EU-Parlamentet vedtager resolution om land grabbing i Tanzania

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

EU-Parlamentet fordømmer tvangsforflytninger i Tanzania. En stærk resolution, der vil få indflydelse på Tanzanias fremtidige håndtering af sager om jordrettigheder, lyder det fra IWGIA, der arbejder på oprindelige folks rettigheder.

EU-Parlamentet vedtog torsdag en resolution, der stærkt fordømmer ulovlige jordovertagelser (land grabbing) i Tanzania. Det skriver organisationen IWGIA – International Work Group for Indigenous Affairs i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen om resolutionen understregede EU-Parlamentet, at det markant fordømmer den ulovlige tvangsforflytning af lokale befolkningsgrupper, ødelæggelsen af deres landsbyer og traditionelle levevis, samt krænkelse af deres fundamentale menneskerettigheder, fortæller IWGIA.

”Efter min mening er resolutionen meget stærk, og må formodes at få nogen indflydelse på Tanzanias fremtidige håndtering af sager med relation til jordrettigheder. Slige EU-resolutioner bliver ikke til af sig selv. Det kræver massivt lobbyarbejde, der i denne sag i vid udstrækning er foretaget via netværket CELEP, som IWGIA også er en del af”, forklarer Orla Bakdal, direktør for IWGIA.

Resolutionen behandler centrale problemstillinger for pastoralister og oprindelige folk i Tanzania – samt andre steder på det afrikanske kontinent.

”Vi håber den kan bruges af lokale organisationer i Tanzania, i deres fortalervirksomhed for anderkendelse og beskyttelse af deres grundlæggende menneskerettigheder”, siger Marianne Wiben Jensen, programkoordinator for Afrika i den internationale NGO IWGIA.

Håb for oprindelige folks jordrettigheder

IWGIA har nøje fulgt den langvarige kamp om jordrettigheder for Masaierne i Loliondo, Tanzania. Deres jord grænser op til to store nationalparker, Serengeti og Ngorongoro, og de bliver konstant udsat for trusler og tvangsforflytninger.

Senest har en aktion udført af ansatte i Serengeti National Park resulteret i ødelæggelsen af mere end 100 hjem, konfiskation af kvæghold, og påstået vold mod lokalsamfundet. IWGIA håber, at resolutionen vil hjælpe Masaierne i deres årtier lange kamp for beskyttelsen af deres jord fra udenlandske investorer samt andre interesser, skriver organisatione i sin pressemeddelelse.

MEP’erne tilskyndede den tanzaniske regering til straks at implementere FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO’s frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelse (VGGT). De bedte også EU-Kommissionen rapportere til Parlamentet om EU programudgifter relateret til jordstyring, for at sikre, at disse programmer promoverer menneskerettighederne.

Oprindelige folk i Tanzania er særligt udsatte for at miste deres jord

”Situationen er virkeligt forværret. Den tanzaniske regering er så ivrig efter at bane vejen for udenlandske investeringer, at de hen over hovedet på lokalbefolkningen sælger store landområder og tvangsforflytter større grupper af indbyggere. Det sker uden nogen form for samtykke og med ingen eller kun symbolsk kompensation. Der er eksempler på, at militæret er gået ind, har nedbrændt huse, har slagtet eller konfiskeret kvæg og fordrevet folk. Lokale frustrationer over det stadigt stigende pres på jord kommer til udtryk gennem voldsomme konflikter mellem forskellige grupper af landsbybeboere”, fortæller senior forsker Rie Odgaard om situationen i Tanzania.

Selvom situationen berører alle småbønder i Tanzania er vilkårene for de oprindelige folk, som for eksempel masaierne, særlig alvorlig. For oprindelige folk er jord ikke bare en økonomisk ressource, men hele grundlaget for deres kulturelle overlevelse, påpeger organisationen.

”Vi kan ikke stoppe med at forsvare vores jord. Forresten tilhører den slet ikke os, men vores børnebørn, som endnu ikke er født. Desværre er de her ikke endnu. Hvis de var, kunne de måske tillade os at give op”, forklarede juristen Elifuraha Laltaika fra Tanzania, om masaiernes syn på jorden under et nyligt seminar om land grabbing i København, der var organiseret af IWGIA.

IWGIA står for Den Internationale Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk (International Work Group for Indigenous Affairs). IWGIA er en international menneskerettighedsorganisation med sekretariat i København. IWGIA modtaget blandt andet støtte til sit arbejde fra DANIDA.

Landgrabbing

Land grabbing refererer til det fænomen, hvor store landområder opkøbes eller udlejes til kommerciel og industrielt formål til for eksempel landbrug, biobrændstof, minedrift, eller energiudvinding. Det involverer, at jord opkøbes af investorer fremfor producenter, typisk udenlandske investorer. Opkøb sker uden forudgående konsultation af de lokalsamfund, der allerede benytter jorden – med eller uden officielt skøde, og uden at de modtager kompensation.

Selvom oprindelige folk i for eksempel Tanzania ikke har skøde på den jord de har brugt gennem generationer, er deres jordrettigheder sikret i international lovgivning. Det samme er deres ret til at blive konsulteret og kompenseret, hvis staten måtte finde ekspropriering nødvendig.

Oprindelige folk refererer til ca. 370 millioner mennesker (ligeså mange som USA og Canadas samlede befolkning), der identificerer sig med én af de ca. 5000 etniske grupper, der har beboet et landområde før kolonialisering, og/eller i dag udgør en etnisk, kulturel og sproglig minoritet i en moderne nationalstat, og bibeholder særegne produktions- og livsformer. Inuitter, samere, masaier og indianere er oprindelige folk.

Deres kulturer er unikke, men mange af de livsforhold og problemer, de oplever, er sammenlignelige på tværs af landegrænser og verdensdele.