“Hvis vi skal undgå, at fremskridt afløses af dramatiske tilbageskridt i både rige og fattige lande, skal der ske en radikal kursomlægning”. Sådan skriver en stribe internationalt-sindede danske organisationer og foreninger i et nyt fælles udspil, hvor de gør global status før 2015 – og tiden efter.
I papiret “Nye Globale Mål for Udvikling og Bæredygtighed Efter 2015” giver de deres bud på, hvordan verden kan komme videre med en ny udviklingsdagsorden, før der gøres status over årene fra 2000 til 2015 – og bliver set videre fremad – på et topmøde i New York til september.
Positionspapiret er udarbejdet af de fire forenings-netværk NGO Forum, det EU-rettede CONCORD Danmark, FORDI (Forum for Rettigheder og Diversitet) og miljøfolkene i 92-Gruppen.
Det hedder:
Med vedtagelsen af FN’s Millennium Erklæring i 2000 forpligtede verdens ledere sig på de mest ambitiøse mål for menneskelig udvikling, som det internationale samfund nogensinde har fremsat.
De satte målstregen 15 år senere i 2015, og med få år igen står det klart, at verdenssamfundet rent faktisk KAN skabe ændringer til det bedre i kraft af samarbejde og et fælles fokus i tusinder af indsatser kloden rundt.
Andelen af ekstremt fattige i verden er halveret, langt flere globale borgere har fået adgang til rent vand, og alene dét mindsker risikoen for sygdomme.
Goderne ujævnt fordelt
Men de positive resultater udgør ikke hele historien.
Fremskridtene er ikke jævnt fordelt, hvilket ofte skyldes systematisk diskrimination og manglende respekt for de mest grundlæggende rettigheder, og næsten 900 millioner mennesker er stadig kronisk underernærende.
Uligheden er vokset voldsomt i mange lande, kvinder rammes i langt højere grad end mænd og ofte er det de fattigste kvinder, der oplever størst ulighed.
Værst af alt: klimaændringerne og den hastige ødelæggelse af klodens ressourcer truer med at underminere fremskridtene i både rige og fattige lande.
Hvis vi skal undgå, at fremskridt afløses af dramatiske tilbageskridt i både rige og fattige lande, skal der ske en radikal kursomlægning.
Herunder må udformningen af FN’s nye globale udviklingsmål ske i sammenhæng med opfølgningen på bæredygtighedstopmødet Rio+20 (i fjor), da det blev besluttet, at verdenssamfundet også skal vedtage en række globale bæredygtighedsmål; Sustainable Development Goals (SDG).
Vi må betræde en anden vej
Mål og beslutninger skal pege i en ny retning. Det skal være helt klart, hvordan de nye mål skal realiseres, og hvad de enkelte aktører er ansvarlige for at levere, så målene kan nås.
De nye post-2015 mål skal derfor være bindende på både globalt og nationalt niveau, så der sikres opfølgning i de enkelte lande baseret på deres respektive lokale situation, prioriteter og kapacitet.
På denne måde sikres det, at målene reelt forpligter alle verdens lande på den nødvendige omstilling til en mere bæredygtig og socialt retfærdig udvikling.
Det er helt afgørende, at de nye mål for verden efter 2015 fastsættes efter en proces, hvor verdens fattigste lande og mennesker har en afgørende stemme. Derfor skal den præcise udformning ikke foregribes.
NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED EFTER 2015
Den danske regering må allerede nu arbejde for fem afgørende grundlæggende principper, som målene bør indeholde:
1. De nye mål skal være globale og sammentænke udvikling og bæredygtighed
Målene skal samle op på de områder, hvor 2015 målene ikke er nået, men de skal samtidig gå videre end det.
De skal sætte mål, der tager fat om globale problemer, som kræver handling fra alle lande: klimaforandringerne, ressourceforbrug, regulering af det internationale handels- og finanssystem etc.
De nye globale mål skal således ikke ’blot’ gælde for udviklingslandene, men forpligte alle verdens lande.
2. De nye mål skal have en menneskeretsbaseret tilgang til udvikling
Derved vil de ændre 2015 målenes delvis upolitiske fokus, der overser strukturelle magtspørgsmål.
Målene skal sikre respekt for menneskerettigheder, bekæmpe, diskrimination, herunder kønsdiskrimination, marginalisering og analfabetisme samt sikre fattiges ret til deltagelse i det politiske liv ved bl.a. at sikre retten til uddannelse.
3. De nye mål skal forpligte verdens lande
Ikke mindst de rige nationer, til at sikre sammenhæng mellem de mange politikker, der skaber betingelserne for global udvikling og bæredygtighed.
Siden 2015 målene blev vedtaget, er den indbyrdes afhængighed mellem verdens lande blevet stadig mere åbenlys og det står klart, at bæredygtig udvikling kræver mere end effektiv bistand.
Post-2015 rammen må derfor også omfatte målsætninger for, hvordan andre afgørende politikområder som handelspolitik, landbrug og fiskeri, ressourceudvinding og skattepolitik mv. skal bidrage til at realisere de nye mål.
4. De nye mål skal vedtages i en langt mere inddragende proces
Civilsamfundet må spille en central rolle i både formulering og gennemførelse af målene.
Målsætningerne om politisk deltagelse skal udmøntes konkret ved at etablere mekanismer, der sikrer involvering af civilsamfundet, således at målene forfølges og at politikerne holdes fast på deres ansvar for målopfyldelsen.
