Der udbryder en jubel uden lige til Bitcoin-konferencen 2021 i Wynwood, et trendy kvarter i Miami, hvor mikrobryggerier, kunstgallerier og de mest eftertragtede nye graffitikunstnere fylder i gadebilledet. Jublen kommer, efter en velklædt mand i nålestribet jakkesæt over en videoforbindelse har annonceret, at El Salvador bliver det første land i verden, der legaliserer betaling med den digtale møntfod, eller kryptovaluta, bitcoin. Den velklædte mand er 39-årige Nayib Bukele – El Salvadors præsident – som i dagens anledning ikke er iklædt sin traditionelle omvendte kasket og sorte læderjakke, men hans kulsorte tætklippede skæg sidder som altid upåklageligt. En frygtet autokrat in spe vurderer mange observatører af Mellemamerika, men i dag vil kærligheden fra det globale kryptovaluta-community ingen ende tage.
Manden, der introducerer videoen med sin nålestribede ”ven”, hedder Jack Mallers, og gemt under kasket og hættetrøje kan det 27-årige kryptovaluta-stjerneskud næsten ikke holde tårerne tilbage. Sammen med præsidenten har amerikanske Mallers forfattet det nye lovforslag, som ifølge Mallers selv, vil revolutionere bankernes pengemonopol i El Salvador. Så da præsident Bukele kontaktede Jack Mallers om projektet, ”pissede han i sine bukser”.
”Omkring 70 procent El Salvadors indbyggere har ikke adgang til en bankkonto – det er, hvad vi vil gøre op med, og det er det, bitcoin kan,” siger en tydeligt berørt og snøftende Jack Mallers til publikum.
Ud med bankerne – ind med folket
Jack Mallers udsagn spejler den gennemgående ideologi bag kryptovaluta.
Sat på spidsen er kryptovaluta et opgør med hele den måde, mennesket tænker penge på. Når du betaler for din is, tager din kortudbyder et gebyr for transaktionen, og når du har penge i din bank, betaler du for renter og gebyrer for at overføre penge. bitcoin er et decentraliseret online betalingssystem og en virtuel valuta, som skærer mellemmænd og pengeinstitutter fra. Der er ingen banker, kun dig og din virtuelle pengepung. Siden bitcoin blev lanceret i 2009, er flere kryptovalutaer kommet til.
Omkring 1.7 milliarder mennesker har ikke adgang til en bankkonto, og det er håbet for mange ideologiske forkæmpere for kryptovaluta, at den virutelle møntfod kan få disse folk med i den globale økonomi. Indtil videre er kryptovaluta begrænset som investeringsform, da stater og centralbanker kæmper imod dens praktiske udbredelse – for hvis pengene til din is ikke kommer fra banken, så tjener banken ikke penge.
Når bitcoin introduceres som lovligt betalingsmiddel i El Salvador, er det første gang, at verden ser, hvilken indflydelse kryptovaluta har på en national økonomi, hvor staten aktivt støtter op. Det er derfor, Jack Mallers græder.
Kryptovaluta tiltrækker kriminelle
Bag de hippe graffitivægge i Wynwood, Miami, gemmer der sig dog også et mere skummelt mønster. Den kriminelle underverden drages af kryptovalutaens indbyggede anonymitet. Det er ikke noget, Jack Mallers taler om. Det er bare noget, der er. Det er derfor sigende, at denne konference afholdes i netop Miami, en by, hvor størstedelen af USA’s dirty money – beskidte penge – løber igennem.
I 1970’erne oplevede byen et af landets største boligbooms. Pengene kom fra latinamerikansk narkohandel, og karteller og amerikanske mellemmænd vaskede dem hvide gennem investering i fast ejendom. Det er også Miami, at størstedelen af peruviansk, colombiansk og ecuadoriansk guld fra ulovlig minedrift siver igennem. Kryptovaluta er blot en ny hvidvaskningsmetode, hvor bagmænd gemmer sig bag koder og virtuelle mure, og frygten er derfor, at El Salvador bliver et nyt investeringsmekka for den kriminelle underverden og en parkeringsplads for beskidte penge.
På trods af de åbenlyse faldgruber fylder lovforslaget knap tre sider, og det tog blot fem timer for Nayib Bukeles majoritetskoalition at få det introduceret og stemt igennem den 9. juni, mens en decimeret og upopulær opposition står tilbage med flere ubesvarede spørgsmål.
Nayib Bukele nyder stor opbakning, men flere peger på, at hans politiske metoder ikke længere blot er populistiske, men direkte autoritære. Det så man, da præsidenten den 10. februar 2020 blev eskorteret ind i parlamentsbygningen af landets militær i forbindelse med afstemningen om godkendelse af et lån til bekæmpelse af landets bander. Oppositionen viste ikke politisk medgørlighed, og Bukele ville med militærets tilstedeværelse vise, hvem der var chefen. Præsidentens stunt bragte dårlige minder om borgerkrig og militærkup, men også international fordømmelse. Samme internationale fordømmelse lød, da han i maj 2021 uden parlamentets godkendelse udskiftede fem højesteretsdommere og fyrede landets rigsadvokat.
Virtuel valuta uden wifi
Nayib Bukele er en moderne mand. Han startede sin egen virksomhed i en alder af 18, og han er en kyndig bruger af sociale medier. Måske inspireret af Donald Trump bruger han ofte Twitter til at bekendtgøre regeringens beslutninger og udsætte politiske modstandere for mobning og drillerier.
Men Bukeles moderne tilværelse afspejler ikke befolkningens. Et studie lavet af Microsoft og den Interamerikanske Udviklingsbank i 2020 viser, at kun 45 procent af husholdningerne i El Salvador har adgang til internettet. Gennemsnittet for Latinamerika er 79 procent, og kun i Honduras er dækningen dårligere.
Det skaber en meget konkret udfordring for indførslen af en online valuta, men kryptovalutaen er kommet for at blive, mener en anden udviklingsbank, den Centralamerikanske Udviklingsbank, der har indvilliget i at hjælpe den salvadoranske regering med ”teknisk assistance og risikovurdering”, som banken skriver på Twitter.
På trods af voldsomme prissving har kryptovaluta været et lys i mørket for tusinder af borgere globalt, som lever med valutaer udhulet af inflation og usikre vekselskurser – blandt andet i Iran og Venezuela. Det er et virtuelt univers, som for mange er en sikker økonomisk havn, men hvis dynamikker og deltagere samtidig fremstår uigennemsigtige.
Sidste gang El Salvador forsøgte sig med at introducere en ny valuta var med den amerikanske dollar i 2001. Dengang håbede regeringen, at det ville føre til mere udenlandsk investering, men planen virkede ikke, og El Salvador er stadig et af Mellemamerikas fattigste og mest voldelige lande. Med bitcoin som lovligt betalingsmiddel står landet over for et potentielt samfundsændrende skælv, men hvem får ret?
Kan en 27-årig kasketbærende kryptoprins fra USA med våde bukser og en autokrat in spe i et præsidentpalads have fat i den lange ende, eller er det bare innovation for innovationens skyld?
De jubler i hippe Wynwood, på Twitter og i den digitale verden, men gadesælgeren, der sælger is i San Salvadors gader, modtager stadig kun kontant betaling.
