Overvågning af malarialægemidler de seneste 30 år viser, at malariaparasitter udvikler resistens over for medicin. Men samtidig viser resistensovervågning fra Københavns Universitet, at det gamle lægemiddel klorokin begynder at virke mod den frygtede lidelse igen.
Det vil på sigt sikre billigere behandling til verdens fattigste, skriver universitetet i en pressemeddelelse onsdag.
Forskere og sundhedspersonale verden over frygter, at malariaparasitten udvikler resistens over for de nuværende og mest virksomme lægemidler mod malaria; de såkaldte Artemisinin-based Combination Therapies (ACTs).
Det er derfor godt nyt, at resistensovervågning fra Københavns Universitet nu viser, at malariaparasitter atter bukker under for det tidligere benyttede lægemiddel klorokin flere steder i Afrika. Resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet American Journal of Tropical Medicine and Hygiene.
“70 procent af de malariaparasitter vi har fundet i Senegal reagerer nu igen på klorokin”, fortæller lektor Michael Alifrangis fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet.
“Det er en tendens, vi også har set i Tanzania og Mozambique, og som andre forskere har vist i Malawi. Vores udvalg af lægemidler mod malaria er begrænsede og beslægtede, så når malariaparasitten atter reagerer på et stof, påvirker det flere behandlingsmetoder”, uddyber Michael Alifrangis.
Sammen med ph.d-studerende Magatte Ndiaye fra Université Cheikh Anta Diop i Senegal holder han øje med malariaparasittens følsomhed over for lægemidler ved at analysere parasitternes dna.
Hver brønd på en plade, som forskerne anvender, indeholder malaria-parasitdna fra en patient, og en orangebrønd viser, at patienten er inficeret med en malariaparasit, som er følsom over for klorokin. Pladen viser 88 patienter i Senegal 2011.
Billigere behandling for fattige i Afrika
Det åbner store muligheder, hvis sundhedspersonale i udviklingslande kan bruge “de gamle” lægemidler igen. Dels kan man lægge mindre pres på den nuværende medicin og dermed forsinke resistensudviklingen, dels vil det give en stor gruppe patienter adgang til billigere behandling.
“Klorokin koster kun 1,50 krone for en fire-dages kur, mens den nuværende og tilsvarende ACT-behandling koster knap 12 danske kroner”, fortæller professor og læge Ib Bygbjerg.
“Klorokin var et fantastisk malarialægemiddel. Det holdt i 50 år, men blev misbrugt til forebyggelse af malaria og almen feber. Det blev sågar blandet i kogesaltet, og derfor er det ingen overraskelse at malariaparasitten udviklede resistens over for det virksomme stof, fortsætter Ib Bygbjerg.
Han pointerer, at genbrug kræver, at lægemidlerne bliver brugt korrekt, og at sundhedspersonalet bliver bedre til at diagnosticere præcist.
Korrekt brug af lægemidler lammer resistensudvikling
Ifølge professor Ib Bygbjerg er der tre faktorer, som afgør i hvor høj grad et malariamiddel virker eller ej:
* For det første størrelsen på dosis,
* for det andet, hvor følsom parasitten er over for lægemidlet, og
* for det tredje, i hvor høj grad patienten har udviklet naturlig immunitet over for malaria.
Klorokinpræparat
“Klorokin og andre malariamidler, som p.t. er fjernet fra markedet, vil i en nær fremtid formentligt kunne bruges igen, hvis vi anvender dem rigtigt”, fortæller Ib Bygbjerg.
“Det vil sige, at lægemidlet skal gives i kombination med anden medicin, og kun til patienter som i forvejen har opbygget en delvis immunitet over for malaria og derfor er uden for livsfare. Samtidig skal vi reservere ACT-behandling til de mest udsatte ikke-immune grupper – f.eks. børn”.
“Desuden kan klorokin som et af få midler gives til gravide i begyndelsen af svangerskabet”, anfører Bygbjerg og understreger betydningen af, at patienten bliver behandlet med en høj dosis og i en kort periode.
MEN: For at bevare den positive udvikling med klorokin er det vigtigt, at rejsende til et malariaområde – bortset fra gravide – holder sig fra at tage lægemidlet. Ellers vil parasitterne hurtigt udvikle resistens igen.
Yderligere oplysninger hos:
Lektor Michael Alifrangis, tlf. 23 45 18 04
og professor Ib Bygbjerg, tlf. 41 58 94 97
