Svend Løbner skriver fra Tanzania
280 småbønder har lært at dyrke den tørre jord i det centrale Tanzania og kan nu brødføde deres familier, sende børnene i skole og bygge bedre huse. Nu vil naboerne også have del i alt det nye.
(Foto: Svend Løbner)
I en landsby i det centrale Tanzania er der sket et lille mirakel. 280 småbønder i Sanjaranda har fordoblet deres høst ved at opdyrke den tørre jord mere effektivt.
De har lært at forhandle priser med opkøbere og ved nu, hvilken hjælp de har krav på fra myndighederne. Og har dannet en fælles andelsbevægelse – helt efter dansk mønster – til bearbejdning og salg af deres produkter.
Resultatet er, at bønderne nu kan spise tre gange om dagen, sende deres børn i skole og bygge ordenlige boliger, så de kan holde sygdomme fra døren.
Dobbelt høst
Projektet er søsat af en lokal bibelskole i samarbejde med danske frikirkers hjælpeorganisation, International Aid Services og med støtte fra Danida gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U).
Bønder og nøglemedarbejdere fra myndighederne blev først trænet i moderne landbrug på Rural Training Centre. Derefter oprettedes demonstrationsmarker i ni landsbyer omkring Sanjaranda.
Og nu viser det sig, at høsten af majs, hirse og solsikker er dobbelt så stor på demonstrationsmarkerne som på befolkningens egne marker, der dyrkes efter tilfældige eller traditionelle metoder.
Nu vil naboerne til de 280 småbønder have del i den nye viden. Så projektet er nu gået videre for at effektivisere befolkningens husdyrhold.
De fattigste af de fattige
Tanzania er et af Afrikas fattigste lande og derfor den største modtager af dansk u-landsbistand gennem en årrække. Måske fordi landets 120 stammer – med lige dele muslimer og kristne – lever i forbilledlig fred med hinanden.
Landsbyen Sanjaranda ligger midt i Singida-regionen, der er den fattigste af Tanzanias 26 regioner. Det regner kun 600 millimeter om året fordelt på 40-50 dage. Det er en udfordring for en befolkning, der for 90 procents vedkommende lever af jordbrug.
Danske missionærer bragte udvikling til området allerede i 1954 og har oprettet klinikker, skoler og flere hundrede kirker i regionen. I dag ledes arbejdet af tanzanierne selv. Det gælder også det succesfulde landbrugsprojekt, der viser sig at være en bæredygtig udviklingshjælp til området.
De lokale får viden om, hvilke afgrøder, der passer netop til deres jord og klima. De lærer om såning, gødning, ukrudtsbekæmpelse osv. I stedet for at give dem nødhjælp, får de nu redskaber til at løfte sig selv ud af fattigdom.. Og opnår æren og glæden af veludført arbejde.
Mad tre gange om dagen
Ved et nyligt besøg i Sanjaranda og nabobyerne Gurungu, Kazikasi og Kitaraka nærmest strålede bønderne om kap, da de viste rundt på de bugnende marker. Én sagde spontant: Nu kan vi spise tre gange om dagen!
“På demofarmen lærte jeg at bruge gødning og plante med ret afstand i lige rækker. Resultatet er blevet godt”, fortæller Stanley Malugu fra Kazikazi, og han kone Josefina supplerer:
“Når vi gøder og planter tæt i lige rækker, får vi en større høst, og med den større høst kan vi sætte børnene i skole og bygge et ordentligt hus”.
I landsbyen Gurungu møder vi en enlig mor, Maria Mtonyi, som kaldes ”mønsterbonde” i projektet.
“Jeg tjener nok til at sende mine børn i skole og har endda kunnet anskaffe dyrehold for mit overskud”, fortæller hun.
Kvinderne fører an
Kvinder tager i det hele taget teten i landbrugsprojektet. Ikke færre end 2/3 af de 280 bønder er kvinder. Så kravet om ligestilling fra projektets side, går ud på at få flere mænd til at engagere sig.
Vi går langs en vidtstrakt bomuldsmark:
“Det er også lykkedes at dyrke bomuld, og opkøberne kommer hertil med deres biler for at hente det”, fortæller Maria Mtonyi.
Landsbyens formand, Yoram Immanuel, glæder sig over bøndernes resultater, der forandrer hele bybilledet til det bedre:
“Folk har ændret sig. De bygger tidssvarende huse, laver forretninger og holder dyr. Prøv at se husene dér”, siger han og peger mod en række cementhuse med bliktag. Et bevis i hele området på, at levestandarden er hævet.
Vil ud over landets grænser
Men ikke alle bønder har samme succes. Nogle måtte med skam konstatere, at de havde sået for sent. Derfor var sæden ikke kommet til at spire som den skulle.
Men det er også svært at fastsætte den præcise så-tid. Før var regntid og tørtid forudsigelige årstider. I dag medfører klimaforandringer pludselige regnskyl eller lange tørkeperioder.
Ikke desto mindre er landbrugschefen i Sanjaranda kommune fortrøstningsfuld:
“Vi tror, at når den nye viden forenes med bøndernes indsats, kan vi tage store skridt og endda formidle afgrøder til de store markeder i verden”, siger Daniel Nikodemo Jakob.
Viden spreder sig som ringe i vandet
Borgmesteren for Itigi storkommune, som Sanjaranda og de ni landsbyer er en del af, ser store perspektiver i de forbedrede dyrkningsmetoder:
“Der er allerede nabobyer, der efterspørger en lignende træning. De vil nødig stå tilbage for de landsbyer som nu lykkes med de nye metoder”, fortæller borgmester Mwingi Mwenyemvua.
Og det er ikke kun politikersnak.
“Fordi ni byer er med, er vi rigtig mange uddannede bønder. Det skaber en slags misundelse i omgivelserne, og naboerne ønsker at få den samme viden, fortæller Rebecca Mathayo Njenge.
Hun er formand for bøndernes andelsfællesskab, og er selv i fuld gang med projektets forsættelse: husdyrhold
“Når naboerne ser på os, opdager de, hvad vi har lært i demomarkerne, og at vi også holder høns. Så stifter de bekendtskab med projektet, som kan give dem alle et bedre liv”.
Svend Løbner er freelance journalist og rejste til Tanzania med støtte fra Danida gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, International Aid Services, Danmission og Brødremenighedens Danske Mission.
