Debat om landbrugsbistanden (40): MS-forkvinde: Skal vi virkelig til at hjælpe u-landenes kommercielle storlandbrug?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Søren Pinds plan om at fokusere på storlandbrug og industrivirksomheder i stedet for at hjælpe småbønder ud af fattigdom vil ikke skabe lighed og frihed for alle – men kun for middelklassen og magteliterne i u-landene”.

Sådan siger forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach, i en presseudtalelse tirsdag efter den nye udviklingsministers optræden i DR-TVs udenrigsmagasin, Horisont, mandag aften.

Her lancerede Søren Pind (V) tilsyneladende et markant strategisk skifte i dansk udviklingspolitik. Væk fra fattigdomsbekæmpelse og mod støtte til erhvervsvirksomheder og kommercielle storlandbrug.

Udsendelsen gav mere et billede af en ulighedsminister end friheds-minister, mener Trine Pertou Mach, der opfordrer Pind til at fastholde fokus på fattigdomsbekæmpelse.

Søren Pinds ud-melding i Horisont er også i direkte modstrid med anbefalingerne fra en række NGO-repræsentanter fra fattige lande, som Søren Pind mødtes med mandag.

– Hvis Danmark satser ensidigt på det kommercielle landbrug i Tanza-nia, vil det skabe stigende fødevare-priser, sult og social uro blandt de fattigste. Tanzania har i mange år været et relativt fredeligt og stabilt samfund, som faktisk kan brødføde sig selv. Hvorfor vil Danmark nu skabe ustabilitet og ulighed i stedet for at bygge sam-fundet op nedefra? siger direktøren for ActionAid i Tanzania Aida Kiangi.

Netsanet Belay fra CIVICUS (Civil Society Whatch Programme) i Etio-pien opfordrer Danmark til at støtte de folkelige organisationer og fremme af menneskerettigheder i den ny udviklingspolitiske strategi.

Han siger, at en overvejende del af det afrikanske erhvervsliv ejes og kontrolleres af magteliterne og bruges til ”benhård politisk undertrykkelse”.

– Danmark bør her gå foran og vise at menneskerettighederne ikke må gradbøjes og tilpasses politiske omstændigheder. I Afrika fungerer de politiske partier og det parlamentariske demokrati meget dårligt, og de eneste, der for alvor kan sikre, at staterne fungerer på nogenlunde demokratisk vis, er de folkelige organisationer, siger Netsanet Belay, der har siddet to- et-halvt år i fængsel i Etiopien på grund af sit arbejde.

På mødet arrangeret af sammenslutningen NGO-Forum advarede repræ-sentanter fra Syd tillige kraftigt den nye udviklingsminister imod at redu-cere støtten til de sociale sektorer som f.eks. sundhed og uddannelse.

Hvis Danmark vender ryggen til sundhed og uddannelse midt i en global økonomisk krise, vil det ramme verdens fattigste dobbelt hårdt, hed det.

Konsekvenserne for de fattigste befolkningsgrupper vil være fatale og det vil gøre det endnu vanskeligere for verdens fattigste lande, at kæmpe sig ud af fattigdommen på lang sigt.

MUNDHUGGERI

Søren Pind har senere tirsdag sendt et svar på Trine Pertou Machs kritik i en e-mail til Politiken.dk

Svaret lyder, at hun sammenblander hjælpearbejde og partipolitik. Pind refererer til, at hun er folketingskandidat for SF.

“Trine Pertou Mach burde løfte sig fra sit politiske udgangspunkt, lade være med at være forudindtaget og i stedet se fordomsfrit på dansk bistand med friske øjne”, skriver Søren Pind.

Han tilføjer, at forkvindens kritik er “vildledende”, at Pertou Mach burde “tænke på Mellemfolkeligt Samvirkes ry og rygte«, samt at han glæder sig til at drøfte sagen “med folk, der vil diskutere på et sagligt grundlag”.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at en minister sætter sig ned på det niveau i stedet for at tage en diskussion af indholdet. Det er fuldstændig useriøst. Jeg udtaler mig naturligvis på vegne af Mellemfolkeligt Samvirke, replicerer Trine Pertou Mach.

Yderligere oplysninger hos pressemedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Sara Schlüter på e-mail [email protected] eller tlf. 60 43 43 21

Det omtalte møde imellem repræsentanter fra civilsamfundet i Syd og Søren Pind var arrangeret af NGO-Forum der er en paraplyorganisation af danske Udviklings-NGOer. En optagelse af mødet kan ses her: http://vimeo.com/10176084