U-landsstyrelsen gav på sit møde i august klar bane for anden fase af den omfattende danske støtte til Ghanas transportsektorprogram. På grund af tekniske vanskeligheder med overførslen bringes omtalen først nu på baggrund af Danidas hjemmeside.
Der er tale om en bevilling på 511,5 millioner kr. over 6 år (2003-2008), hvoraf 277,5 mio. kr. er afsat til hovedveje og 119,9 mio. til biveje, resten til personeludgifter m.v.
Transportsektor-programmets overordnede formål er at bidrage til gennemførelsen af Ghanas fattigdomsstrategi via reducerede transportomkostninger og bedre mulighed for helårlig adgang fra ufremkommelige områder til markeder og offentlige serviceydelser som sundhedsklinikker og skoler.
Programmet omfatter istandsættelse af en del af hovedvejen, der forbinder det fattige landbrugsproducerende nordlige Ghana med landets sydlige del, rehabilitering af biveje i landdistrikter primært i Nordghana samt institutionsudvikling med henblik på forbedret forvaltning af sektoren og bedre miljø- og trafiksikkerhed.
Ghana er stærkt afhængig af udenlandsk bistand, der i 2002 finansierede ca. 27 pct. af de samlede offentlige udgifter (ca. 46 pct. i 2001). Kraftig økonomisk vækst over mange år er nødvendigt for at reducere den udbredte fattigdom. Vækst er ligeledes en forudsætning for at øge statens indtægter og dermed reducere bistandsafhængigheden.
Regeringens overordnede strategi for fattigdomsreduktion er indeholdt i Ghana Poverty Reduction Strategy (GPRS). Målsætningerne for transportsektoren er at støtte den grundlæggende infrastruktur for at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling.
Fattigdomsstrategien fokuserer på udviklingen af landdistrikterne som en katalysator for den økonomiske udvikling og danner i stigende grad rammen for anvendelse af landets egne ressourcer og bistand fra multilaterale og bilaterale donorer.
I henhold til strategien skal vejenes tilstand i inden 2008 forbedres, så 70 pct. er i god stand, 20 pct. er acceptable og højst 10 pct. er i dårlig stand. Længden af holdbare veje skal forøges fra 14.400 km. i 2003 til 32.600 km. i 2008. Antallet af dødsulykker skal reduceres med 14 pct. fra 1998 til 2008. Endelig skal 79.000 km. veje rutinemæssigt og periodisk vedligeholdes frem til 2008.
Ghanas interne transportsystem består af vejtransport, togtransport, lufttransport og transport på søer og floder. Vejsektoren er langt den mest betydende og omfatter 98 pct. af al transport af gods og 95 pct. af al passagertransport.
Vejtransport domineres i modsætning til de andre former af den private sektor, men effektiviteten i vejtransporten lider under høje transportomkostninger på grund af meget dårlige veje. Danidas støtte til transportsektoren har i det væsentlige været rettet mod vejsektoren. Der har dog i tidligere programmer være givet støtte til transportsystemer på Volta-søen
Regeringen i Ghana betragter forbedringer i vejsektoren som en af de væsentligste faktorer i landets udvikling. Rehabilitering af de 3 vigtigste hovedveje samt forbedringer af bivejsnetværket er derfor prioriteret højt i den nationale strategi til fattigdomsbekæmpelse. Årsagen er, at yderligere vækst i landbrugsproduktionen er stærkt afhængig af gode veje og reducerede transportomkostninger. Endvidere er et velfungerende vejnet nødvendigt for udvikling af yderområderne, hvilket også prioriteres højt.
Det nationale vejsektorudviklingsprogram (National Roads Sector Development Programme, RSDP, 2001) skal sikre, at de offentlige investeringer i transportsektoren resulterer i et forbedret vejnet.
Programmet har følgende målsætninger:
At udvikle national kapacitet i regeringens institutioner og den private sektor med henblik på at sikre effektiv koordination og management af vejsektoren.
At sikre bæredygtig finansiering af programmet.
At basere vejsektorinvesteringer på bæredygtige socio-økonomiske og miljømæssige principper.
At styrke vejnettets operationelle effektivitet for at sikre økonomisk vækst og adgang til serviceydelser.
