Torsdag samles ledere fra en lang række lande i London til donorkonference, hvor målet er at samle omkring ni milliarder dollars sammen til programmer, der skal hjælpe ofrene for krigen i Syrien.
Og det er positivt, at der endelig er en større vilje til at hjælpe såvel syriske flygtninge i nabolandene og de syrere, der fortsat opholder sig i det krigsplagede land, siger UNDP-chef Helen Clark i et interview med den norske avis Dagens Næringsliv, som talte med Clark under det netop overståede World Economic Forum i Davos.
Helen Clark har en klar opfattelse af, hvordan pengene skal bruges, siger hun til avisen.
Derfor har UNDP i Syrien og nærområderne forsøgt at opbygge uddannelsestilbud, sende flygtninge i jobtræning, støtte opstart af virksomheder, etablere vand- og elektricitetsforsyning og rydde op i ruiner.
Helen Clark minder om, at det kun er i en lille del af Syrien, at der er aktive krigshandlinger.
Læs hele interviewet med hende i Dagens Næringsliv