Det samlede beløb, som bruges i udviklingslandene på at bekæmpe fattigdom, forebygge migration og hjælpe flygtninge, stiger med 2,6 milliarder kroner i forhold til Finansloven 2017, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det skyldes udover dansk økonomis fremgang et stort fald i udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark, som delvist finansieres af udviklingsbistanden, hedder det.
Forudsigelighed i udviklingsbistanden
I regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018, lover regeringen at udviklingsbistanden vil ligge på præcis 0,7 procent af bruttotnationalindkomsten (BNI) i de næste tre år. Det skal ske ved at indføre en såkaldt reguleringsmekanisme:
“Reguleringsmekanismen håndterer udsving i bl.a. flygtningemodtagelsesudgifter og ændrede BNI-skøn. Mekanismen indebærer, at der på tilsagnssiden, over en rullende treårig periode, afsættes præcist 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.”
Verdensmålene
FN’s verdensmål nævnes konkret i finanslovsforslaget, som kan ses i sin helhed her. Og det falder ikke uventet i god jord hos en af de største danske NGO’er på udviklingsområdet Mellemfolkeligt Samvirke. Generalsekretær Tim Whyte siger:
”Regeringen skal have ros for at tage verdensmålene med så fremtrædende i finansloven. Det er første gang, at det sker. Hvis verdens helt store problemer skal løses er det nødvendigt, at politikerne ikke nøjes med at hive de ambitiøse verdensmål frem ved festlige lejligheder. De skal tænkes helt ind i den centrale politik.”
”Verdensmålene skal i fremtiden styre politikken meget, meget mere, end de kommer til på næste års finanslov. Men det er en start, og politikerne har 12 finanslove til at gøre det endnu bedre. Og det skal vi som civilsamfund kræve af dem. Om 12 år vil de blive målt på om de leverede op til løfterne om at gøre verden til et mere lige, mere grønt, mere retfærdigt og mindre usikkert sted.”
“Den stramme udlændingepolitik virker”
”Jeg glæder mig over, at både regeringens økonomiske politik og den stramme udlændingepolitik virker. Den samlede udviklingsbistand vokser, og vi bruger færre penge på at modtage flygtninge i Danmark, som vi i stedet investerer i udviklingslandene,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
På Finansloven for 2018 budgetterer regeringen med udgifter til modtagelse af 5.000 asylansøgere. Det svarer til 965 millioner kroner finansieret over udviklingsbistanden, og dermed det laveste beløb afsat til flygtningemodtagelse siden 2013.
”Det er i nærområderne, vores penge gør mest gavn. Der kan vi hjælpe langt flere flygtninge for væsentligt færre penge. Det ser endda ud til, at antallet af asylansøgere i Danmark bliver lavere endnu. Indtil videre har vi i år modtaget under 2.000 asylansøgere. Det er næsten lige så mange flygtninge, som dagligt kommer ind over grænsen til Uganda,” siger Ulla Tørnæs.
Fra Røde Kors er begejstringen dog til at overse: På Twitter skriver organisationen “Vi svigter flygtninge i nærområder: 1.800 mio. sparet på flygtninge i DK – men kun 125. mio mere til nærområder”
Til det svarer Ulla Tørnæs – ligeledes på Twitter: “Hvordan ved du det? Der er ikke truffet beslutning om fordeling af de 1,8 mia for 2017.”
Fokus på humanitære indsatser
På Finansloven for 2018 er der afsat det største humanitære budget nogensinde på 2,5 milliarder kroner. De penge skal blandt andet gå til humanitære indsatser i Afrika, som for eksempel de 1,3 millioner flygtninge i Uganda, og til de mange millioner internt fordrevne og flygtninge i Syriens nærområder.
”Vi skal forebygge nye flygtningestrømme både fra Afrika og fra Syrien. Derfor afsætter vi Danmarkshistoriens største beløb til verdens brændpunkter. Vi sætter flere penge af til at forebygge migration – og vi øger vores bevilling til udsendelse af afviste migranter,” siger ministeren videre.
Kvinder
På finansloven er der også tale om et historisk stort beløb på 700 millioner kroner til regeringens udviklingspolitiske prioritet; støtte til kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
”Jeg anser indsatsen for verdens kvinders sundhed som nøglen til fattigdomsbekæmpelse. Og så er det også en reaktion på, at den amerikanske administration har valgt at skære al støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder væk. Det er de i deres gode ret til. Lige som vi er i vores gode ret til at reagere med flere penge,” siger Ulla Tørnæs.
Det modtages positivt hos organisationen Sex !& Samfund. Vicegeneralsekretær Tania Dethlefsen skriver på Twitter: “Vi er glade i @SexogSamfund over prioriteringen af seksuelle og reproduktive rettigheder. #dkaid skal være modig og markant på dette område”
Seks ud af Danmarks 12 prioritetslande står tilmed foran at skulle have nye bevillinger til landeprogrammer, hvortil der er afsat 1,7 milliarder kroner. Der er tale om Etiopien, Niger, Uganda, Burkina Faso og Mali i Afrika samt Afghanistan.
Download regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018 (PDF, 16 sider)
Se også kommentaren på
https://globalnyt.dk/content/kommentar-dansk-bistand-er-ikke-som-saerimner