At integrere vejnettet med andre transportgrene for at opnå et effektivt transportsystem.
At udvikle et omfattende program for trafiksikkerhed.
At formindske negative miljø og socio-økonomiske konsekvenser af vejsektorarbejder.
Ghana har siden 1985 haft en vejfond, der administrerer en pulje af midler til vejvedligehold indsamlet primært via afgifter på brændstof. Det skønnes, at tilstrækkeligt vejvedligehold kan sikres med en afgift svarende til 9,5 US cents per liter. Ghana har tidligere været godt på vej mod dette mål, men store valutakursfald har i nogen grad udhulet værdien af afgifterne.
Siden 2000 er afgiften imidlertid hævet 2 gange, sidst til 400 cedis per liter, hvilket svarer til godt 4 US cent. Der er således et stykke vej endnu, før den optimale dækning af vejvedligehold kan sikres. Transportministeriet har udarbejdet en strategi, der indebærer en automatisk årlig justering af brændstofafgiften, indtil det optimale niveau er opnået.
Denne strategi er forelagt regeringen til godkendelse. Regeringen har ved samme lejlighed fået forelagt en strategi, der skal sikre en effektiv vægtkontrol af tunge lastbiler til beskyttelse af vejinvesteringerne og som en trafiksikkerhedsforanstaltning.
Transportministeriet er ansvarlig for gennemførelsen af det nationale vejsektorudviklingsprogram. Til ministeriet hører Bivejsdepartementet, Byvejsdepartementet og Vejdirektoratet (Ghana Highway Authority). De andre hovedsamarbejdspartnere i sektoren er Vejfonden og Trafiksikkerhedskommissionen. På længere sigt skal distrikterne overtage ansvaret for bivejene.
De vigtigste donorer i sektoren er Verdensbanken, EU, Den Afrikanske Udviklingsbank, Danida, det britiske Department for International Development (DfID), Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW), Arab Bank for Economic Development in Africa (BADEA) og Japan International Cooperation Agency (JICA).
Donorkoordinering i transportsektoren i Ghana er god. Koordinationen ledes af Transportministeriet og består af en donorkoordinator, betalt af forskellige donorer efter tur, og en fuldmægtig fra Transportministeriet. Ministeriet holder årlige donorkonferencer, hvor resultater og planer bliver præsenteret til donorerne.
Den gode donorkoordinering har bl.a. resulteret i, at der i 2000 blev lavet en fælles donorevaluering af vejsektoren i Ghana. Denne evaluering blev i november 2002 fulgt op af et studie af gennemførelsen af anbefalingerne fra 2000.
Den største udfordring i transportsektoren er at udvikle kapacitet til bl.a. at sikre en effektiv koordinering mellem de involverede parter, en optimal planlægning, realistisk og koordineret budgetlægning, effektive og hurtige sagsgange vedrørende management af kontrakter samt effektivt tilsyn med vejarbejder under udførelse.
Store forsinkelser i betaling til entreprenører har medført en stor pukkel af gammel vejsektorgæld, som regeringen nu forsøger at betale ud for at undgå, at udgifter til renter på gammel gæld optager for meget af sektorens budget.
Transportsektoren står videre i de kommende år overfor en forventet udvikling mod en højere grad af decentralisering. Det får konsekvenser for de nationale institutioner, der fra at have gennemført projekter i højere grad vil få til opgave at udvikle sektorpolitikker samt regulere og overvåge sektoren. Det får også konsekvenser for de decentrale institutioner, der står overfor store udfordringer med at opbygge kapacitet til selv at planlægge og gennemføre vejarbejder.
Den påbegyndte proces med at udføre alle vejarbejder på kontrakter med private virksomheder vil fortsætte. Der er en stor udfordring i at opbygge tilstrækkelig kapacitet og volumen i den private sektor til at sikre konkurrence mellem forskellige virksomheder og dermed større priseffektivitet.
Det samlede bidrag til vejsektoren var ca. 890 mio. kr. i finansåret 2001. Heraf kom ca. 100 mio. kr. fra regeringen, 340 mio. kr. fra vejfondens midler og 450 mio. kr. fra donorer. I tillæg hertil har den ghanesiske regering siden slutningen af 2001 betalt i alt ca. 265 mio. kr. af på gammel vejsektorgæld.
