FIDH: EU bør ikke anerkende det kommende valg i Honduras

Forfatter billede

Den International Menneskerettigheds Sammenslutning, FIDH, der er et netværk mellem 155 menneskeretighedsorganisationer fra hele verden, appellerer i et brev til EU om ikke at anerkende valget i Honduras 29. november.

FIDH opfordrer desuden EU til at udvise alle de medlemmer af det honduranske diplomatiske korps, der støtter kupregeringen.

Brevet slår fast, at undtagelsestilstanden i det mellemamerikanske land ikke er ophævet, sådan som kupregeringen meddelte forlede.

Imens står mægligsforhandlingerne mellem repræsentanter for kupregeringen og den kuppede nærmest i stampe. Der er enighed om, at der hurtigst muligt skal dannes en national samlingsregering samt, at der ikke skal gives amnesti for de lovovertrædelser og brud på menneskerettighederne, som er begået i forbindelse med kuppet.

Det som der abosolut ikke er enighed om, er om den afsatte præsident Mel Zelaya skal genindsættes som landets overhoved og lede regeringen indtil hans valgperiode udløber i slutningen af januar.

– Hvis der ikke er fundet en aftale senest 15. oktober, rejser vi os fra bordet. Vi vil ikke være med til, at kupmagerne fortsat trækker os rundt i manegen for at vinde tid, og at vi bliver overhalet indenom af det planlagte valg 29. november, siger Juan Barahona, talsmand for Den Nationale Modstandsbevægelse til dagbladet La Prensa

Læs brevet fra FIDH til EU: http://www.fidh.org/OPEN-LETTER-The-FIDH-urges-the