Af Erik Vithner, Lars Udsholt og Signe Bo
For de fleste danskere er det helt indlysende, at samfundet ikke bare består af stat og marked. Hele vores samfund er gennemsyret af frivillige sammenslutninger og folkelige organiseringer.
Lige fra den lokale grundejerforening, menighed, spejdere og idrætsklub til de landsdækkende fagforeninger, erhvervsorganisationer og interesseorganisationer.
Civilsamfundet er et helt centralt element i vores opfattelse af demokrati, aktivt medborgerskab og fælles ansvar.
Vi er helt overbeviste om, at det samme gælder i de mange lande i verden, som er mål for dansk udviklingsbistand.
Derfor må det danske udviklings-samarbejde ikke sigte alene mod statsopbygning, og økonomisk vækst. Civilsamfundet og folks egne, uafhængige organiseringer er et selvstændigt og centralt mål.
Vi anerkender fuldt ud betydningen af økonomisk vækst og en stærk privatsektor. Vækst er en afgørende forudsætning for bekæmpelse af fattigdom. Tilsvarende skal staten og dens institutioner naturligvis fungere.
Men økonomisk udvikling skal nødvendigvis gå hånd i hånd med social og kulturel udvikling og borgernes muligheder for at øve indflydelse på egen og samfundets udvikling. Det er en forudsætning for en langsigtet, bæredygtig samfundsudvikling.
Civilsamfundets mangfoldige roller
Stærke civilsamfund er med til at sikre denne langsigtede udvikling gennem en bred mangfoldighed af roller i samfundet. Civilsamfundets organisationer er derfor ikke blot nyttige instrumenter til at nå regeringens, donorernes eller de internationale NGO’ers mål.
Der kan være en tendens til at definere civilsamfundets funktioner som at være vagthund over for virksomhederne, staten og politikerne, samt leverandør af services på statens vegne. Det er bestemt også vigtige opgaver, men det er vigtigt at slå fast, at civilsamfundet også har andre og lige så vigtige roller:
• At være en del af et fællesskab er i sig selv en forbedring af menneskers livsvilkår. En mangfoldighed af stærke fællesskaber styrker identitet, tillid, gensidighed og netværk mellem mennesker.
• Foreninger på alle niveauer kan ’uddanne til demokrati’, skaber dialog og bygge broer, som kan modvirke splittelse og konflikter. Folkelig organisering fremmer aktivt medborgerskab, hvor folk forsvarer deres rettigheder og tager medansvar for samfundsudviklingen
• Civilsamfundet er kilde til innovative og nye ideer udviklet gennem diskussion, forhandling og praktisk udførelse af opgaver mellem mennesker og grupper i samfundet.
• At protestere og gøre oprør mod urimelige forhold, som vi så det i Sydafrika og i Det Arabiske Forår.
Som det fremgår, vil et stærkt fokus på civilsamfundet passe perfekt sammen med en mere rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet.
Ikke alt kan harmoniseres og effektiviseres
Donorlandene og modtagerlandenes regeringer er enige om, at udviklingsindsatserne skal effektiviseres, harmoniseres og tilpasses nationale planer og prioriteter. Det er vigtigt og rigtigt – men disse mål må ikke stå i vejen for civilsamfundets uafhængighed og mangfoldighed.
De mangfoldige landsbyfællesskaber, spare- lånegrupper, interesse-organisationer, lobbygrupper, kooperativer, ungdomsorganisationer, fagforeninger, trosbaserede grupper og andre folkelige organiseringer passer ikke nødvendigvis ind i regeringens planer og prioriteter, og de kan ikke altid effektiviseres og harmoniseres.
Men de udfylder en helt central rolle i skabelsen af et sundt, bæredygtigt og demokratisk samfund.
Det mellemfolkelige møde har værdi
Den direkte kontakt mellem engagerede danskere og deres partnere i u-landene kan være et værdifuldt bidrag til styrkelse af de lokale civilsamfund.
Projektrådgivningen, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) repræsenterer tilsammen langt over 300 foreninger med engagement i udviklingslandene – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.
Via denne mangfoldighed af folkelige foreninger engageres titusindvis af mennesker i Danmark i et direkte og forpligtende møde med mindst lige så mange mennesker i u-landene.
Vi vil kraftigt advare mod at undervurdere betydningen dette mellemfolkelige møde, og mod at vurdere effekten af de folkelige foreningers arbejde alene ud fra deres effektivitet i forhold til at implementere regeringers og internationale organisationers mål.
De danske folkelige organisationers bidrag
De danske folkelige udviklingsorganisationer supplerer og komplementerer det udviklingssamarbejde, som finder sted på regeringsplan og via internationale organisationer. De kan fx:
• Afspejle deres egen mangfoldighed i valget af partnere i Syd – ofte langt fra de store byer og blandt marginaliserede eller udsatte befolkningsgrupper uden plads i nationale planer og politikker. Det styrker en bred civil organisering.
• Med deres eget eksempel være med til at fremme legitimitet, transparens og demokratisk kontrol i civilsamfundets organisationer – som en forudsætning for at kunne kræve det samme af staten og virksomhederne.
• Bruge deres faglige, tekniske og organisatoriske viden til udvikling af konkrete praktiske udviklingsindsatser, styrkelse af kampen for rettigheder, fundraising osv.
• Varetage partnernes og u-landenes interesser gennem internationale netværk og egne stærke lobby- og informationsindsatser i Danmark, Europa og globalt.
• Styrke selvorganisering af mennesker – i modsætning til organisationer for bestemte grupper. Igen med deres eget eksempel.
• Styrke den personlige sikkerhed for samarbejdspartnere i Syd, der mange steder er under pres fra myndigheder og andre aktører, og motivere dem til en fortsat indsats.
Ofte er der tale om samarbejde imellem organisationer og mennesker, der har en fælles faglig eller værdimæssig baggrund eller fælles livsvilkår. Det kan fx være unge, handicappede, kvinder, landmænd, trosbaserede organisationer eller marginaliserede befolkningsgrupper
Fokus og fundingstrukturer
Den danske regering bør fremme sådanne aktiviteter både gennem sine egne politikker og støttestrukturer og gennem påvirkning af det internationale udviklingssamarbejde.
Vi vil derfor opfordre regeringen til at give civilsamfundsindsatserne en endnu stærkere placering i udviklingspolitikken og at anerkende og aktivt understøtte civilsamfundenes mangfoldige roller.
Regeringen bør sikre, at der både i Danmark og i partnerlandene er støttemuligheder, som fremmer mangfoldighed og folkelig organisering og kapacitetsopbygning på basisniveau.
Begge dele bør skrives ind i den kommende revision af den danske strategi for udviklingssamarbejdet, som udviklingsminister Christian Friis Bach vil fremlægge inden sommerferien.
Og de bør have en tilsvarende central plads, når Civilsamfundsstrategien skal revideres senere på året.
—————–
Erik Vithner er sekretariatschef i Projektrådgivningen (samarbejds-platform for små og mindre NGOer), Lars Udsholt (nytiltrådt) generalsekretær for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U og Signe Bo ligeledes ny forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