For 2003 er der på det nationale budget afsat ca. 144 mio. kr. til transportsektoren. Hertil kommer ca. 535 mio. kr. i forventet støtte fra donorerne. Det vil også i 2003 blive nødvendigt for regeringen at betale af på vejsektorgæld, men den præcise størrelse på den budgetpost kendes først ved årets udgang.
Danida støttede i perioden 1993-1998 Ghanas program for vedligeholdelse af biveje. Det blev forløberen for den første fase af transportsektorprogrammet, der blev indledt i 1999 og afsluttes ved udgangen af 2003.
Under fase 1 blev der ydet støtte til rehabilitering af 28 km. hovedvej på strækningen mellem Accra og grænsen til Elfenbenskysten. Der blev også ydet støtte til forbedringer af mere end 1.300 km biveje i de fem nordligste regioner i Ghana og til etableringen af et budgetteringssystem for vejvedligehold.
Den institutionelle støtte under fase 1 blev primært ydet til trafiksikkerhedsaktiviteter og har været afgørende for, at trafiksikkerhed nu er sat grundigt på dagsordenen i Ghana. Med støtte fra Danmark har den ghanesiske regering udarbejdet en trafiksikkerhedsstrategi og en tilhørende aktivitetsplan, der klarlægger, hvilke aktiviteter hver af de implicerede institutioner skal gennemføre.
Danida har ydet støtte til en række af disse aktiviteter, herunder bl.a. udvikling af undervisningsmaterialer for skolebørn, undervisning af lærere, undervisning af politifolk, opbygning af vejingeniørers kapacitet til trafiksikkerhedsundersøgelser og design, uddannelse i, hvordan man opbygger en trafiksikkerhedskampagne, og midler til selve kampagnerne.
Fase 2 af vejsektorprogrammet bygger videre på den tidligere danske indsats. Programmet er i udarbejdet i fuld overensstemmelse med det nationale vejsektorudviklingsprogram og med Ghanas nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse. Også konklusioner og anbefalinger i forbindelse med og i opfølgning på den fælles donorevaluering fra 2000 er indarbejdet i programmet.
Hovedformålet med transportsektorprogrammet er fattigdomsbekæmpelse, der søges opnået ved at forbedre infrastrukturen i og fra de fødevareproducerende landområder.
Transportsektorprogrammet vil arbejde på alle niveauer af vejnettet: Hovedveje, biveje og mindre landsbyveje. Programmet vil yde støtte både til fysiske forbedringer af vejnettet og til kapacitetsudvikling af de instanser, der bærer ansvaret for udvikling og vedligehold af vejnettet. De danske bidrag til investeringer vil primært blive rettet mod det nordlige Ghana, hvor fattigdommen er størst.
Programmets fase 2 fortsætter sektortilgangen til støtte af transportinvesteringer i Ghana. En sektortilgang med bedre donorkoordinering kan sikre en bedre udnyttelse af regeringens og donorernes midler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår en fuldstændig sektortilgang med budgetstøtte bliver mulig i Ghana.
Programmet vil imidlertid søge at anvende procedurer og systemer, der er forenelige med en mulig fremtidig overgang til budgetstøtte, ligesom en del af de uallokerede midler vil kunne anvendes til en fælles donorfond for uddannelse og teknisk assistance til transportsektoren, forudsat at de spæde skridt til forberedelse af en sådan fond med tiden resulterer i etablering af fonden. Programmet er sammensat som beskrevet nedenfor.
Hovedvejskomponenten består af rehabilitering af 46 km. hovedvej mellem Konongo og Kumasi. Strækningen ligger på landets vigtigste forbindelsesvej mellem nord og syd, der forbinder det fattige fødevareproducerende Nordghana med Sydghana og forbinder Ghana med de nordlige naboer Burkina Faso, Mali og Niger.
De 46 km udgør den nordligste del af en ca. 250 km. lang strækning mellem hovedstaden Accra i syd og landets anden største by Kumasi i midten af landet på grænsen til de nordlige regioner. Accra – Kumasi vejen er i den ghanesiske strategi for fattigdomsbekæmpelse udpeget som en af de 3 vigtigste prioriteter for udvikling af infrastrukturen. Andre dele af vejen rehabiliteres af andre donorer.
