Det er nu tre år siden militæret i Myanmar tog magten. Kuppet den 1. februar 2021 kom bag på mange, for militæret havde i forvejen meget at skulle have sagt i landet. Det havde siddet på magten i årtier og de demokratiske åbninger, som skete i 2010’erne var altid skarpt overvåget af generalerne. De havde eksempelvis et fast antal pladser i parlamentet og var sikret en række vigtige ministerposter.
John Nielsen var Danmarks ambassadør i Myanmar under kuppet, og har i de seneste år været senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier med Asien som arbejdsområde. Han er gæst i denne uges episode af Højtryk, og vi spørger ham blandt andet om militæret er ved at bukke under for de mange oprørsgrupper og om oprørsgrupperne finder sammen – og om hvad konflikterne i landet egentlig vedrører os.
For den unge generation, som voksede op med pressefrihed, adgang til internettet og åbenhed mod resten af verden var kuppet et enormt slag, og det er medvirkende til at grupper af unge fra byerne fandt sammen, skaffede våben og indledte guerillakrig mod militæret.
De unge oprørere er langt fra alene, for siden landet fik vristet sig fri af den britiske kolonimagt i 1948 har væbnede gruppe fra nogle af landets mange etniske minoriteter kæmpet for mere autonomi. Men hvor de etnisk baserede oprørere mest er ude på at få mere selvstyre, så har de unge oprørere sigtekortet rettet mod militærstyret: Det skal væk!
I årtier var Myanmar lukker på samme måde som Nordkorea, og det var stort set kun Kina, som havde en form til adgang til styret. Og Kina er fortsat i kulissen, for Myanmar har enorm strategisk betydning for kineserne.
