Sverige vil ligesom Danmark og Norge tage en stor portion midler fra udviklingsbistanden til at betale for modtagelsen af flygtninge fra krigen i Ukraine. Det betyder, at der vil blive omprioriteret kraftigt i det svenske udviklingssamarbejde i den kommende tid. Regeringen lover, at omprioriteringerne ikke vil gå ud over den rent humanitære bistand.
Regeringen i Stockholm forventer indtil videre i omegnen af 76.000 ukrainske flygtninge, og til det bliver der taget yderligere 9,2 milliarder svenske kroner fra udviklingsbudgettet. I alt forventer regeringen, at der vil gå 10,3 milliarder kroner fra bistandsbudgettet i 2022 til modtagelse af denne nye gruppe af flygtninge og dens ophold i det første år. Det svarer til 7,45 milliarder danske kroner og 18 procent af landets udviklingsbistand. Til sammenligning kostede modtagelse af flygtninge i 2015 22 procent af udviklingsbudgettet, skriver det svenske udenrigsministerium.
Vores egen regering har besluttet at tage to milliarder kroner fra udviklingsbudgettet til at dække modtagelsen af ukrainske flygtninge, hvilket svarer til 12 procent af det danske udviklingssbudget, som er på cirka 17 milliarder kroner.
Læs også: Ukraine og bistanden – sådan rammer sparekniven
Sverige har afsat én procent af sin bruttonationalindkomst, BNI, til udviklingsbistand, hvilket i 2022 løber op i 57 milliarder kroner – 41 milliarder danske kroner.
Det betyder, at der ikke kan bruges mere end den ene procent af BNI, og derfor skal en del udgifter skubbes til kommende år eller projekter stoppes eller sættes på pause, når der kommer uforudsete udgifter som den ukrainske flygtningekrise. Sådan fungerer det også i Danmark.
Hvis der kommer færre end de forventede 76.000 ukrainere til Sverige, vil det betyde, at indhugget i bistanden bliver tilsvarende mindre. Kommer der flere end forventet, så er det ingen selvfølgelighed, at midlerne igen skal tages fra udviklingsbistanden, skriver det svenske udenrigsministerium. Men der er heller ingen garantier for, at det ikke vil ske.
I forhold til de internationale spilleregler for udviklingsbistand, som er udstukket af udviklingskomiteen DAC under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, er det helt i orden, fordi Ukraine her kategoriseres som et land, der kan gives bistand til. Fra OECD DAC lyder det, at man må bruge udviklingsbistand til at finansiere visse udgifter til flygtningemodtagelse i det første år og stadig kalde det udviklingsbistand. Så det gør man i både Sverige, Norge og Danmark, som alle er medlem af OECD.
Men bare fordi det er ”efter bogen”, er der stadig mange, som er meget kritiske overfor fremgangsmåden. Hvorfor skal verdens fattigste betale for, at helvede er brudt løs et andet sted i verden, er argumentet.
Et overdimensioneret udviklingsbudget
Men ikke alle er kritiske. I det svenske politiske miljø bliver omrokeringen i landets udviklingsbudget budt velkommen af Sverigesdemokraterne, som kan sammenlignes med Dansk Folkeparti. Partiets ordfører Oscar Sjöstedt mener ifølge OmVärlden, at nedskæringerne, som må forventes at følge indenfor det mere traditionelle udviklingssamarbejde, vil føre til hårdere prioriteringer i det han betegner som et ”overdimensioneret” udviklingsbudget.
Også fra partiet Moderaterne er der positive toner, men resten af partierne i Rigsdagen er kritiske.
Kristdemokraternes udviklingsordfører, Gudrun Brunegård, mener for eksempel, at beslutningen blandt andet er problematisk, fordi det falder sammen med flere store humanitære kriser rundt omkring i verden.
Ikke overraskende er der også massiv kritik fra organisationerne, der beskæftiger sig med udviklingssamarbejde.
I magasinet GlobalBar betegner generalsekretær i Plan International Sverige, Mariann Eriksson, beslutningen som ”en nedsmeltning af bistanden”, og hun advarer om, at hendes organisations partnere kan blive nødt til at lukke for deres aktiviteter.
Hun kritiserer regeringens prioritering om at friholde den humanitære bistand i de forestående besparelser:
“Vi har brug for hjælp, der kan skabe bæredygtig forandring, og det gør den humanitære bistand ikke. De humanitære projekter afhjælper de største behov i en kort periode. Men det er på bekostning af langsigtede og dybtgående indsatser, der handler om at genopbygge samfundet og forebygge konflikter og krige,” fortsætter Mariann Eriksson.
Finder midler i udviklingsbudgettet per refleks
Kritikken gjalder også fra Concord Sverige, som er en paraplyorganisation for 80 udviklingsorganisationer og søsterorganisation til danske Globalt Fokus.
Organisationen mener, at når Sverige udhuler sin bistand – samme billede, som flere kritikere bruger i Danmark – så skaber det præcedens for andre lande, som ser mod Sverige og de andre skandinaviske lande, som i årtier har været blandt de lande, som giver allermest udviklingsbistand i forhold til deres størrelse.
Organisationen er ikke uenig med den svenske regering i, at det er inden for OECD-reglerne, når regeringen har valgt at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge med bistandsmidler. Men den peger på, at reglerne kan virke lidt underlige.
Underlige fordi de svenske midler, der nu går til ukrainske flygtninge i Sverige, bliver registreret som bilateral bistand til udviklingslande i det store regnskab hos OECD, som hvert år nøje beskriver den samlede bistand fra landene, som er medlem af udviklingskomiteen, DAC. Men hvis Sverige i stedet gav bistand til Moldova, så myndighederne der kunne hjælpe ukrainske flygtninge, ville det blive registreret det som bistand til Moldova, skriver organisationen.
Altså: Hvis Sverige hjælper ukrainske flygtninge i Sverige, så er det bistand til udviklingslande. Hvis det hjælper ukrainske flygtninge i Moldova er det bistand til Moldova.
Det er dog dog vigtigt at understrege, at det forholder sig på den måde, fordi Moldova – ligesom Ukraine – er et land, som er kvalificeret til at modtage udviklingsbistand. Skulle en svensk (eller for den sags skyld en dansk) regering vælge at støtte for eksempel Tyskland økonomisk, for at landet kunne hjælpe ukrainske flygtninge, ville det ikke tælle som udviklingsbistand.
Endelig bemærker ngo-sammenslutningen, at den finder det bemærkelsesværdigt, at i en tid, hvor den ene krise kommer i hælene på den anden, så er det den svenske regerings refleks at finde penge til en ny akut krise i de budgetposter, der er afsat til at afhjælpe eller forebygge kriser andre steder i verden. Det er ellers oplagt, at tage fra det overskud på statsfinanserne, som der forventes i år, lyder det fra den.
Der er ikke brug for mindre, men mere international bistand, for udbredelsen af demokrati og ligestillingen mellem kønnene er i tilbagegang, og for første gang i årevis er sult et stigende problem, skriver den.
I stedet bliver Sverige nu den største modtager af svensk udviklingsbistand, og der vil gå flere svenske udviklingsmidler til Sverige end til de største af Sveriges partnerlande, skriver organisationen. Det skaber usikkerhed hos modtagerne og organisationerne, og det skader Sveriges omdømme som samarbejdspartner, mener ngo-sammenslutningen.