Det vurderes at Vejdirektoratet har kapacitet nok til at vedligeholde den rehabiliterede vej, og at vejfonden med den nuværende politik vil have midler til at finansiere vedligeholdelsen.
Udover at være en af de vigtigste færdselsårer i Ghana er strækningen en af de farligste. Der blev i 2000 foretaget en trafiksikkerhedsundersøgelse på Kumasi-Konongo vejen. Undersøgelsen viste, at der i årene fra 1995-2000 havde været 596 registrerede ulykker, med 147 døde og 870 alvorligt kvæstede.
Ved forberedelsen af fase 2 er der derfor gjort ekstra meget ud af sikkerhedsaspektet. Der er foretaget en trafiksikkerhedsundersøgelse af programmet. På baggrund af konklusionerne fra disse undersøgelser vil trafiksikkerheden blive forbedret ved udjævning af stejle bakker og skarpe kurver til forbedring af oversigtsforhold, bredere og belagte rabatter, hastighedsdæmpende tiltag i byer langs vejen, bedre vejkryds m.v.
Der vil blive ydet støtte til trafiksikkerhedsundervisning i alle skoler langs vejen ved hjælp af træning af lærere og indkøb af undervisningsmaterialer. Undervisningen vil være en del af en socio-økonomisk underkomponent, der også vil bestå af støtte til hiv/aids-kampagner for arbejderne og beboerne langs vejen.
Der vil blive afsat midler til at forebygge eventuelle negative resultater af vejarbejdet for befolkningen i området. Midlerne vil f.eks. kunne anvendes til forbedring af forhold for handelen langs vejen, adgangsforhold, supplerende afvanding samt sikkerhedshegn ved skoler og andre institutioner.
Hovedvejskomponenten har været under forberedelse siden april 2000, hvor de første forundersøgelser af muligheden for rehabilitering af en række veje blev gennemført. Detaljeret design af den valgte vejstrækning er forberedt i perioden fra november 2001 til november 2002. Udbudsmateriale er udarbejdet og tilbud er givet i foråret 2003.
Vejarbejdet vil blive udført af et dansk entreprenørfirma i samarbejde med et ghanesisk firma. Forhandling af kontrakt med entreprenørfirma afventer godkendelse af programmet. En dansk rådgivende ingeniørvirksomhed vil tilse det daglige arbejde, og ambassaden vil deltage i månedlige superviseringsbesøg ved vejen. Den socio-økonomiske underkomponent vil blive administreret af en fond.
Hiv/aids-kampagnerne vil blive gennemført i samarbejde med en eller flere NGOer med ekspertise på området samt eventuelt i samarbejde med lokale hospitaler. Trafikundervisningen vil blive gennemført i samarbejde med Trafiksikkerhedskommissionen.
Hovedvejskomponenten vil blive den sidste danske støtte til istandsættelse af hovedveje i Ghana. Ved en eventuel fase 3 af programmet vil fokus ændres til støtte af rehabilitering af mindre regionsveje og biveje.
Der er fastlagt følgende mål for komponenten (inden 2008)
Rehabilitering af 46 km hovedvej.
Reduktion af vedligeholdsomkostninger ved den rehabiliterede hovedvej.
Økonomisk udvikling gennem reduktion af transporttid og transportomkostninger på den rehabiliterede vej.
Forbedring af trafiksikkerheden for trafikanter og befolkning langs vejen.
Absorbering af den forventede trafikstigning med samtidig reduktion af ulykkesfrekvensen på mindst 20% på strækningen.
Komponent 2: Bivejskomponenten
Ansvaret for biveje ligger pt. hos Bivejsdepartementet under Transportministeriet, der er repræsenteret i alle 10 regioner og efterhånden også i de fleste distrikter. Ansvaret for planlægning og udførelse af bivejsarbejder forventes dog overført til distrikterne, når en planlagt decentralisering træder i kraft. Tidspunktet herfor ligger endnu ikke fast. Lovgivningen for decentraliseringen er under udarbejdelse og forventes godkendt snarest. Komponenten har 2 underkomponenter.
