EU vil gerne tale med en stærkere stemme globalt, men det kan være svært, når man er afhængig af andre lande for vigtige forsyninger.
Europæernes behov for strøm bliver i høj grad indfriet af russisk gas. Og lige nu buldrer krigstrommerne omkring Ukraine, hvor USA og EU er bekymrede for en invasion. Modsvaret bliver skrappe sanktioner, lyder det, men i Europa frygter man, at det kan ramme energiforsyningen.
Priserne på naturgas er i forvejen steget massivt i de seneste måneder, og det er et stort problem for europæiske virksomheder og forbrugere. Lige nu arbejder EU på højtryk for at sikre forsyninger af energi, hvis krisen i Ukraine eskalerer – det sker i samarbejde med USA.
Fredag offentliggjorde forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, og den amerikanske præsident, Joe Biden, en fælles erklæring om netop denne udfordring.
”USA og EU arbejder sammen mod et fortsat tilstrækkeligt og rettidigt udbud af naturgas til EU fra forskellige kilder rundt omkring i verden for at forhindre chok i udbuddet, herunder chok, der kan komme fra en yderligere russisk invasion af Ukraine,” lyder det.
Energiafhængighed
Sammen med USA har EU truet med skrappe sanktioner, hvis Rusland invaderer dele af Ukraine. Men EU-toppen har holdt detaljerne meget tæt ind til kroppen, da det kan få store negative konsekvenser for europæiske lande, hvis Rusland vælger at skrue ned for forsyningerne af naturgas.
Ikke blot kommer størstedelen af EU’s import af olie og kul fra Rusland, men også hele 41 procent af unionens naturgas stammer fra den store nabo mod øst. Det er med til at øge EU’s energiafhængighed. I 2019 var omkring 60 procent af energien i EU importeret fra udlandet, og den andel har været stigende i de seneste år, ifølge EU’s statistikkontor, Eurostat.
Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fremhæver netop, at stabile forsyninger af essentielle ressourcer er et spørgsmål om sikkerhed. Derfor vil regeringen arbejde for at styrke forsyningssikkerheden, lyder det i strategien.
Læs også: Migration, klima og demokrati skal tegne Danmarks rolle i verden
Danmark er imidlertid blandt de EU-lande, som er allermindst afhængig af energiforsyninger udefra, ikke mindst fordi vi selv har både olie- og gasressourcer i Nordsøen.
Andre EU-lande som Italien, Malta, Spanien og Tyskland er langt mere afhængig af de russiske energiforsyninger. Det gør blandt andet, at Tyskland, som en af EU’s mest toneangivende lande, har været forsigtig med at gå for hårdt frem mod Vladimir Putin, Ruslands præsident.
Det strider imod USA og NATO, som gerne ser en hårdere kurs over for russerne. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har opfordret europæerne til at gøre sig mindre afhængig af russiske energiforsyninger.
“Vi er bekymrede for energisituationen i Europa, fordi det viser skrøbeligheden ved at være for afhængig af en enkelt udbyder af naturgas, og det er årsagen til, at NATO-allierede er enige om, at vi skal arbejde med og fokusere på diversificeringen af forsyninger,” udtalte han i denne uge.
Vedvarende energi kan frigøre
Mens spøgelset om mangel på energi lurer i den anspændte situation med Ukraine, har EU-kommissionen et håb om, at den grønne omstilling kan frigøre europæerne.
“EU og USA’s forpligtelse til at indfri målene i Paris-aftalen med ren energi, særligt vedvarende, energieffektivitet og teknologi angiver en vej til energisikkerhed og mindre afhængighed af fossile brændstoffer. De nuværende trusler mod europæisk sikkerhed understreger vores forpligtelse til at accelerere og nøje håndtere omstillingen fra fossile brændstoffer til ren energi,” lyder det i den fælles erklæring fra Biden og von der Leyen.
Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) har tidligere i en særlig rapport konkluderet, at vedvarende energi har potentialet til at ryste de globale magtforhold. Og den grønne omstilling kan være både frigørende og demokratiserende. Det skyldes blandt andet, at nogle lande har kunne øge deres indflydelse, fordi de har været rige på ressourcer som olie og naturgas. Vedvarende energikilder som sol og vind har alle lande – dog i varierende grad – adgang til. Samtidig er vedvarende kilder mere egnede til decentraliserede og lokale energiforsyninger end de fossile brændstoffer, som ofte bliver importeret af stater til de nationale elnet.
Kritiske råmaterialer
Den grønne omstilling har dog også nogle faldgruber, når det gælder afhængigheder. Forekomsten af vigtige råmaterialer til de grønne teknologier som vindmøller, solceller og batterier til elbiler er også skævt fordelt.
Størstedelen af verdens forsynigner af kobolt stammer eksempelvis fra DR Congo, mens grænseområdet mellem Argentina, Bolivia og Chile kaldes “litium-trekanten” på grund af de store forekomster af det vigtige grundstof, som anvendes i moderne batterier. Kina har både store forekomster af litium, kobber og sjældne jordarter, der ligeledes er vigtige ingredienser i fremtidens teknologi. Både Kina og EU betragter disse råmaterialer som “strategiske”, da der bliver rift om dem i de kommende år.
Læs også: Hvis du tror, den grønne omstilling er grøn, så tro om igen
Strategien for EU er at sikre diversificerede forsyningskæder, men også at blive selvforsynende med materialerne til digitalisering og grøn omstilling. Sidstnævnte kan blive vanskeligt, da der er begrænsede forekomster af eksempelvis litium i Europa. De findes i blandt andet det nordlige Skandinavien, Portugal og Serbien. I Serbien har regeringen imidlertid netop annulleret en licens til minedrift for litium efter store protester mod projektet i landet.
