Verdens befolkning er netop steget til 8 milliarder, og heraf er 828 millioner mennesker plaget af sult. Samtidigt er landbrug en af de væsentligste årsager til afskovning, tab af biodiversitet og udryddelse af dyrearter. Dertil kommer udpining af jord og udledninger af drivhusgasser som følge af intensivt landbrug.
Udfordringer er der rigeligt af, men der er ikke enighed om, hvilken vej fremad, der bedst kan imødegå udfordringerne med sult, klima, miljø og natur. EU-kommissionens bud blev præsenteret tilbage i 2020 med en strategi, der kaldes Fra Jord til Bord (Farm to Fork, F2F). Men den er bestemt ikke populær alle steder og hænger nu i en meget tynd tråd.
Der er nemlig betydelig modstand internt i EU-kommissionen, blandt medlemslandene og i landbruget mod planerne. De rummer mål om at halvere brugen af pesticider og øge andelen af økologisk landbrug til 25 procent af landbrugsarealet. Alt sammen skal være realiseret i 2030.
“Et Europa med sunde og bæredygtige fødevarer,” lyder sloganet.
Appetitten for de nye krav til landbruget er dog ikke stor mange steder. Særligt efter Ruslands invasion af Ukraine og de følgende stigende priser på fødevarer har kritikerne fået blod på tanden. Landbrugssektoren har sammen med flere medlemslande og kommissariatet for landbrug i EU-kommissionen angrebet planerne.
Derfor ser det vanskeligt ud med at få visionen godkendt i parlamentet og af medlemslandene. Og det skal helst ske inden udgangen af året, da der er valg til EU-parlamentet næste år. Det betyder, at arbejdet i EU-institutionerne stort set bliver sat på pause.
Vil udbrede modellen
Også uden for landets grænser har strategien vakt opsigt. I Kenya er landbrugssektoren bekymret for, om planerne kan besvære handel med EU-lande. Det skyldes, at EU-kommissionen har inkluderet planer om at udbrede modellen til andre dele af verden.
“EU vil støtte den globale omstilling til bæredygtige systemer for landbrug og fødevarer i overensstemmelse med målene i denne strategi og FN’s verdensmål. Gennem udenrigspolitikken, herunder udviklingspolitik og handelspolitik, vil EU søge at udvikle grønne alliancer om bæredygtige fødevaresystemer med partnere i bilaterale, regionale og multilaterale fora,” lyder det i den oprindelige plan.
Konkret nævner EU-kommissionen, at den vil sørge at skrive principperne ind i handelsaftaler med andre lande, så de bliver bindende for handelspartnere, der vil eksportere til EU-markedet.
USA advarer om prisstigninger på fødevarer
Planerne om at reducere brugen af pesticider og øge økologisk dyrkning i resten af verden har fået amerikanerne op i det røde felt. USA’s landbrugsminister, Tom Vilsack, har med flere tiltag modarbejdet EU’s landbrugsvision.
Først og fremmest har USA’s landbrugsministerium gransket EU-planen, og publiceret rapporter, der konkluderer, at EU’s planer på globalt plan vil føre til et fald i fødevareproduktionen og massive prisstigninger på fødevarer.
Læs også: USA’s nye koalition vil bekæmpe EU’s plan for et grønnere landbrug
“Det er ret tydeligt, at der er to forskellige veje frem, og jeg tror, at USA og mange andre lande vil gå én vej, og EU går en anden vej,” har Tom Vilsack sagt i et interview med Politico.
USA har dannet en alliance af lande under navnet AIM for Climate, der har en anden tilgang til fremtidens fødevareproduktion. Visionen for landbruget er her at skåne naturressourcerne og sørge for at holde priserne i ro ved at øge landbrugsproduktionen med teknologiske løsninger på det land, der er tilgængeligt for landbrug.
Der er ikke direkte henvisninger til, at anvendelsen af pesticider skal øges, men Tom Vilsack har tidligere nævnt, at koalitionen skal “inddæmme” EU’s landbrugsstrategi. Formuleringerne er dog så tilpas vage, at EU-kommissionen og flere EU-medlemslande, herunder Danmark, står som medlemmer af initiativet, der er ledet af USA og De Forenede Arabiske Emirater.
Uenighed i Kommissionen
Det er dog ikke kun uden for grænserne, der er modstand mod EU’s vision for bæredygtigt landbrug. Helt inde centralt i EU-kommissionen er der nemlig også modvilje. Landbrugskommissæren, Janusz Wojciechowski, er ifølge Politico ikke tilhænger af flere af de forslag, der er på bordet med F2F-strategien. Men som mediet også beretter har landbrugskommissariatet mistet noget af sin styrke internt i EU-kommissionen efter Ursula von der Leyen overtog som forperson med et fokus på den grønne omstilling i EU.
Det betyder, at kommissæren for den grønne omstilling, Frans Timmermanns, indtil videre har haft styrken til at holde fast i principperne i landbrugsstrategien. Sidste år, da det konkrete lovforslag om at reducere brugen af pesticider med 50 procent blev præsenteret nævnte han, at det er “uansvarligt” at bruge krigen i Ukraine til at skræmme europæerne til at tro, at bæredygtighed betyder mindre føde.
“Uden at reducere brugen af pesticider, vil vi få en fødevarekrise i Europa,” har han nævnt ved en anden lejlighed.
Læs også: EU trodser advarsler og præsenterer plan for nødlidende natur
Også grønne organisationer presser på for at bibeholde EU-planerne for et grønnere landbrug. I februar sendte 286 ngo’er, herunder Greenpeace, Oxfam og WWF et åbent brev til von der Leyen.
“[F2F] har potentialet til at sørge for, at alle EU-borgere har adgang til mere retfærdig, sund og miljøvenlig mad ved at støtte fødevarer, der styrker menneskers sundhed og beskytter planeten. Denne rammeaftale er en unik mulighed for at håndtere udfordringerne i vores fødevaresystem, som kommissionen ikke bør forbigå,” skriver organisationerne i brevet.
Der venter dog en hård kamp for at få den konkrete lovgivning i F2F på plads. Lige nu er der stor risiko for, at målene bliver udvandede eller helt droppet, beretter Politico. Sverige, som har formandskabet i EU’s ministerråd i dette halvår, har også nævnt, at det næppe er muligt at nå til enighed om regulering for pesticider inden udløbet af formandskabet.
Ud over pesticider skal EU-institutionerne også blive enige om ny lovgivning for dyrevelfærd under F2F, som bliver præsenteret i efteråret. Et lækket udkast af forslaget er netop blevet cirkuleret. Og det har fået en varm modtagelse af dyreværnsorganisationen World Animal Protection. Det er dog ikke ensbetydende med, at det bliver lettere at få godkendt i EU-systemet – måske snarere tværtimod.
Der er dermed sat en slutspurt ind for at EU kan få detaljerne på plads i strategien for bæredygtigt landbrug og promovere principperne globalt. Kommer detaljerne ikke på plads inden årets udgang, sker det næppe før sent i 2024 eller i 2025. På det tidspunkt vil der være fem år tilbage til at indfri målsætningerne i 2030, som foreslået af EU-kommissionen i 2020.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
