9000 milliarder kroner. Det er et beløb i den omegn, EU skal fordele på forskellige områder de kommende mange år. I hvert fald, hvis det står til EU-Kommissionen.
Multiannual Financial Framework (MFF), bliver det kaldt, budgettet, som typisk dækker en periode på 7 år. Det næste skal gælde fra 2021 til 2027. Derfor er medlemslandene, EU-Parlamentet og Kommissionen netop nu i færd med at lægge det store puslespil.
Sidstnævnte har serveretten, og kunne onsdag præsentere et udspil til det næste langsigtede budget, som skal på plads inden EU bliver lammet af valgkampen op til Parlamentsvalget næste forår.
Det har været ventet med spænding, også i civilsamfundet.
Der er bl.a. forslag om at øge udgifterne til klima, oprette en fond til støtte for ”europæiske værdier” og at lægge forskellige støtteinstrumenter for udviklingsbistanden sammen.
“Dette er en vigtig dag for vores union. Det nye budget er en mulighed for at skabe vores fremtid som en ny ambitiøs union af 27 bundet sammen af solidaritet”, siger formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker.
Forslaget kommer I skyggen af Brexit, hvor en af de helt store bidragsydere forlader unionen og tager en kæmpe bid af budgettet med sig. Det har dog ikke fået Kommissionen til at foreslå et mindre budget. Beløbet er en smule højere, og det betyder, at medlemslandene skal betale et højere bidrag.
Samtidigt foreslår Kommissionen, at der kan komme nye indtægter bl.a. i form af en skat på plastik, der ikke bliver genbrugt, en selskabsskat og en procentdel af overskuddet fra unionens marked for kulstofudledning.
Støtte betinget af retsstatsprincipper
Storbritannien efterlader et stort gab i EU’s pengekasse, og kampen har stået om, hvorvidt der skal spares eller hives flere penge. Generelt har ”bidragsyderne”, primært de vesteuropæiske lande, argumenteret for et mindre omfattende budget, mens øst- og sydeuropæiske lande, som netto modtager mere end de bidrager med, ønsker det samme eller et større beløb i EU-kassen.
Både Frankrig og Tyskland har dog tilkendegivet, at de gerne ser lidt flere midler til EU de kommende år. Danmark holder derimod fast i ønsket om et mindre budget.
Der er imidlertid også besparelser i det nye budgetforslag. Et af dem er landbrugsstøtten. Den er i udspillet skåret med 5%. Puljerne til intern udvikling er skåret med 7%. Det er de to sværvægtere, hvad angår udgifter for EU.
Kommissionen foreslår at gøre den interne EU-støtte til medlemslande afhængig af retsstatens tilstand i modtagerlandene. Det er efter alt at dømme særligt et budskab til Polen og Ungarn, som har været på kant med EU angående demokratiske og retsstatslige principper.
Kommissionen lægger ligeledes op til en pulje, der skal støtte ”europæiske værdier”, som bliver præsenteret på følgende måde:
”I en tid, hvor europæiske samfund konfronteres med ekstremisme, radikalisme og splid er det vigtigere end nogensinde at promovere, styrke og forsvare retfærdighed, rettigheder og EU-værdier, som har dyb og direkte betydning for det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske liv i Europa: respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstat og menneskerettigheder”.
25% til klimatiltag
Ifølge udspillet skal en fjerdedel af udgifterne i perioden gå til klima. Det skal hjælpe med at indfri FN’s verdensmål og den globale klimaaftale.
”I overensstemmelse med Paris-aftalen og forpligtelserne i FN’s verdensmål foreslår Kommissionen at sætte mere ambitiøse mål for at mainstreame (sektorintegrere, red.) klima i alle EU’s programmer med et mål om at bruge 25% af EU’s udgifter til at bidrage med at nå klimamål”, lyder det fra Kommissionens papir.
Det er en stigning fra 20% i perioden fra 2014 til 2020. I alt bliver det til 320 milliarder Euro i 2018-priser (2.383 milliarder danske kroner), skriver Climate Action Network, som ikke er helt tilfredse med beløbet.
