Den danske regering skal arbejde aktivt for fri verdenshandel med sukker. Et flertal i Folketingets fødevareudvalg er enige om et beslutningsforslag fra SF om liberalisering af EUs sukkermarked, som pålægger regeringen at fremlægge forslag om fuld liberalisering inden 1. september, skriver flere aviser.
Regeringen skal arbejde aktivt for forslaget, både overfor de andre EU-lande, EU-kommissionen og i den offentlige debat. Flertallet bag forslaget omfatter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det radikale Venstre, SF, Kristeligt Folkeparti og Enhedslisten. Flertallet opfordrer til fuld liberalisering, gennemført på højst 5 år og sådan, at de første års afvikling af støtten er mindst ligeså stor som de sidste år. For de mindst udviklede lande, der i dag har et fortrin i EU, skal EUs sukkermarked omgående åbnes helt.
I forvejen kommer EU i år med et udspil til en regulering af sukkerordningen, og planen er, at der i 2006 skal ske en større omlægning, som muligvis kunne være en fuldstændig liberalisering.
Danmarks forslag skal gøres kendt før det vigtige møde i Verdenshandelsorganisationen, WTO, i den mexicanske badeby, Cancun, i september. EUs sukkerordning betyder, at sukker i EU er næsten 3 gange dyrere end udenfor. Langt det meste europæiske sukker bliver aftaget af de industrier, der producerer lækedrikke, kager og slik.
Det er et politisk ønske fra flertallet i Folketinget, at de fattige lande i f.eks. Afrika skal have en bedre chance for at komme ind på verdensmarkedet uden at støde mod tårnhøje toldmure og sukker dumpet med EU-støtte.
Sukkerordningen blev i sin tid indført for at støtte landmænd, der lever af at dyrke sukkerroer. Herhjemme gavner den især de landsdele, hvor avlerne er placeret, fortrinsvis Lolland-Falster og Sydvestfyn.
Hvis støtteordningen til de danske producenter bortfalder, mener dyrkerne ikke længere, det vil være rentabelt at dyrke sukkerroer i Danmark. De ca. 6.000 danske sukkerroeavlere vil så i stedet være henvist til at dyrke hvede, og det vil ifølge foreningen Danske Sukkerroedyrkere koste en typisk bedrift 175.000 kr. om året,, svarende til en nedgang i driftsresultatet på 70 procent, skriver Berlingske Tidende.
