En ny Danida-strategi må tage alvorligt, at den verden, vi gerne vil engagere os i, er under voldsom forandring. Dansk bistand bør have bevarelse af regnskoven som et centralt fokusområde.
Af Tim Whyte og Nikolaj Bro Moseholm, Verdens Skove
Vi taler ofte om klimaforandringerne som noget, vi skal beskytte vore børn og børnebørn imod, men faktum er, at klimaforandringerne allerede nu har ændret vores verden grundlæggende.
Vi bor nu i en verden, hvor skybrud, som det vi så sidste sommer, bliver et regelmæssigt fænomen herhjemme. Vend dig til det. Det kostede over fire milliarder kroner at rette op på, men det kan vi måske godt finde penge til i Danmark.
Spørgmålet er, hvordan udviklingslande med knappe økonomiske ressourcer og mange flere grundlæggende udfordringer vil vende sig til den nye virkelighed. Voldsomme forandringer i klimaet betyder mere tørke og flere oversvømmelser i f.eks. Afrikas Horn og Bangladesh, men det er kun toppen på isbjerget (undskyld formuleringen).
Ændringer i temperatur og nedbør har effekt på alt fra sundhed (dengue-feber spreder sig i disse år til mange flere lande på grund af den stigende temperatur) til landbruget – en mere og mere ustabil regntid truer eksistensgrundlaget for fattige bønder verden over.
Klimaforandringer er ikke længere et spørgsmål, vi kan isolere til en enkel handlingsplan, der fylder et par sider i den nye strategi for udviklingsbistand.
De har afgørende effekt på alle de fire prioritetsområder, der er lagt op til, at vi skal arbejde med i den nye danske udviklingspolitiske strategi.
Miljømæssige og økonomiske chok
Tag f.eks. menneskerettigheder og god regeringsførelse; ikke umiddelbart et område, hvor klima falder os ind som det første.
Men vi oplever allerede voldsomme miljømæssige og økonomiske chok og stigende knaphed af grundlæggende naturresurser som god landbrugsjord, vand og skov. Fattige menneskers ret til stadig mere knappe naturresourcer og retten til at blive hørt, deltage i og få gavn af de tilpasnings- og klimaprojekter, der bliver skabt i disse år, er et af de største rettighedsspørgsmål, vi står overfor nu.
Og spørgsmålet bliver kun mere centralt jo mere pres, der kommer på naturens ressourcer.
Som den amerikanske forfatter og klimadebatør Bill McKibben har skrevet, bor vi i dag på en anden planet end vi gjorde for 10 år siden.
Hvis Danmarks nye udviklingsstrategi skal være relevant nu og om fem år, bør den indeholde en analyse af, hvilken effekt klimaforandringer har på hver af de fire prioritetsområder, og derefter sikre, at vi arbejder både med tilpasning og forebyggelse inden for områderne.
Klima og rettigheder
Tag eksemplet omkring rettigheder igen: hvilke udfordringer vil klimaforandringerne skabe for rettigheds- og regeringsområdet i fattige lande?
Hvordan kan rettigheder og god regeringsførelse hjælpe regeringer og fattige mennesker med at tilpasse sig til de udfordringer? Hvordan kan god regeringsførelse og fattige menneskers rettigheder til f.eks. jord og drikkevand, oprindelige folks ret til territorium og egen udvikling hjælpe os med at begrænse Jordens stigende CO2 udslip?
Selv om Udenrigsministeriet erklærer, at fokus i dansk udviklingspolitik vil være på tilpasning til klimaforandringer, kan ingen vel være tilfreds med kun at beskæftige sig med symptombehandling.
Den type klimasikring og analyse af hele vores indsats for udviklingssamarbejde vil give anledning til nogle tværgående hensyn i den nye danske udviklingspolitiske strategi, og vi anbefaler at regnskovbevarelse bør være et sådan særligt hensyn.
Den oprindelige grønne teknologi
Vi taler meget om grøn teknologi og teknologioverførsel i disse år.
Må vi introducere jer til en gruppe mennesker, der har en grøn teknologi, som det har taget 60 millioner år at udvikle, der både afhjælper katestrofer i udviklingslande som tørke, oversvømmelser, og energimangel og samtidig kan forebygge klimaforandringerne verden over?
Deres teknologi og viden om, hvordan den skal bruges, findes allerede nu i udviklingslande, og Danmark har nogle særlige forudsætninger for at være med til at fremme den.
Ville det ikke være en god idé, at Danmark tager et lille forretningsmøde med dem? De har repræsentanter i stort set alle lande, vi arbejder i, og vi kender dem faktisk ret godt i forvejen. “Patenthaverne” på denne teknologi er de ca. 800 millioner fattige mennesker i og omkring skovområder verden over.
Mange af dem har en strategi for at leve eller blot overleve, som indebærer bevarelse af skoven.
Det er måske en nyhed for nogen, for fattigdom bliver tit fremhævet som den primære årsag til rydning af regnskoven: fattige stater med underskud, renter og afdrag giver firmaer lov til at gå amok i regnskoven, fattige mennesker går på hugst i skoven og sælger illegalt tømmer for at overleve eller skaffe penge til almindelig skolegang eller medicin.
Men hvis vi vender problemet om, har fattige mennesker også nøglen til at bremse skovrydning og de lokale og globale klimaforandringer, der følger med.
Der er meget på spil
Den næststørste enkeltfaktor, som forårsager de globale klimaforandringer, er rydning af skov, kun overgået af skibsfart. Rydning af skov bidrager alene med op til en femtedel af den globale CO2-udledning i atmosfæren, heraf kommer langt det største bidrag fra rydning af verdens regnskove.
