I finanslovsforslaget for 2019 er der afsat i alt 2,6 milliarder kroner til humanitær hjælp i blandt andet flygtninges nærområder.
Det svarer til 16 procent af den samlede udviklingsbistand.
Dermed har beløbet ikke ændret sig i forhold til 2018, påpeger Røde Kors og flere andre organisationer – selv om regeringen betegner det som et ”historisk stort beløb”.
”Lidt er bedre end ingenting. Men de ekstra 100 millioner kroner til humanitær bistand svarer desværre på ingen måde til det behov, der er lige nu, hvor vi ser en historisk flygtningekrise, og hvor FN’s appeller for humanitære indsatser slår rekord år efter år,” skriver Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, på Twitter.
Mere bistand og flere investeringer til Afrika
Håndtering af irregulær migration og bekæmpelsen af dens grundlæggende årsager er et omdrejningspunkt på finanslovsforslaget for 2019.
Regeringen øger blandt andet bevillingen til at fremme samarbejdet med oprindelseslande om udsendelse af afviste asylansøgere, og bistanden til Afrika øges, skriver Udenrigsministeriet i sin pressemeddelelse.
Regeringen afsætter 1,72 milliarder kroner til bilaterale landeprogrammer i Afrika i 2019 og der afsættes 75 millioner kroner til den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling under EU’s Eksterne Investeringsplan med en øremærkning til Afrika.
Endvidere afsætter regeringen et beløb til Danida Business Finance på 500 millioner kroner til investeringer i infrastruktur i blandt andet Afrika.
”For langt størstedelen af Afrikas befolkning er den største udfordring ikke kriser og konflikter, men hverdagen. For dem er jobs og økonomiske muligheder dér, hvor de bor, afgørende for vejen ud af fattigdom og økonomisk migration. Vi kan derfor kun forebygge fremtidige migrationsstrømme fra Afrika mod Europa, hvis der sker økonomisk vækst og skabes jobs på det afrikanske kontinent. Og den indsats skal Danmark bidrage til, også af sikkerhedspolitiske grunde,” siger Ulla Tørnæs.
På finanslovsforslaget har regeringen også afsat et rekordstort beløb på 715 millioner kroner til multilaterale indsatser til fremmer af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.
Færre penge bruges på asylansøgere
Udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark, der kan opgøres som udviklingsbistand, er på finanslovforslaget for 2019 budgetteret til 494 millioner kroner. Det er det laveste beløb, der er afsat til flygtningemodtagelse siden 2010.
”Jeg glæder mig over, at regeringens stramme udlændingepolitik virker. Den betyder, at vi skal bruge færre penge på danske asylcentre og i stedet kan investere i en bæredygtig udvikling i nogle af verdens fattigste lande og hjælpe mennesker til et håb om en fremtid, der hvor de bor”, siger minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.
Klimabidrag på 540 millioner
Med finanslovsforslaget løfter regeringen også klimapuljen til 540 millioner kroner årligt – det højeste niveau nogensinde afsat på en finanslov, skriver Udenrigsministeriet. Dermed bidrager Danmark blandt andet til, at udviklingslandene kan leve op til forpligtelserne i klimaaftalen fra Paris.
”Med de 540 mio. kr. giver vi et massivt bidrag fra Danmark til at gennemføre Parisaftalen og sikre at udviklingslandenes energisystemer bliver mere bæredygtige. Vi byder ind med danske kompetencer, og det er der i høj grad behov for i udviklingslande, hvor klimaforandringerne nogle steder er med til at holde folk i fattigdom og hæmmer økonomisk vækst. Med 540 mio. kr. lægger vi op til at sætte ekstra tryk på indsatserne” siger Ulla Tørnæs.
Den indsats er John Nordbo, som arbejder med klima-advocacy for CARE Danmark, imidlertid ikke synderligt imponeret af. Det er en meget lille stigning fra et i forvejen lavt niveau, siger han til netavisen Altinget.
Regeringen skar selv massivt i Klimapuljen i 2015, minder han om. Og de ekstra millioner er langt fra tilstrækkeligt, hvis Danmark skal bidrage aktivt til at opfylde Paris-aftalen.
Fra 2020 vil klimamålene nemlig efterlade en årlig regning på hele 100 milliarder dollars til verdenssamfundet.
”Danmark er langt fra at bidrage med en fair andel af den forpligtigelse, vi har i forhold til klimafinansiering. Og det ændrer en beskeden tilføjelse til klimapuljen ikke på,” siger John Nordbo til Altinget.
Se finanslovsforslagets afsnit om bistand til udviklingslandene her
