Tilbage i arbejdsstolen er jeg begejstret for den aktive debat under arrangementet, men sidder også med et par tanker om nogle kritikpunkter, der blev rejst, men ikke besvaret. Derfor denne blog – debatten må fortsætte.
#1: Fairtrade når ikke de fattigste
”Fairtrade når ikke ud til de fattigste lande og til de fattigste mennesker”. Det er et udsagn, jeg har lagt ører til før. Eksempelvis kritiserede Adam Smith Institute Fairtrade for at arbejde i Latinamerikanske lande, som er mere velstående end nogle lande i Afrika.
Kritikken er ikke helt dum, fordi der findes relativt velstående og velfungerende bønder og arbejdere i Latinamerika, men kritikken overser, at der findes ekstrem stor ulighed i selv velstående latinamerikanske lande, og at nogle af de mest fattige mennesker er bønder og landarbejdere.
Harvard University har i deres rapport ”The Economics of Fair Trade” undersøgt, om Fairtrade har en tendens til at certificere bønder, der i forvejen klarer sig godt.
Forskerne fandt frem til, at det modsatte faktisk gør sig gældende. Det er først og fremmest de fattigste og mere marginaliserede bønder og arbejdere, som har gavn af Fairtrade.
Det er også min egen erfaring efter 10 år i systemet, hvor jeg har besøgt producentlandene. Vi er der, hvor problemerne er størst. Harvard University konkluderede også, at bønder og arbejdere i Fairtrade-systemet opnår bedre priser og højere udbytte med bedre indkomst og finansiel stabilitet til følge.
#2: Bonus please
En af de engagerede hænder i salen spurgte, om Fairtrades mindstepris og Fairtrade Bonus, som bønder og arbejdere i Fairtrade-systemet tjener, er høje nok. Det er et meget relevant spørgsmål.
Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at mindsteprisen og bonussen er høje nok til at gøre en reel og langsigtet forskel. Og at de er så høje, som markedet kan bære.
Hvis Fairtrade skruede satserne op, ville handlen og forbrugerne ikke kunne følge med, og så ville vi være lige vidt. Udover en garanteret mindstepris for råvaren er Fairtrade bønderne og arbejderne sikret en Fairtrade Bonus, som de på demokratisk vis beslutter, hvordan de vil anvende.
Alene i 2015 tjente bønderne og arbejderne i Fairtrade-systemet samlet set over 1 milliard danske kroner i Fairtrade Bonus. Det er penge, som går til sociale projekter indenfor f.eks. uddannelse og sundhed eller til at forbedre produktionen.
Skal resultatet være endnu højere? Ja, og det bliver det også, når Fairtrade-salget stiger år efter år. Her kan du læse mere om Fairtrade Bonus: http://www.fairtrade.net/resources/monitoring-impact-reports.html
#3: Mindsteløn er ikke nok
Et tredje vigtigt spørgsmål, der blev rejst, var, om det er godt nok at håndhæve mindstelønninger, hvilket jeg for nylig skrev om i min blog hos Mandag Morgen.
For at være med i Fairtrade-systemet skal en plantageejer betale sine ansatte landets officielle mindsteløn. I lande, hvor der ikke eksisterer en mindsteløn, skal de anvende regionens gennemsnitsløn for den industri, de opererer i.
Problemet er, at i nogle lande er mindstelønnen så lav, at den reelt ikke er en løn, man kan leve af. Og derfor vil der være nogle arbejdere i Fairtrade-systemet, som tjener en mindsteløn, men som stadig lever i fattigdom.
For at gøre lønnen mere fair stiller Fairtrade krav om, at plantagerne hvert år skal øge de ansattes løn. På den måde bliver hullet mellem den udbetalte løn og den løn, der rent faktisk kan dække deres leveomkostninger (leveløn) med tiden lukket.
Fairtrade anerkender fuldt ud, at der skal gøres meget mere for at hæve lønningerne hos arbejdstagere, herunder også løsarbejdere og sæsonarbejdere. Vi arbejder henimod krav om betaling af leveløn, og vi er sammen med andre organisationer i gang med at udarbejde satser for leveløn i forskellige dele af verden.