Underkomponent (a) yder støtte til bivejsarbejder via Bivejsdepartementet. Støtten er en fortsættelse af indsatsen under fase 1 og vil også i fase 2 blive ydet til forbedring af adgangsforhold på biveje i de 5 nordligste regioner.
Danida har i de tidligere faser støttet formulering og udbygning af et planlægningssystem for vejvedligehold, som nu er landsdækkende. Den ghanesiske regering dækker selv gennem vejfonden omkostningerne ved vedligehold. Såvel de dansk-støttede forbedringsarbejder som de ghanesisk finansierede vedligeholdelsesarbejder udbydes til lokale virksomheder, der anvender lokal arbejdskraft.
Virksomhederne bruger et minimum af maskinkraft og et maksimum af manuel arbejdskraft til at udføre arbejderne. For at sikre en tilstrækkelig ressourcebase til at dække vedligehold og forbedringer blev der tidligere ydet støtte til træning af lokale virksomheder. I fase 2 vil nogle af de trænede virksomheder modtage genopfriskningskurser, ligesom nye virksomheder vil blive trænet. Der vil fortsat blive ydet støtte til træning af kvindelige arbejdsformænd.
Distrikterne vil under (a) være med til at prioritere hvilke veje, der skal forbedres, og deltage i udbudsprocessen, men ansvaret for gennemførelsen af underkomponenten vil fortsat ligge hos Bivejsdepartementet. Departementet har herudover til opgave at støtte distrikternes administration af vejvedligeholdelsen. Der vil derfor blive ydet støtte til rehabilitering af departementets kontor- og boligfaciliteter på distriktsniveau, ligesom der vil blive ydet bidrag til opdatering af departementets digitale oversigtskort.
Underkomponent (b) yder støtte til bivejsarbejder via distrikter. Hovedformålet er at påbegynde den forestående decentralisering af ansvaret for det lokale bivejsnetværk til distriktsniveau. Underkomponenten vil blive gennemført i udvalgte distrikter. Under fase 1 blev der gennemført et pilotprojekt i 6 distrikter i det sydlige Ghana. For sikre, at disse distrikter får oparbejdet tilstrækkelig arbejdserfaring med de procedurer, de er blevet trænet i under fase 1, vil der blive ydet støtte til vejrehabilitering her i de første to år af fase 2.
Til gennemførelse i hele programmets levetid er der udvalgt 3 distrikter i det nordlige Ghana. Flere forventes at komme til, når støtten til de sydlige distrikter udfases. Hovedparten af aktiviteterne vil fokusere på at opbygge distrikternes kapacitet til at overtage ansvaret for bivejsnettet.
Træning af distriktspersonalet vil blive koordineret med andre programmer samt med det nationale træningsinstitut for lokale administrationer (Institute for Local Government Studies). Bivejsdepartementet vil modtage træning i udviklingen fra en institution med implementeringsansvar til en institution med rådgivende og monitorerende ansvar.
Fase 2 indebærer en væsentlig opjustering af det lokale ejerskab af vejprojekterne. Befolkningen vil blive inddraget i udvælgelsen af hvilke veje, distrikterne skal prioritere med hensyn til forbedringer. Den deltager-orienterede prioriteringsmetode er udviklet af Bivejsdepartementet med støtte fra DfID. Lokalt ansatte konsulenter vil facilitere gennemførelsen af prioriteringen.
Befolkningen i distrikterne vil også blive forsøgt inddraget i den løbende overvågning af vejprojekterne. Lokale civilsamfundsorganisationer vil blive anmodet om at udbrede informationer om vejprojekter bl.a. via lokalradio. Det forventes, at et større og bredere kendskab til vejprojekternes omfang og de udførende virksomheders forpligtigelser vil øge de almindelige borgeres muligheder for at føre opsyn med mængden og kvaliteten af det udførte arbejde.
Endelig vil underkomponent (b) indeholde støtte til bæredygtige forbedringer af mindre veje og stier. Ved at forbedre befolkningens adgang til transport og dermed til sociale og økonomiske tjenesteydelser, bidrages der til reduktion af fattigdom i området. Dette vil foregå i overensstemmelse med Ghanas program for Rural Travel and Transport. Planlægning og gennemførelse vil foregå i samarbejde med lokale områdekomitéer.
