Den har været ventet længe og er blevet udskudt et par gange. Men onsdag kunne EU-kommissionen endelig præsentere nye forslag til lovgivning med bindende krav om genopretning af natur og et mere naturskånsomt landbrug.
Udspillet kommer til trods for, at landbruget har presset på for friere rammer i lyset af den fødevarekrise, der er opstået efter Ruslands invasion af Ukraine.
”Hvis ikke nu, hvornår så?,” spurgte Frans Timmermans, EU-kommissær for den grønne omstilling, skeptikerne ved præsentationen onsdag.
Han startede med at fokusere på noget af den modstand, der har været mod nye tiltag for at sikre biodiversitet og natur i den nuværende situation. 70 procent af EU’s jord er i dårlig stand, og en ud fra tre bestøvere – der er afgørende for adskillige afgrøder – er i tilbagegang. Dertil kommer den nuværende tørke i blandt andet Holland, Italien og Spanien.
Det er den virkelige trussel mod vores fødevaresikkerhed, understregede Frans Timmermans.
”At bruge krigen i Ukraine til at udvande forslag og skræmme europæere til at tro, at bæredygtighed betyder mindre føde er rent faktisk uansvarligt,” lød det ved præsentationen onsdag.
Udpluk af målsætninger i de nye lovforsalg
- Brugen af pesticider skal halveres i 2030
- Ingen tab af grønne områder i byområder i 2030, herefter en stigning i byernes grønne oaser
- Tab af bestøvere skal bremses i 2030 og herefter skal bestandene stige
- Fjernelse af barrierer i floder såsom dæmninger, så mindst 25.000 kilometer af floderne i EU strømmer frit
- Gendannelse og genbefugtning af tørveland, der er vigtige områder for lagring af kulstof
De nye tiltag fra EU-kommission er fordelt på to forskellige lovforslag. Et, der handler om at reducere anvendelsen af pesticider, og et andet, der handler om at genoprette natur.
Ikke et eneste mål er indfriet
De nye tiltag kommer, mens der er diskussioner i Nairobi om en ny global strategi for at bremse tabet af biodiversitet på kloden. Forhandlingerne skal munde ud i en aftale, der skal afløse de såkaldte Aichi-mål, der blev vedtaget under FN i 2010. De skulle være indfriet i 2020, men der var ikke et eneste af de 20 målsætninger, der blev realiseret til fulde, heller ikke af EU og Danmark.
Det kan du læse mere om her: Danmark dumper med FN’s mål for naturen
Tværtimod er tilbagegangen for biodiversitet fortsat på hele kloden, også i den europæiske og danske natur. Landbruget bliver ofte nævnt som en af de store syndere i den henseende. Derfor retter et af forslagene sig mod brugen af pesticider – også kaldet sprøjtegift – i landbruget. Pesticider kan være sundhedsskadelige, forurene grundvandet og skade insekter og andre bestøvere.
Målet i det nye lovforslag er at halvere anvendelsen af de kontroversielle kemikalier i landbruget i 2030. Det skal foregå med bindende krav til medlemslandene. De specifikke krav til hvert medlemslande kommer til at afhænge af flere faktorer, eksempelvis kan EU-lande, der allerede har reduceret brugen af pesticider, slippe billigere end andre.
Derudover skal anvendelsen af pesticider helt forbydes ved legepladser, sportsbaner, skoler, på offentlige stier og i beskyttede områder. Frans Timmermans understregede imidlertid, at der vil blive tilbudt sundere alternativer til landbruget.
Den nye naturpakke indeholder adskillige mål. De handler blandt andet om, at der i 2030 skal være tiltag med genopretning på 20 procent af EU’s areal, at der ikke må være tab af grønne områder i byerne fra 2030, samt at 25.000 kilometer af floderne i EU skal flyde frit. EU har i dag omkring 1 million dæmninger, hvilket forstyrrer livet i floderne, ifølge The Nature Conservancy.
EU-kommissionen vil i den forbindelse stille bindende krav til medlemslandene om blandt andet genopretning af forskellige naturområder. De økosystemer, der er bedst til at lagre kulstof vil blive prioriteret højest, understreger Kommissionen.
Frans Timmermans lovede, at der følger penge med de nye tiltag. Omkring 100 milliarder euro – knap 750 milliarder danske kroner – er allerede afsat i budgettet til biodiversitet. Han understreger også, at pengene er givet godt ud. Ifølge Kommissionen giver hver eneste euro, der bliver brugt på biodiversitet, økonomisk værdi for 8 til 38 euro tilbage.
Lea Wermelin vil “dykke ned i det”
Hvad medlemslandene synes om disse krav, bliver afgørende. De nye lovforslag skal nemlig godkendes af de folkevalgte i EU-parlamentet samt medlemslandene i EU’s Ministerråd. Det gælder blandt andre den danske miljøminister, Lea Wermelin. Hun skal lige tygge på det nye forslag, har hun skrevet på Twitter, mens hun samtidigt gav udtryk for, at hun er positivt indstillet.
Naturen er presset, så brug for handling. Jeg har med andre EU lande skubbet på for at komme videre. Godt EU-forslaget om naturgenopretning er kommet. Nu dykker vi ned i det. Der venter et stort arbejde forude med at passe bedre på vores fælles natur💚 #dkpol #dknatur https://t.co/cenLi4bqAl
— Lea Wermelin (@LeaWermelin) June 22, 2022
Danmarks Naturfredningsforening var også hurtigt ude med en kommentar. De mener, at der er plads til forbedring i de nye lovforslag, men er overordnet begejstret.
“Den danske natur er generelt i en elendig forfatning og skiftende regeringer og flertal har ikke gjort nok for at bremse tilbagegangen for vores truede arter og natur. Nu kan vi meget vel blive tvunget af EU til at skrue op for ambitionerne og sikre mere plads til naturen og fremgang for vores arter og naturtyper. Det kan blive en afgørende driver i den danske naturpolitik,” siger præsident for den store grønne organisation, Maria Gjerding, i en pressemeddelelse.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen har også været fremme med ros til forslaget. Han mener imidlertid, at målsætningerne skal skærpes, og er samtidigt bekymret for, at lovforslagene bliver udvandet, når det skal behandles i EU-parlamentet og Ministerrådet.
”Nu hvor forslaget er offentligt, begynder den virkelige kamp: Landbrugs- og fiskerilobbyen vil prøve at udvande forslaget til ukendelighed, hvorimod vi, sammen med de grønne organisationer, vil kæmpe for at trække det i en mere grøn retning og hæve flere af målene,” siger han i en pressemeddelelse.
