Af eksekutivdirektørerne for UN Women, Phumzile Mlambo-Ngcuka, og FNs Befolkningsfond (UNFPA), Dr. Babatunde Osotimehin
På Befolknings- og Udviklingskonferencen i Kairo i 1994 blev 179 regeringer enige om, at styrkelsen af kvinder er den bedste måde at tackle verdens befolkningsvækst. Men 20 år efter står det stadig skidt til med kvinders ligestilling.
Vi husker alle, at overskrifterne for snart et halvt århundrede siden advarede om en overhængende befolkningseksplosion.
Regeringer kæmpede for at finde løsninger – og deres bedste bud var at begrænse befolkningstilvæksten, ikke mindst i udviklingslandene.
I 1994 fandt vi det, der umiddelbart lignede et utænkeligt svar på skiftende befolknings-dynamikker: kvinder.
Økonomisk udvikling i kvinder
Den internationale befolknings- og udviklings-konference (ICPD), der blev holdt i Kairo for 20 år siden skabte overskrifter, da en flok kvindegrupper havde held til at overbevise regeringer om denne løsning og dermed fik flyttet fokus væk fra befolkningskontrol til styrkelsen af kvinder.
Kvinderne havde succes med forslaget, fordi de argumenterede, at en investering i kvinders sundhed og uddannelse ville føre til økonomisk udvikling.
Og de havde ret.
Over de seneste to årtier er fertilitetsraten generelt gået ned, mens kvinders rettigheder og muligheder er forbedret.
Den nyligt offentliggjorte rapport ICPD Beyond 2014 Global Report slår fast, at en høj fertilitetsrate på fire børn eller flere nu kun ses i 45 af verdens fattigste nationer. I perioden 1990-1995 var det tilsvarende tal 81.
Disse seneste statistikker viser fremskridt, men også, at der er brug for en styrket indsats på området.
Fremskridt – men ikke nok
ICPD-rapporten bekræfter, at seksuelle og reproduktive sundhedsydelser er blevet forbedret i størstedelen af verden i dag. Færre kvinder dør, mens de giver liv, og flere kvinder får uddannelse og jobs.
Mange af disse fremskridt er opnået gennem indgreb fra regeringer og deres partnere, inklusive internationale organisationer som FN, globale filantropiske fonde og andre ikke-statslige organisationer.
Men hvis der er sket så store fremskridt, hvorfor kæmper så mange kvinder så fortsat for at opnå deres fulde menneskelige potentiale? En central forklaring er den stædige og vedholdende fattigdom og ulighed mellem kønnene.
Kvinderne bliver stadig forfordelt
Der findes ikke et eneste sted på Jorden, hvor kvinder nyder det samme niveau af økonomisk og politisk magt som mændene.
Men meningsfuldt fremskridt i mange nationer har styrket en hel generation af kvinder som nu har større kontrol over deres sociale, økonomiske og reproduktive liv.
Desværre er sådanne fremskridt mod ligestilling ikke universelle.
I de seneste to årtier er religiøse og politiske splittelser blevet forstærket både på tværs af og indenfor landegrænser.
Her er kvinders selvbestemmelse og menneskerettigheder ofte blevet omdrejningspunkt for ideologiske forskelle. Desværre har kvinder – og specielt unge piger – ofte måttet betale den højeste pris i disse kulturelle kampe.
Vold mod kvinder
I dag har én ud af tre kvinder verden over oplevet fysiske eller seksuelle overgreb.
Et FN studie fra 2013 om mænd og vold i Asien afslørede, at næsten halvdelen af de 10.000 mænd, der blev interviewet, indrømmede, at de havde anvendt fysisk og /eller seksuel vold mod en kvindelig partner.
Næsten en fjerdedel af de interviewede mænd erkendte at have voldtaget en kvinde eller pige.
Tidlige ægteskaber hæmmer pigerne
En anden medvirkende faktor til kvinders undertrykkelse er den uforsvarlige tolerance overfor pigeægteskaber i en lang række samfund og kulturer.
I 41 nationer bliver flere end 30 procent af pigerne gift væk, før de fylder 18, og i langt de fleste tilfælde vil disse piger gå glip af den mulighed for uddannelse og personlig udvikling, der ville have åbnet døren til samfundet og arbejdsmarkedet for dem.
Udviklingen ligger i pigerne
Som den nye ICPD-rapport slår fast, er en nations udviklingspotentiale på mange måder direkte forbundet med de muligheder den tilbyder sine fattigste og mest marginaliserede folk – specielt kvinder og piger.
Nationer, der snubler over emner som ligestilling, udsætter sig selv for at sakke bagud i den globale udvikling sammenlignet med naboerne.
Udfordringen de kommende 20 år er tydelig. Nationer, der forpligter sig til økonomisk vækst må også lægge forældede fordomme og kulturelle forestillinger om kvinders rolle bag sig og omfavne ligestilling både i lov og i sædvane.
Når alt kommer til alt er lige rettigheder og lige muligheder til kvinder ikke kun det rigtige at gøre.
Det er også det smarte at gøre – som også de seneste to årtiers erfaringer har vist.