De danske midler til vejforbedringer vil blive kanaliseret til Departementet For Biveje og til distrikterne via vejfonden. Der vil være teknisk assistance knyttet til (b), og en monitoreringskonsulent vil blive hyret på deltidsbasis til at sikre, at de gældende vejudvælgelses- og udbudskriterier følges under (a).
Følgende mål er fastlagt for den samlede bivejskomponent:
Ca. 2.600 km biveje vil blive forbedret ved hjælp af arbejdskraftintensive metoder.
50 lokale små og mellemstore vejarbejdsvirksomheder vil blive trænet i at udføre bivejsarbejder med arbejdskraftintensive metoder.
100 små og mellemstore vejarbejdsvirksomheder, der tidligere har modtaget træning, vil modtage genopfriskningskurser.
50 kvinder vil blive uddannet til at være arbejdsformænd på arbejdskraftintensive bivejsarbejder.
Bivejsdepartementet vil være i stand til at føre tilstrækkeligt tilsyn med bivejsarbejder.
Distriktspersonale i 9 distrikter vil være i stand til at planlægge og sikre udførelsen af bivejsarbejder.
Bivejsdepartementet vil være i stand til at monitorere og yde rådgivning til distrikter.
Områdekomitéer i alle distrikter vil være i stand til at planlægge og gennemføre mindre arbejder til at sikre helårlig adgang til lokale områder.
Mindst en civilsamfundsorganisation i hvert distrikt vil være i stand til at assistere distrikterne med at gennemføre en deltagerorienteret planlægnings- og overvågningsproces.
Komponent 3: Institutionsudvikling
For at opbygge national viden med henblik på at forvalte vejsektoren vil der blive ydet støtte til centrale afdelinger i Transportministeriet, herunder planlægningskontoret, samt ministeriets monitorerings- og evalueringsenhed. Støtten skal bl.a. sikre en bedre prioritering og vedligeholdelse af vejnettet samt bedre miljø- og trafiksikkerhedshensyn i de nationale transportpolitikker. Der vil også blive ydet støtte til væsentlige aktører indenfor miljø og trafiksikkerhed. Støtten til blive fordelt til:
Trafiksikkerhedsaktiviteter. Formålet med denne underkomponent er at udvikle en række ghanesiske institutioners kapacitet til at gennemføre trafiksikkerhedsaktiviteter. De berørte institutioner vil være:
1) Den Nationale Trafiksikkerhedskommission, der vil modtage støtte til at planlægge og gennemføre trafiksikkerhedskampagner, til at udvikle undervisningsmaterialer til skolebørn, til at koordinere NGOers arbejde samt til lokale trafiksikkerhedskommissioner i alle 10 regioner,
2) Trafiksikkerhedsdivisionen under Vejdirektoratet, der vil modtage støtte til at planlægge og gennemføre trafiksikkerhedsrevision af vejprojekter og eksisterende veje,
3) Direktoratet for kørekort og bilinspektion, der vil modtage støtte til at forbedre uddannelsen af nye bilister,
4) Byvejsdepartementet, der vil modtage støtte til at forbedre trafiksikkerheden i sine vejprojekter og til at sikre større trafiksikkerhed omkring skoler, og
5) Trafikstatistikkontoret, der vil modtage støtte til at installere et nyt IT-system, der skal forbedre kontorets databehandling.
Miljøstyrelsen.
Der vil blive ydet støtte til at foretage to pilotstudier af udstødningsgasser i Ghanas 2 største byer, Accra og Kumasi. På baggrund af resultaterne heraf vil der blive udarbejdet en handlingsplan for, hvordan Ghana forbedrer luftkvaliteten i byerne, og forslag til lovgivning på området.
Transportministeriet.
Der vil især blive ydet støtte til ministeriets planlægnings-, monitorerings- og evalueringsafdelinger. Et vigtigt aspekt vil være støtte til ministeriets overvågning af sektorens indflydelse på fattigdomsbekæmpelsen, som skitseret i den nationale strategi for fattigdomsbekæmpelse.
Underkomponenten vil endvidere støtte Transportministeriet i at integrere trafiksikkerheds- og miljøaspekter i dets generelle policyformulering, planlægning, monitorering og evaluering. Støtten til ministeriet udgør således en bro mellem de 3 institutionelle underkomponenter.
