårig tradition i kraft af kunstvandingssystemer, hvoraf de første blev skabt på faraonernes tid.
Den Store Aswan dæmning, indviet i 1970, bidrager i dag til Egyptens styring af vandet og udnyttelse af det til bl.a. el-produktion. Og i Uganda er man kommet langt med en ny stor dæmning over Nilen lige nord for Victoriasøen.
Det såkaldte “Uganda Private Power Generation (Bujagali) Project” er ifølge Verdensbankens website “a 860 million US dollar, 250 megawatt, run-of-the-river hydropower project currently under construction in a nation where only one in ten people has access to electricity and blackouts are common”.
Dæmningsprojektet – og Verdensbankens midler til det – er blevet mødt af indædte protester fra miljøforkæmpere.
Historisk samarbejde
Nil-landene startede officielt samarbejdet Nile Basin Initiative for 10 år siden. Tiltaget er en helt ny mulighed for landene til at samarbejde om en fælles indsats for at udvikle ressourcerne i et langsigtet og bæredygtigt perspektiv og sikre en effektiv forvaltning og optimal brug af dem.
For at styrke gennemsigtigheden i projektet ønsker Nile Basin Initiative et redskab til at analysere effekterne af forskellige vandprojekter langs Nilen. DHIs opgave er at udvikle et beslutningsstøtteværktøj til formålet.
Fælles konventioner for fordeling af vandet
Ifølge Kim Wium Olesen er en af styrkerne ved systemet, at man kan studere enkelte projekter og samtidig indpasse dem i den store helhed.
Hvis man forestiller sig, at f.eks. Uganda planlægger et kunstvandingsanlæg eller en dæmning, kan landet afprøve projektet ved hjælp af systemet. De andre lande kan så at sige kigge ugandeserne over skuldrene i forbindelse med undersøgelsen af projektet, fordi de har adgang til samme beslutningsstøtteværktøj.
På den måde opnås et fælles udgangspunkt for diskussionen omkring, hvorvidt projektet skal iværksættes.
Systemet opstiller en række fælles konventioner, der er accepteret af alle landene og de forpligter sig til at bruge systemet i forbindelse med alle fremtidige vand-relaterede projekter.
DHIs beslutningsstøtteværktøj udstyrer på den måde landene omkring Nilen med et redskab til at fordele vandet så rationelt og gennemskueligt som muligt, hedder det.
Om Nile Basin Initiative
Nile Basin Initiative er en samarbejdsorganisation, der består af landene Burundi, DR Congo (tidl. Zaire), Egypten, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sudan, Tanzania og Uganda. Organisationens vision er at “opnå en bæredygtig socio-økonomisk udvikling gennem ligelig fordeling og udnyttelse af de fælles vandressoucer fra Nilen”.
Organisationen har modtaget betydelig støtte fra vestlige bistandsdonorer, herunder Danmark. Se mere på www.nilebasin.org
Den mægtige Nil
Nilen dannes af 2 floder, der samles i Khartoum i Sudan. Mindst 65 procent af Nilens vand kommer fra Den Blå Nil, der løber ud fra Tanasøen i Etiopien. Resten kommer fra Den Hvide Nil, der udspringer fra Victoriasøen i Uganda, om end denne sø næres af flere andre floder, som nogle medregner til Den Hvide Nil.
Nilens samlede afvandingsområde er opgjort til 3,4 millioner kvadratkilometer – eller som 80 gange Danmark.
Efter de 2 floder løber sammen, hedder floden blot Nilen, og passerer gennem resten af Sudan og Egypten, før den løber ud i Middelhavet gennem et enormt delta. Hvis Den Hvide Nil og selve Nilen regnes for én flod, er den 6.671 kilometer lang. Byerne Khartoum, Aswan og Kairo ligger alle ved Nilen.
DHI om DHI
DHI med hovedsæde i Nordsjælland er en selvejende international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling indenfor vand, miljø og sundhed. Instituttet er af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS).
Yderligere oplysninger hos Kim Wium Olesen, tlf. 45 16 92 64 og e-mail [email protected] samt hos Michael Macdonald Arnskov, Marketing Coordinator, DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm, tlf. 45 16 92 52 og e-mail [email protected]
Kilder: DHI, Verdensbanken m.fl.
