Afrotropism
Kunstner: The KutiMangoes
Titel: Afrotropism
Udgivet af: Tramp Records
The KutiMangoes har på det sidste været en gruppe verdenserobrende danskere, der i den grad kan selv. Væk er de ellers karismatiske venner fra Burkina Faso, der gav så meget krydderi til Michael Blichers og Gustav Rasmussens kompositioner eller de spændende rejsebreve fra Mali, der gjorde den sidste plade så spændende.
Men det gør altså intet, for man har altså med et snuptag opfundet en form, hvor nærmest ekkoagtigt dovne form breder sig velværefyldt ud over et hav af vældig afrikanske synkoper, som vågnede du en morgen veludhvilet og som en kat lige skulle strække alle lemmer i frydefuld væren.
Dertil er det voldsomt velspillende folk, der befolker det danske orkester, der smider om sig med overraskende og dybt funky breaks, der afsøger både de vanlige hints til Fela Kutis afrobeat, vel at mærke i opdateret form her 22 år efter mesterens afgang fra denne jord.
Der er mange specielle momenter på denne gyldne plade, og jeg husker egentlig godt, hvordan jeg kom for sent til pladereceptionen under jazzfestivalen, men at det intet gjorde, for jeg havde det rare øjeblik med den tyske manager, som lignede en meget glad mand, og nu ved jeg hvorfor: hans klienter havde lagt et guldæg, som er af typen, som man sætter på og så giver sig aldeles forelsket hen til, fordi numrene strækker sig ud med en filmisk kvalitet, så det bare er med at skabe den indre savanne eller hvad det nu er, der popper op.
Som på den helt specielle ”Keep You Safe”, hvor synthesizeren får plads til et symfonisk drømmeflip i midten, men hvor der også er et rendyrket trancetrommetrip, hvor slagene kommer lysår for sent, og du falder tungt ind i togets bevægelse over sveller,- et tog der vuggende transporterer dig.
Det er virkelig tog til tiden fra The KutiMangoes.
Så det gælder om at høre pladen nu. Sæt den på. Beslut dig til, at den skal tegne din næste time og tjek så kalenderen, for bandet er på turné på disse breddegrader, og de fortjener at blive oplevet, når de spiller i Køge i oktober.
Spil så pladen igen og glæd dig over, at danske kunstnere med opdagelsesrejsendes nysgerrighed i blodet kan transformere indtrykkene til en ny verdens musik.
Lyt til ”Thorns To Fruit”, hvor et nærmest psykedelisk maleri af smukke og henførte horn for alvor tager fat og skaber en flyvetur, som får tid til at folde sig mere og mere ud i et land, der nu er jazz for alle pengene, og hvor Maestro Blicher for alvor tager fra som den dygtige saxofonist han er.
Det er en fed, fed plade.
