Af Mogens Poulsen, civilingeniør og konsulent
Der er for mange ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med dansk u-landsbistand – de såkaldte NGOer.
Og de er generelt set alt for dyre i drift, bl.a. på grund af attraktive støtteordninger til deres arbejde fra statens side (Danida).
Lad os tage et overblik over tal og fakta.
Danidas samlede udbetaling til humanitær bistand og NGO-bistand var 2,58 milliarder kr. i 2010. Det er et meget stort beløb, som administreres af næsten 100 ikke-statslige bistandsorganisationer.
Humanitær bistand
I 2010 udbetalte Danida 1,47 milliarder kr. til 30 humanitære bistandsorganisationer. 735 millioner er gået til seks FN-organisationer.
Den humanitære bistand gennem NGOer har været omkring 600 mio. kr. og 135 mio. er gået til ministerier, beredskabsstyrelsen, konsulenter og andre.
NGO-bistand
1,11 mia. kr. blev udbetalt til 69 NGOer.
Fordelingen af de 1,11 mia. kr. er:
* 37 procent i alt til Mellemfolkeligt Samvirke (MS), IBIS, CARE Danmark og Red Barnet Danmark
* 30 pct. i alt til Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Caritas Danmark (katolsk), Adventisternes Udviklingsorganisation (ADRA) og fire andre religiøse/kirkelige organisationer
* 9 pct. til den danske fagbevægelse (4 organisationer)
* 8 pct. til projektrådgivning
* 16 pct. til handicaporganisationer, venskabsforeninger, miljø-organisationer og andre
1,7 mia. kr. administreres af NGOer
NGOerne administrerer i alt 1,7 mia. kr. hvoraf 1,1 mia. er direkte NGO-bevillinger og de 600 millioner er til humanitær bistand gennem NGOer.
NGO-bistanden spredt over 70 lande
Bistanden er spredt over alle kontinenter og omkring 70 lande nyder godt af bistanden.
Hvor meget betaler organisationerne selv?
IBIS og MS får omkring 93 procent af deres samlede udgifter dækket af Danida.
Fagbevægelsens u-landsarbejde dækkes med mere end 95 pct. af Danida.
Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet dækker selv mere end 30 pct. af udgifterne.
Hvordan administreres NGO-bistanden?
De fleste NGOer har meget store organisations-apparater i Danmark og dertil kontorer mange stede i verden.
F.eks. havde syv danske NGOer kontorer i Nicaragua i Mellemamerika i 2010. Det var Dansk Handicapforbund (ADD), IBIS, International Børnesolidaritet, Mellemamerika Komiteen, Mellemfolkeligt Samvirke, 3F og Ulandssekretariatet.
Er NGO bistanden dyr?
NGO-bistand er dyr, fordi medarbejdere i organisationerne får dækket deres lønomkostninger plus 80 procent oveni. Den samlede timeløn vil være op til 650 kr.
NGOerne får en stor forudbetaling og det kræver stor administration og ikke mindst er udgifterne til revision skyhøje.
Da NGOerne får store forudbetalinger, har det vist sig vanskeligt at stoppe projekterne, hvis der sker kup eller politiske omvæltninger.
Der er store rejseudgifter og omfattende udgifter til kontorfaciliteter for danske medarbejdere.
Indikatorer og risikoelementer i projektdokumenterne
I projektdokumenter fra NGOer finder man ofte indikatorer, der virker groteske eller intetsigende og umulige at styre efter. F.eks.:
* At antallet af registrerede dødsfald ved arbejdsulykker er steget med mindst 10 pct.
* I hvert land er de faglige organisationers politikker i forhold til udviklingen af professionelle kompetencer samt muligheden for beskæftigelse reflekteret i nationale politikker.
Risikoelementer kan være:
Regeringen på Cuba er ikke indstillet på at give fagbevægelsen en mere uafhængig rolle. Endvidere antages det, at den økonomiske vækst i landbruget og specielt i byggeriet fortsætter.
Med de stigende råvarepriser og de internationale højkonjunkturer er dette en realistisk antagelse. Bevilget af Danida den 27.august 2008, hvor den realistiske antagelse allerede var urealistisk.
Ny Strategi
NGO-bistanden kan gøres meget mere effektiv og Danida kan få ganske meget mere for pengene.
Det kan ske
* ved at reducere antallet af NGOer, der støttes af Danida, til 10-15 stykker.
* ved at mange NGOer slutter sig sammen til én organisation, der enten fagligt eller geografisk varetager alle aktiviteterne.
* ved at lade en større del af den humanitære bistand administrere af multilaterale organisationer.
* ved at reducere antallet af lande, hvor NGOerne arbejder, til 20-30 stykker.
* ved at gøre større brug af lokale NGOer ude i u-landene.
* ved at nedlægge Projektrådgivningen (de små og mindre NGOers samarbejdsorgan), når der er færre og større aktører.
* ved at NGOerne kan få dækket deres omkostninger 100 procent, men uden tillæg.
* ved at indikatorer og risikoelementer i projekt/program dokumenter gøres meget mere operationelle og mere ensartede.
På den (sidste) måde bliver det lettere at følge op på resultaterne og lukke projekterne/programmerne, såfremt resultaterne udebliver eller det på grund af politiske forhold bliver umuligt at gennemføre aktiviteterne.
—————
Mogens Poulsen (født 1944 i Hjørring) er civilingeniør med speciale i ledelse og drift af virksomheder. Var fra 1976 til 1989 marketingchef og regional salgschef i DDS (De Danske Sukkerfabrikker) RO Division. Var ansvarlig for salget i Østlandene og Kina.
Arbejdede for Danida i Kina/Mongoliet 1989-92 og var koordinator af Danidas privatsektorprogram i Ghana, Indien, Vietnam og Egypten fra 1993 til 2008.
Siden 2008 konsulent for Udenrigsministeriet og danske virksomheder, der ønsker at etablere samarbejde i u-landene.
