Kul og olie har i de seneste århundreder skabt rigdom og velstand i det meste af verden, særligt de vestlige lande. Det gælder imidlertid ikke i store dele af Afrika, som endnu ikke er industrialiseret. Men forbruget af de fossile energikilder har også skabt klimakrisen. Og nu siger mange til Afrika, at de skal vælge en anden vej end den, der har gjort Vesten rig. En grønnere vej.
Beslutningen om, hvilken sti Afrika skal gå ad afhænger i høj grad af de pengestrømme, der kommer udefra til kontinentet, påpeger den ghanesiske klimaaktivist, Chibeze Ezekiel. Mange afrikanske lande mangler nemlig både teknologi og finanser, så udviklingen er i høj grad afhængig af den støtte og de investeringer, som kommer fra den rige del af verden. På energiområdet nikker de fleste regeringer ja til nye projekter, hvis der følger penge med.
“Når der kommer penge til projekter i Afrika, er regeringerne med på det, fordi vi ikke har pengene. Hvis du ikke har pengene har du ikke meget at skulle have sagt,” forklarer den unge aktivist.
Derfor betyder klimastøtten utroligt meget for, hvor grøn Afrikas fremtid kommer til at se ud, men det vender vi tilbage til, for Chibeze Ezekiel har nemlig selv sat et stort aftryk på sit eget lands udvikling.
“Ubådsstrategien”
Chibeze Ezekiel er stifter af græsrodsbevægelsen Strategic Youth Network for Development, og i 2020 modtog han den prestigefyldte Goldman Environmental Prize for at have stoppet bygning af et kulkraftværk i Ghana. Globalnyt har mødt ham under et besøg i København, hvor han fortæller om kampagnen og klimaspørgsmålet i Ghana.
Konsekvenserne af klimaforandringer rammer hårdt i Ghana. Bønderne har mange steder vanskeligt ved at dyrke deres afgrøder, og ved kysterne oplever lokalsamfund oversvømmelser.
“Befolkningen begynder nu at mærke klimaforandringerne. Alligevel forbinder de ikke nødvendigvis ændringerne med klimaforandringerne, men de mærker at vejret ændrer sig,” forklarer han.
Chibeze Ezekiel har gennem flere år forsøgt at øge ghanesernes viden om klimaændringerne, og Strategic Youth Network for Development har særligt haft fokus på unge og unges deltagelse i beslutningsprocesserne. Efter flere års kamp fik organisationen en gigantisk sejr, da den ghanesiske regering valgte at droppe planerne om at bygge et stort kulkraftværk. Det skete ved hjælp af en strategi, som organisationen kalder “ubådsstrategien”.
“Det betyder grundlæggende, at da regeringen officielt præsenterede planerne om et kulkraftværk, reagerede vi ikke omgående. Vi gav os selv tiden til at lave noget research og analyse. Vi besøgte lokalsamfund i det område, hvor de ville bygge kulkraftværket, for at tale med lederne, kvinderne og ungdommen for at sikre os, at de fik alle informationerne om kulkraftværket,” fortæller den ghanesiske miljøforkæmper.
Ikke alle omkostninger var med
Planerne om kulkraftværket kom i en periode, hvor Ghana var plaget af mangel på energi. Der var konstante strømafbrydelser, virksomheder måtte lukke ned, og folk mistede deres jobs. Regeringen forklarede officielt, at kul var en billig energikilde.
Men Chibeze Ezekiel og resten af organisationen lavede en nærmere granskning af den forudsætning. Og de kom frem til et andet resultat.
“Vi sagde, at det er sandt, at kul er billigt økonomisk set, men det er kun, hvis du ikke beregner andre omkostninger. Vi ved, at et kulkraftværk betyder luftforurening, og det vil betyde, at der er risiko for lungesygdomme og kræft. Det må også med i beregningerne. Og affald fra kulkraftværker ender ofte i søer og floder, og i Afrika er floder og søer vigtige for lokalsamfunds levevilkår og overlevelse. Hvis du regner det med, er det også en omkostning,” fortæller Chibeze Ezekiel.
Kampagnen havde ligeledes fokus på, at jobskabelsen med et kulkraftværk i de fleste tilfælde er midlertidig, mens der er mere vedvarende beskæftigelse i den rene energi. Som det sidste hovedargument pegede aktivisterne på, at Ghana netop havde underskrevet den globale klimaaftale, Paris-aftalen fra 2015, og at det ville være hyklerisk at satse på kul efter tilslutningen til klimapagten.
Aktivisterne gik ikke på gaden, da det er vanskeligt og kræver ressourcer i Ghana, men i stedet fokuserede de på pressekonferencer og sociale medier. Da de endeligt var klar til at præsentere deres sag for offentligheden, havde de allerede sikret sig opbakning fra lokalsamfund og andre ngo’er. Til sidst bøjede regeringen sig og opgav at bygge det store kulkraftværk.
Rige lande siger et og gør noget andet
Dermed blev Ghanas fremtid lidt mere kulfattig og klimavenlig. Men der er stadig ikke meget vedvarende energi i Ghana, forklarer Chibeze Ezekiel. En stor del af energien kommer i dag fra olie og naturgas, og den unge klimaaktivist kan ikke se en hurtig vej væk fra gassen. Det ville ramme økonomien for hårdt, da stort set alle landets kraftvarmeværker kører på gas. .
“Hvis vi lukker vores kraftvarmeværker vil vi få en alvorlig elforsyningskrise. Virksomheder vil lukke ned, folk vil miste deres arbejde, fordi der ikke vil være stabil energiforsyning. Vi ønsker ikke at løse et problem ved at skabe et nyt,” påpeger han.
Han mener, at det er realistisk at omstille til mere vedvarende energi indenfor en 5-6 år, men det kræver støtte fra rige lande. Det er støtte, som rige lande har lovet i årevis i form af de 100 milliarder dollars årligt, der skal gå til udviklingslandenes klimaindsats. Det løfte er endnu ikke blevet indfriet. Der mangler simpelthen handling bag ordene, mener han.
“De tager til klimaforhandlingerne (i FN, red.), og giver løfter som de 100 milliarder dollars, men de leverer ikke pengene. De penge bliver brugt til krig og våben og terrorisme, så hvordan er prioriteringen?” spørger aktivisten, som fortsætter:
“Min anbefaling til de rige lande er, at de skal vise deres forpligtelse i kampen mod klimaforandringer. Deres handlinger skal følge deres ord. Det, de siger, skal kunne ses i deres handlinger. Lige nu siger de et, og gør noget andet.”