5. De nye mål skal sikre forpligtende finansiering
Derfor bør de indeholde konkrete, forpligtende kilder til finansieringen af udviklings- og bæredygtighedsdagsordenen, herunder klart fastholde de rige landes forpligtelse til at give minimum 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten) i ’ren’ udviklingsbistand.
Derudover skal der sikres ny finansiering, herunder beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely, stop for transnationale firmaers skatteunddragelse, afskaffelse af ikke bæredygtige subsidier (støtteordninger), klimabistand og omlægning til grøn økonomi.
BAGGRUND
FN’s Millennium Deklaration fra 2000 udgør en milepæl i forhold til at forpligte verdens nationer på en fælles udviklingsdagsorden.
I erklæringen, der blev vedtaget af 189 lande, opstillede verdens ledere målsætninger om, at verden skal gøres til et bedre sted at leve for milliarder af mennesker.
Nu er det blevet besluttet, at der skal opsættes nye globale udviklingsmål fra 2015, der skal kombinere en fortsættelse af Millennium Development Goals (MDG) med nye globale bæredygtighedsmål (SDG), der udspringer af Rio+20 topmødet.
Dette giver en unik mulighed for at sammentænke fattigdomsudryddelse, social retfærdighed, lige rettigheder, uddannelse til alle og grøn omstilling. Med andre ord, at skabe forudsætning for en global bæredygtig udvikling for alle og at rette op på manglerne ved de nuværende mål.
Positionerne er forsøgt fokuseret på fem overordnede problemstillinger, men der er derudover en lang række specifikke emner og hensyn, som det er vigtigt at prioritere i forbindelse med det videre arbejde frem mod de endelige post-2015 mål.
Dette gælder bl.a. retten til sundhed og uddannelse, retten til at holde regeringer og virksomheder ansvarlige for at skabe bæredygtig udvikling samt retten til at bestemme over egen reproduktiv sundhed.
Først og sidst: En mere bæredygtig verden, ellers…
2015 målene har ikke i tilstrækkeligt omfang inddraget aspektet om bæredygtighed og balancen mellem de nødvendige sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn.
Verden står i dag over for store udfordringer i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling, der understøtter og respekterer klodens miljø- og naturressourcegrundlag.
Den nuværende udvikling nedslider og ødelægger de naturressourcer og -ydelser, vi som mennesker skal leve af og efterlader store dele af verdens befolkning i sult, fattigdom og med usikre levevilkår.
Hvis klimaforandringerne ikke stoppes, vil de underminere den udviklingsmæssige fremgang vi har opnået og skabe endnu større ulighed mellem rige og fattige, end vi ser i dag.
Hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling for alle, er det derfor afgørende, at både udviklings- og miljøhensyn, herunder de nødvendige begrænsninger i klimaforandringerne, indtænkes i den nye ramme for bæredygtig udvikling.
De nye mål må gælde alle – også de rige nationer
Men global bæredygtig udvikling kræver, at alle er med. De enkelte landes politikker og forbrug påvirker i dag mange andre lande og menneskers muligheder.
De nye globale mål skal således ikke ’blot’ gælde for udviklingslandene men for alle lande, og forpligte alle landene til at deres politikker bidrager til at nå tidsbestemte og målbare resultater inden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.
Det indebærer, at de rige lande har et ansvar for at gå forrest i omstillingen til bæredygtighed socialt, økonomisk, miljømæssigt og samtidig yde støtte til bæredygtig udvikling for fattige lande og befolkningsgrupper.
Det globale udviklingssamarbejde efter 2015 skal tage højde for, at den globale fattigdom i dag og fremover i høj grad vil være forårsaget af et ulige forbrug og adgang til klodens ressourcer mellem rige og fattige.
Med et fortsat overforbrug i de rige lande samt øget forbrug og forurening fra de store vækstøkonomier, er der ikke de tilstrækkelige miljø- og ressourcemæssige udviklingsmuligheder for de fattigste, hvis de går i de rige landes ubæredygtige fodspor.
Derfor må en ny udviklingsramme også omfatte lige ret for alle verdens indbyggere til et miljømæssigt råderum – både hvad angår ressourceforbrug og forurening – inden for planetens bæreevne.
Lige rettigheder til alle jordboer
Ikke mindst på klimaområdet er det afgørende, at denne rettighedsbaserede tilgang gennemføres. De fattigste rammes hårdest af klimaændringerne, selv om de har bidraget mindst til dem – og samtidig beskærer andre landes forurening deres muligheder for udvikling.
Lige ret til ressourceforbrug og miljømæssigt råderum for alle inden for planetens bæreevne er derfor afgørende for den nye post-2015 udviklingsramme.
En sådan rettighedsbaseret tilgang må også kobles til, at overforbrug og forurening fra bestemte lande skal føre til kompensation til andre fattigere og mindre forurenende lande og befolkningsgrupper. Dette er ikke mindst vigtigt på klimaområdet.
Den nye udviklingsramme må også tage stilling til de udfordringer, den globale demografiske udvikling stiller.
Disse udfordringer omfatter stor befolkningsvækst i visse regioner, særligt i Afrika, Mellemøsten og Sydasien, der i høj grad er forårsaget af kvinders manglende adgang til reproduktiv sundhed.
Men også de nye store globale middelklasser vil sætte den globale udnyttelse af naturressourcer yderligere under pres, og dét må reflekteres i den nye udviklingsramme.
Man kan hente (downloade) hele positionspapiret på
http://www.ngoforum.dk/images/stories/NGO/Invitationerevents/Post2015_Positionpapir%20dansk.pdf
Se også
http://www.u-landsnyt.dk/blog/337/en-hektisk-post-2015-uge-ligger-forude