#4: Direkte handel er bedre
Et fjerde punkt drejede sig om en sejlivet myte: Nemlig at direkte handel (eller Direct Trade) giver bedre priser til bønderne og er en mere bæredygtig løsning end Fairtrade.
Fairtrade og Direct Trade arbejder for det samme gode formål, men har forskellige tilgange. Der er faktisk ikke nogen uoverensstemmelse mellem Direct Trade og Fairtrade.
I Fairtrade kan råvaren også købes direkte fra kooperativerne. Sådan er der nogle, typisk mindre virksomheder, der arbejder, og i det hele taget er Fairtrades leverandørkæder meget korte.
Med hensyn til prisen kan man ikke bare sammenligne Direct Trade prisen med Fairtrades mindstepris, som det ofte gøres. Mindsteprisen er netop en mindstepris, der træder i kraft, når markedsprisen kommer under mindsteprisen.
En handel på Fairtrade-vilkår kan ikke gennemføres under mindsteprisen. Når markedsprisen er højest, eller når kvaliteten bare er rigtig god, foregår en Fairtrade-handel til over mindsteprisen.
Det er fint at bruge Fairtrades mindstepris som referencepris, men man bør så forklare, at Fairtrade råvarer også bliver handlet over mindsteprisen.
#5: Fairtrade beskytter ikke miljøet
Et sidste punkt, der blev rejst, stillede spørgsmål ved, om Fairtrades krav til miljøbeskyttelse mere er nogle flotte hensigtserklæringer end reelle krav.
Faktum er, at Fairtrade-standarden stiller en række konkrete krav inden for miljøledelse, anvendelse og håndtering af pesticider, jordanvendelse, vand og spildevand, affald, GMO, biodiversitet og drivhusgasser. Nogle af kravene er såkaldte kernekrav, hvis opfyldelse er en forudsætning for certificering, mens andre krav er udviklingskrav.
Det fremgik i øvrigt af debatten, at der mangler forskning på Fairtrades indvirkning på miljøbeskyttelse.
Efter debatten inviterede jeg derfor min meddebattør Andreas de Neergaard fra Københavns Universitet til at samarbejde med Fairtrade om at udfylde dette hul i forskningen.
Der bliver ellers forsket meget i Fairtrade. Vores egen læringsplatform indeholder 91 forskellige studier om Fairtrade. Det dækker både over uafhængige og bestilte studier. Overordnet set viser studierne en positiv effekt hos stort set alle undersøgte bønder og arbejdere, hvor husstands-indkomst og levestandard er steget. En række studier peger også på områder, hvor Fairtrade skal blive bedre.
Gør Fairtrade en forskel?
Selv ønsker jeg tit, at Fairtrade var en tryllestav. Så ville jeg over natten trylle nogle af verdens fattigste lande om til guld og grønne skove. Rent drikkevand. Fyldte maver.
Men Fairtrade er ikke trylleri og magi og et færdigt resultat. Det er en ambition og en proces, om du vil – med en række positive delresultater allerede.
Man kan med rette spørge, om Fairtrade lover for meget. Det gør vi ikke. Vi kommunikerer ofte om, at Fairtrade ikke handler om nøje udvalgte kooperativer og plantager med perfekte forhold, men om at skabe udvikling, der hvor problemerne er størst: Nemlig i meget fattige lande med lave indkomster og grobund for brud på menneskerettighederne.
Vi ved godt, at der er mange udfordringer, og at vores mange krav kan være svære at leve op til for dem, vi hjælper.
Så er det svært?
Ja.
Tager det lang tid?
Ja.
Men gør det en forskel?
Ja.
Indlægget er oprindelig bragt på Fairtrades websted og bringes her efter aftale.
Debatarrangementet var arrangeret af Tænketanken Frej den 2. november 2016. Foruden direktør for Fairtrade, Jonas Giersing, deltog CSR-chef fra Coop, Thomas Roland, lektor ved Copenhagen Business School, Steen Valentin, og Professor fra Københavns Universitet, Andreas de Neergaard, – og mere end 100 deltagere.