Hvis Danmark mener klimaindsatsen alvorligt, kan vi ikke komme uden om regnskoven. Og hvad mere er: skovbevarelse er centralt for de fire prioritetsområder, som udviklingsministeren har sat op.
Skovbevarelse handler grundlæggende om rettigheder og god regeringsførelse.
Stort set alle steder, hvor der er større sammenhængende områder regnskov tilbage, bor der oprindelige folk. Mange fattige mennesker og isærdeleshed mange oprindelige folk spiller en afgørende rolle i at bevare skoven.
De har blot ikke den nødvendige støtte til de strategier og rettigheder, de har udviklet gennem århundreder. De bliver derimod modarbejdet massivt af nationale regeringer, virksomheder og forbrugere, når de forsøger at forsvare deres territorium og ret til en udvikling, der ikke truer deres eksistens som kulturer og mennesker.
Skovbevarelse handler om bæredygtigt landbrug og fødevaresikkerhed.
Regnskoven spiller en central rolle i at sikre det miljø, der er selve forudsætningen for landbrug ift regnvejr, temperaturregulering, og grundvand. F. eks. trækker Amazonas nedbør ind øst over Sydamerika og hele vejen til Argentina og op til det sydlige USA.
Intet bæredygtigt landbrug uden skov
Tanken om vi kan sikre et bæredygtigt landbrug uden at bekymre os om skovbevarelse er urealistisk.
I Vestafrika taler man allerede om behovet for træplantning for at holde temperaturen nok nede, så man kan forsætte kakaoproduktionen i området, som skaber levegrundlag for hundredetusindvis og leverer mere end halvdelen af verdens chokolade.
Skovbevarelse handler om klimatilpasning og bæredygtig vækst.
Tropiske skove spiller en helt afgørende rolle i at begrænse negative effekter af klimaforandringerne ift at sikre stabilt nedbør og grundvand, begrænse temperaturstigninger lokalt og beskytte mod oversvømmelser og erosion.
Det betyder selvsagt meget for landbruget, men det er også med til at sikre alternative indtægter til fattige mennesker, som er et vigtigt delelement i mange fattiges økonomi.
Hvis den danske regering vil samarbejde med fattige mennesker, der bor i og omkring regnskoven, er der et kæmpe perspektiv i at hjælpe folk med at udvikle mere alsidige og bæredygtige indtægtskilder såsom bæredygtig tømmerproduktion, økoturisme, skovprodukter som medicin, planter, og mad, og kommercialisering af disse.
Skovbevarelse handler om stabilitet. Allerede i 2003 anslog en opsigtsvækkende rapport fra Pentagon, at klimaforandringerne kunne vise sig at være en større trussel mod vores sikkerhed end global terrorisme.
På landeplan i Afrika har vi allerede set eksempler på hvad fremtiden kan bringe. Flere iagttagere har påpeget at roden til den etniske udrensning i Darfur var en 30-årig nedgang i nedbør i området, der skabte konflikter mellem pastoralister (nomader) og bønder. Det er overflødigt at uddybe, hvad det betyder for et lands stabilitet, når naturkatastrofer skaber stadig større flygtningestrømme, hjemløshed, sygdomsudbrud og resourceknaphed.
Skovbevarelse spiller en væsentlig rolle i at mindske naturkatastrofer og dermed sikre stabilitet i det lange løb.
Hvorfor lige Danmark?
I adskillige af de lande, Danmark allerede har langsigtet udviklingssamarbejde med, er der store arealer truet regnskov.
Eksempelvis i Bolivias Amazonas hvor der ryddes næsten 300.000 ha skov om året – som et areal på størrelse med Fyn eller svarende til en CO2-udledning på 2 ½ gange Danmarks samlede årlige udledning.
Intet sted kan dansk udviklingsbistand gøre en større forskel end her til forebyggelse af globale klimaforandringer og udryddelse af verdens artsrigdom i samarbejde med de indianske organisationer.
Det vi har brug for i Bolivia, som i andre lande med regnskov, er at definere en målrettet dansk indsats med netop det potentiale for øje.
Derudover bør Danmark arbejde målrettet i EU, FN og andre internationale fora for at kanalisere miljø- og klimamilliarderne til de mennesker i regnskoven, som er de eneste, der i virkelighedens verden kan stoppe rydningen af regnskoven.
Lige nu spildes der internationalt milliarder af dollars på gammeldags og firkantede fredningskoncepter, hvor lokale beboers samspil med skoven kriminaliseres og erstattes af parkvagter. Det er ikke blot ineffektivt, det er også en grov krænkelse af disse menneskers rettigheder.
Vi behøver ikke ændre Danmarks nye udviklingspolitiske dagsorden væsentligt.
Danmark udfører allerede en international indsats for demokrati, menneskerettigheder, miljø og bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer, og vores mangeårige indsats for oprindelige folk har høstet store resultater og anerkendelse.
Men et særligt fokus på folk i regnskoven inden for disse områder kunne have ualmindeligt store perspektiver i forhold til at klimasikre den danske udviklingsbistand.
Foregangslandet Norge
Norge, som vi udviklingspolitisk har meget tilfælles med, har allerede lanceret en international skovindsats på 3 mia. norske kroner.
Ved at lave en målrettet indsats for regnskoven, og gøre brug af vores erfaring inden for oprindelige folks rettigheder og naturresourceforvaltning kunne Danmark skabe grundlaget for et samarbejde med Norge.
Det kunne give os international indflydelse på en af de mest centrale udfordringer,verden står overfor.
