Kommentar af Rasmus Hundsbæk Pedersen og Pernille Bærendtsen
Mellemfolkeligt Samvirkes seneste kampagne mod skatteunddragelse forsimpler budskaberne i en sådan grad, at det nærmer sig vildledning. Organisationen risikerer at skræmme de investorer væk, som Afrika har så hårdt brug for.
Under overskriften “Tax Power” har Mellemfolkeligt Samvirke blæst til kamp mod såkaldte skattesnyltere. Læser man det materiale, foreningen har produceret til hjemmesider og i pressemeddelelser, er det imidlertid ikke klart, hvem disse snyltere helt præcist er.
På hjemmesiden står, at multinationale virksomheder ikke betaler en “fair skat”.
På nyhedssitet U-landsnyt.dk udtaler forkvinden for Mellemfolkeligt Samvirke, Helle Munk Ravnborg, at “det er et kæmpe problem, at multinationale virksomheder benytter sig af skattely og skatterabatter”.
“Det udhuler udviklings-landenes statskasser, så der ikke er råd til at sørge for sundhed og uddannelse til verdens fattigste”, anfører hun.
Vi ønsker ikke at forsvare skattesnyd. Problemet med den faktuelle del af ’Tax Power’-kampagnen er imidlertid, at Mellemfolkeligt Samvirke slår skatteunddragelse og skatterabatter sammen under ét.
For er der ikke tale om to forskellige ting?
En virksomhed skal selvfølgelig overholde de love, der gælder i det land, det investerer og opererer i. Hvis virksomheden snyder, skal den retsforfølges. Men skatterabatter er faktisk fuldt lovlige.
Normalt er der tale om rabatter, som udviklingslande vedtager for at tiltrække investorer.
Der kan være forskellige motiver for at vedtage sådanne ordninger. Oftest handler det om at tiltrække virksomheder, der kan skabe jobs og lære deres ansatte kompetencer, der kan bruges i landets videre udvikling.
Skæv kritik
Kampagnen har allerede skabt debat i udviklingsmiljøet. Kritikken går bl.a. på Mellemfolkeligt Samvirkes valg af cases.
Her har firmaet Zambia Sugar, der investerer i sukkerproduktion i Zambia i det sydlige Afrika, fået en fremtrædende plads.
I en kommentar på U-landsnyt erkender Mellemfolkeligt Samvirkes kampagnechef, Nils Brøgger, at Zambia Sugar ikke har foretaget sig noget ulovligt. Ikke desto mindre betegner han firmaets ageren som “moralsk forkastelig”, fordi det har udnyttet skatterabatter.
Der er gode grunde til at være kritisk over for skatterabatter.
Men når Mellemfolkeligt Samvirke beskylder virksomheder, der takker ja til udviklingslandes invitation om at investere og bidrage til deres udvikling, for at være snydere og snyltere, retter de kritikken det forkerte sted hen.
Det er modtagerlandets ledere, der har ansvaret for skatterabatterne, ikke investorerne.
I de fleste afrikanske lande er problemet for få investeringer, ikke for mange. Der er lige nu slet ikke job til de mange afrikanere, der gerne vil have et.
Folk i Afrika ønsker sig et arbejde, der kan give en anstændig tilværelse, hvor de kan forsørge sig selv. I det lys er Mellemfolkeligt Samvirkes kampagner ganske besynderlige, fordi de er vendt mod investorerne.
Kompleks formidlingsopgave
Tilbage til kampagnens form.
Igen i år rykker Mellemfolkeligt Samvirke rundt i landet med en cykelkaravane.
Med på karavanen mod de såkaldte skattesnyltere er oppustelige figurer, der forestiller henholdsvis en skattesnylter, et transportabelt skattely og en flok agenter klædt i guld.
Denne form for formidling er ikke kun en gentagelse af Mellemfolkeligt Samvirkes vanlige kampagneformat, formen er også problematisk, fordi den både forsimpler og latterliggør.
Under sidste års kampagne, hvor temaet var biobrændstof, blev investorerne betegnet som ’tyve’. I år kalder Mellemfolkeligt Samvirke altså virksomheder, der investerer på lovlig vis og skaber eftertragtede jobs, for ’snyltere’.
At denne forsimpling med de visuelle virkemidler er bevidst fremgår af kampagnechef Nils Brøggers forklaring på U-landsnyt, hvori han understreger, at kampagnen jo ikke er rettet mod “udviklingseksperter”.
Vi er klar over, at det ikke er nogen let opgave at informere danskerne om komplekse problemstillinger i fjerne lande.
Vi er også klar over, at mange danske u-landsorganisationer i deres daglige arbejde med at nå ud til den danske befolkning må forenkle komplicerede problemstillinger.
Men den oppustelige skattesnylter, det transportable skattely og flokken af agenter klædt i guld er imidlertid stereotyper, som gør de sammenhænge, de egentligt skulle formidle en viden om, til noget mindre betydningsfuldt.
De gør dem til en biting.
Stereotyper er ikke usande, men ufuldstændige
Den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie skriver i sit essay “The danger of a single story”, at “den enkle historie skaber stereotyper. Problemet med stereotyper er ikke, at de er usande, men at de er ufuldstændige”.
Mellemfolkeligt Samvirke har baseret sin ’Tax Power’-kampagne på stereotyper i en sådan grad, at der ikke længere er tale om oplysningsarbejde. Det virker som om, at organisationen først og fremmest forsøger at hverve støtte i form af nye medlemmer og økonomiske bidrag.
Mellemfolkeligt Samvirke bør i stedet holde fast i, at udviklingsarbejde er besværligt, men nødvendigt. Hvis der var lette løsninger, var de sikkert allerede ført ud i livet.
Vi har derfor to ønsker til organisationens kampagner.
For det FØRSTE: Undlad at forsimple unødigt ved eksempelvis at udelade fakta. Drop moraliseringen, og hav tillid til, at målgruppen selv kan drage sine egne konklusioner.
For det ANDET: Find en mere konstruktiv tilgang, der reelt bidrager til at skabe job og økonomisk udvikling i Afrika.
Den mistillid, Mellemfolkeligt Samvirke spreder i øjeblikket, risikerer at skræmme de investorer væk, som kontinentet har så hårdt brug for.
Rasmus Hundsbæk Pedersen er postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og Pernille Bærendtsen er freelance-journalist. Deres kommentar har været bragt i Information den 7. maj og gengives her med forfatternes tilladelse.
