I en tid, hvor fronterne trækkes skarpere op dag for dag, og hvor der er flere voldelige konflikter end nogensinde på denne side af Anden Verdenskrig, er der én ting, som de fleste alligevel nok kan skrive under på: At fred er godt, og at vi har brug for mere af det.
Men som talerne fra to af verdens vigtigste statsledere, Vladimir Putin og Joe Biden tirsdag den 21. februar viste, så er der mildest talt divergerende meninger om, hvordan vi når frem til en mere fredelig verden.
Samme dag som præsidenterne talte i henholdsvis Moskva og Warszawa fik et noget mindre publikum i København en lille håndfuld væsentligt mindre svulstige – og heldigvis meget, meget kortere – taler om veje til fred efter voldelige konflikter, og om at Danmark i år og næste år er med i et forum, der skal forsøge at smøre hjulene for FN’s arbejde for at skabe fred i verden.
Forummet hedder FN’s Fredsopbygningskommission – på engelsk Peacebuilding Commission (PBC). Det er et lille tandhjul i det store FN-maskineri, et tandhjul som skal forsøge at skabe fred og genopbygge samfund, der har været ramt af voldelig konflikt. PBC arbejder sammen med blandt andet de lokale regeringer og andre myndigheder, internationale organisationer og civilsamfundsgrupper for at støtte fred og stabilitet.
Der er 31 lande i kommissionen, og den har mest fokus på Afrika og på emner som kvinder, fred og sikkerhed. En af dens roller er, at rådgive FN’s sikkerhedsråd og FN’s generalforsamling om konfliktforebyggelse, fredsopbygning og bæredygtig udvikling.
”Som medlem af kommissionen vil Danmark blandt andet arbejde for, at FN’s fredsopbyggende arbejde sker med et særligt blik for krydsfeltet mellem klimaforandringer og sikkerhed, fordi klimaforandringerne er med til at forstærke konflikter. Samtidig er det en vigtig prioritet for Danmark, at freds-, udviklings- og humanitært arbejde tænkes bedre sammen. Kun gennem sammenhængende støtte kan de indbyrdes forbundne globale udfordringer som klimaforandringer, skrøbelighed, konflikt og fattigdom imødegås,” skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med det danske medlemskab af kommissionen.
Vejen til Sikkerhedsrådet
Det er anden gang Danmark vælges til kommissionen. Den blev etableret i 2005, og Danmark var med i de første to år.
I den forbindelse sagde daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) blandt andet:
”Det er et meget flot resultat for Danmark. Vi har arbejdet ihærdigt for oprettelsen af Fredsopbygningskommissionen. Det viser, at der i FN står stor respekt om Danmarks arbejde. Det er samtidig en fornem anerkendelse af Danmarks indsats med blandt andet konfliktløsning.”
En af årsagerne til at Danmark dengang var med helt fremme i første række, da kommissionen skulle etableres, var at Danmark på daværende tidspunkt var medlem af FN’s sikkerhedsråd, og faktisk var formand i en periode.
Indsatsen for en mere fredelig verden og en plads i Sikkerhedsrådet kædes også sammen i denne omgang. For regeringen fører for tiden kampagne for, at Danmark skal vælges til en plads i perioden 2025-2026. I regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som udkom i januar 2022, kunne man blandt andet læse:
”Vi vil støtte konfliktforebyggelse og freds- og statsopbygning i skrøbelige og konfliktramte lande, især i Afrika. Det gør vi ved at stille op til FN’s Fredsopbygningskommission i 2023-24 og FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 – fordi det er vigtigt for trygheden i Danmark, at FN bliver bedre til at forebygge konflikter og imødegå nye trusler. Vi arbejder i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling for at forebygge overgreb mod lokalbefolkninger, irregulære migrationsstrømme og ekstremisme samt at sikre kvinders rettigheder, da de er særligt udsatte i konfliktsituationer.”
Læs også: Hvad kan og vil Danmark i FN’s Sikkerhedsråd
Og i et dokument, som fortæller om Danmarks prioriteter for det kommende år i FN (PDF), skrev Udenrigsministeriet i august 2022 blandt andet:
”For at øge kendskabet til det danske kandidatur (til FN’s Sikkerhedsråd, red.) og sikre den nødvendige opbakning blandt medlemslandene vil Danmark både under ministerugen og generelt i løbet af UNGA77 (og UNGA78) have fokus på at opbygge nye relationer, og synliggøre Danmark på centrale FN-dagsordener. Det gælder ikke mindst i forhold til tværgående emner, der optager både General- forsamlingen og Sikkerhedsrådet, herunder konfliktforebyggelse, fredsopbygning og sammenhængen mellem klimaforandringerne og sikkerhed.”
UNGA77 og 78 betyder UN General Assembly 77 og 78 – altså FN’s generalforsamlinger nummer 77 og 78, perioderne 2022-2023 og 2023-2024. FN’s generalforsamling er ikke som en generalforsamling i en dansk forening, hvor man mødes en aften og vælger ny bestyrelse. FN’s generalforsamling strækker sig over ét år ad gangen og begynder hvert år i september, hvor statsledere samles og holder taler i FN-hovedkvarteret i New York. Når de er rejst hjem igen, er det landenes FN-repræsentationer – en slags ambassader – der repræsenterer landene. Således bliver det den danske FN-repræsentation, der skal stå for det meste af den danske indsats i Fredsopbygningskommissionen.
Efterspurgt af civilsamfundet
Mere fokus på fredsskabelse er noget, som er blevet efterlyst af det danske civilsamfund.
I april 2021 skrev en række organisationer i fællesskab en opfordring til de daværende ministre på Asiatisk Plads, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), om at prioritere konfliktløsning og fredsopbygning i den udviklingspolitiske strategi, som på det tidspunkt var på arbejdsbordet.
Da strategien, Fælles om verden, så kom i juni 2021, indeholdt den blandt andet et mål om at Danmark skal ’sikre tryghed og sikkerhed gennem fredsopbygning og stabilisering’.