Følgende mål er fastlagt for den samlede institutionelle komponent:
Trafikuheld reduceret med 5 pct. i 2005 i forhold til 1998.
Udvidet kapacitet i Trafiksikkerhedskommissionen til at planlægge og gennemføre sikkerhedskampagner og til at koordinere forskellige aktørers aktiviteter i 2008.
Forbedrede trafikforhold for børn omkring udvalgte skoler senest 2008.
Forbedret kvalitet af undervisning af bilister senest 2008.
Udvidet kapacitet til at foretage trafiksikre vejplanlægninger senest 2008.
Forbedret kapacitet til at indsamle, analysere og opbevare data om trafikuheld senest 2008.
Data om udstødningsgasser i de 2 største byer i Ghana samt planer og lovgivning for, hvordan luftkvaliteten kan forbedres senest 2005.
Bedre kapacitet i Transportministeriet til at formulere politikker, planlægge, monitorere og evaluere senest 2008.
Et monitorerings- og evalueringssystem samt et informationssystem, der støtter en integreret planlægning udviklet senest 2008.
Ikke øremærkede midler
Transportsektoren er i stærk udvikling. Der er i programmet afsat ikke-øremærkede midler til at sikre, at programmet kan yde støtte til aktiviteter i forbindelse med sektorens udvikling over programmets løbetid. Sådanne aktiviteter kunne eksempelvis omfatte støtte til reformprocessen i sektoren eller støtte til en forventet donorpulje med midler til teknisk assistance og kapacitetsudvikling. Herudover kunne de uallokerede midler anvendes til at inddrage nye distrikter i bivejskomponenten.
Tværgående hensyn
Der er udarbejdet en handlingsplan for varetagelse af kønsaspektet i programmet. Lettere adgang til tjenesteydelser og markeder vil forbedre vilkårene for både mænd og kvinder. Men da især kvinder er ansvarlige for transport af fødevarer til og fra markedet og for transport af vand m.m. til hjemmet, vil forbedringen af kvinders vilkår være særligt mærkbar.
Endvidere vil programmets støtte til bæredygtige forbedringer af mindre veje og stier få særlig indflydelse på kvinders vilkår, idet de typisk anvender flere timer dagligt på transport end mænd. I forbindelse med planlægning og gennemførelse af bivejsprojekter vil der blive gjort en aktiv indsats for at involvere kvinder, herunder i beslutningsprocessen omkring prioriteringen af vejarbejder.
Der vil blive ydet særskilt støtte til træning af kvindelige arbejdsformænd til arbejdskraftintensive vejarbejder. Budgetter til disse aktiviteter er indeholdt i komponenterne. Det anslås at der af programmets midler anvendes kr. 4,5 mio. kr. til varetagelse heraf.
Danida har under det igangværende program støttet udarbejdelsen af en miljøhandlingsplan for vejsektoren. Alle programkomponenter er udarbejdet i overensstemmelse med planen. Programmet vil videre yde støtte til, at der foretages studier af niveauet af udstødningsgasser i landest 2 største byer, og at der på baggrund af anbefalingerne fra dette studie udarbejdes en strategi for, hvordan Ghana kan reducere de negative miljømæssige konsekvenser fra bilernes udstødninger.
Der er udarbejdet en handlingsplan for varetagelse af miljøaspektet i programmet, således at der kan følges op på indsatserne. Udgifter til miljørelaterede tiltag er indeholdt i komponentbudgetterne med et beløb som anslås til 15,2 mio. kr.
Det er almindelig kendt, at hiv/aids bl.a. spredes langs de store vejkorridorer i udviklingslande. Det er derfor vigtigt, at vejsektoren tager problemet op. Programmet vil støtte de nationale strategier for hiv/aids-bekæmpelse.
Dertil kommer en særskilt indsats under hovedvejskomponenten med støtte til oplysnings- og uddannelseskampagner om hiv/aids for vejarbejderne og indbyggerne i de byer, der ligger langs vejen. Kampagnerne vil begynde før vejarbejdet går igang og fortsætte i hele programperioden.
Kilde: www.danida.dk