”For at de europæiske økonomier kan komme tættere på Paris-aftalens mål, må budgettet efter 2020 bruge mindst 40% på at gøre energi, industri og mobilitetssystemer fri af kulstof og sikre, at ikke en eneste cent kommer aktiviteter med fossile brændstoffer til gode”, siger Markus Trilling fra den store europæiske paraplyorganisation.
Friends of the Earth frygter, at de 8,65 milliarder Euro, der er afsat til initiativet Connecting Europe Facility kan blive anvendt til projekter med klimaskadelige udledninger til følge.
Den grønne organisation påpeger, at EU har lovet at stoppe støtten til miljøskadelige aktiviteter og fossile brændstoffer i 2020.
WWF er ligeledes skuffet over størrelsen af de afsatte midler til det grønne.
”Dette budgetforslag er en lussing til de, der forventede, at EU vil blive en global leder på miljø, naturbeskyttelse og klimaforandringer”, lyder dommen fra Dr. Andrea Kohl fra NGO’en.
Udviklingsinstrumenter bliver slået sammen
Et sted, hvor Brexit kan gøre rigtigt ondt er på bistandsområdet. Her er Storbritannien blandt de fem EU-lande, som lever op til målsætningen om at bidrage med mindst 0,7% af BNI til udviklingslande.
Ifølge Kommissionen selv bliver der en øget andel til ”eksterne handlinger”.
”Forslaget forudser en stigning af investeringer i eksterne handlinger på op til 26%, så det når 123 milliarder Euro i det fremtidige langsigtede budget sammen med en stor omstrukturering af EU’s instrumenter for eksterne handlinger, der vil kunne levere bedre sammenhæng, bygge på samarbejdseffektivitet, gøre processerne simplere og bruge economies of scale”, er ordene fra Kommissionen.
Kommissionen foreslår at lægge en del instrumenter for samarbejdet med omverden sammen. Det betyder, at udviklingsbistanden vil komme med i et bredere redskab for udenrigspolitisk ageren.
Det huer ikke Concord Europe, en paraplyorganisation for udviklingsorganisationer, der bl.a. rummer Globalt Fokus. De frygter at støtten til verdens fattige vil blive underlagt andre interesser.
”Det nuværende forslag, som sammenlægger 12 instrumenter, vil sætte mål for udviklingssamarbejde i fare til fordel for EU’s udenrigspolitiske interesser. Ved at lægge udviklingsbistand i et bredere ekstern instrumentel ramme vil EU ikke blot tillade, men også fremme brugen af udviklingsbistand til interne politiske prioriteter”, skriver sammenslutningen på sin hjemmeside.
Der er sat mange midler af i budgettet til migration og grænsekontrol, og det er en af grundene til, at udviklingsorganisationer er bekymrede.
”Det faktum, at migration er en prioritet bekræfter vores bekymring for, at udviklingsstøtte progressivt bliver dirigeret mod EU’s egeninteresser. I stedet for at tillade, at udviklingssamarbejdet bliver sløret af udenrigspolitik og krisehåndtering, burde det nye budget priotere langvarige udviklingsmål”, siger Karine Sohet fra ActionAid.
Forslaget rummer en markant øgning af bl.a. grænsekontrol.
God modtagelse i Parlamentet
De nationale bidrag til EU kommer ifølge forslaget til at lægge på 1,11% af BNI.
Der skal altså spares lidt og hentes lidt mere ind.
EU-parlamentet har generelt taget pænt imod forslaget, fremgår det af en pressemeddelelse.
Parlamentets formand, Antonio Tajani, havde rosende ord om planerne om at hæve budgettets størrelse, selvom man blandt de folkevalgte gerne havde lagt et par procentpoint til og idéerne om at hente midler ind udenom medlemslandene.
Nu skal medlemslandene give deres mening til kende i Minsterrådet, før det skal godkendes i EU-Parlamentet. Håbet er, at det kan ske inden valget til EU-Parlamentet for alvor kommer til at fylde i efteråret.
Læs forslaget i linket nedenfor.
