“Sí al Yasuní”.
Sådan lyder sloganet fra Yasunidos, et miljøkollektiv der har været med til at overbevise ecuadorianerne om, at de skulle stemme “ja” ved folkeafstemningen den 20. august, samme dag som præsidentvalget om hvorvidt olien i Yasuní Nationalpark i Ecuadors Amazonas skal blive i undergrunden – og nuværende oliebrønde lukkes.
Næsten 60 procent af befolkningen stemte “ja” ved folkeafstemningen i går.
“Den her folkeafstemning er historisk. Ikke bare for Ecuador men for hele verden, fordi det er første gang, at en befolkning bliver spurgt om, hvorvidt olien skal forblive i undergrunden,” siger 29-årige Antonella Calle, talsperson for organisationen Yasunidos.
“Og den er et godt eksempel på, at vi som borgere kan mobilisere os og begynde at træffe beslutninger, der direkte påvirker os, når vi ser, at regeringerne verden over ikke tager konkrete beslutninger – for eksempel for at bekæmpe klimaforandringerne.”
Yasuní Nationalpark
Yasuní er den største nationalpark i Ecuadors Amazonas.
Den spænder over 982.000 hektarer.
Den blev erklæret en nationalpark i 1979.
I 1989 blev et endnu større område af parken erklæret som et biosfærereservat af UNESCO på grund af dets naturlige og kulturelle rigdom.
Nationalparken bliver betragtet som ét af de mest biodiverse steder på jorden.
Der bor 150 millioner forskellige arter. Det højeste antal per kvadratmeter i verden:
- 100.000 arter af insekter pr. hektar.
- 94 arter af myrer på et enkelt træ.
- 10 arter af aber.
- 1.130 træarter, flere end i Canada og USA tilsammen.
- 81 arter af flagermus.
- 540 fiskearter i et 5-kilometer langt segment af enhver flod.
- 165 arter af pattedyr.
- 130 arter af padder.
- 72 arter af krybdyr.
- Cirka 630 fuglearter.
Kilde: Si al Yasuni
Olien skal blive i undergrunden af fire grunde ifølge Yasunidos: For at redde biodiversiteten i nationalparken, bekæmpe klimaforandringer, beskytte de oprindelige folk og for at finde alternativer til fossile brændstoffer.
Biodivers regnskov
Yasuní Nationalpark, der spænder over næsten 10.000 kvadratkilometer regnskov, er den største i Ecuador. En del af nationalparken er blevet erklæret biosfærereservat af UNESCO på grund af dens naturlige og kulturelle rigdom.
Nationalparken er også hjemsted for flere oprindelige folk som Waorani, men også Tagaeri- og Taromenane, der lever i frivillig isolation.
På bare én hektar i nationalparken er der flere arter træer og planter end noget andet sted på Jorden.
Olieblok 43
Debatten om at holde olien i jorden i et hjørne af Yasuní Nationalpark med navnet Ishpingo-Tambococha-Tiputini (ITT) – også kendt som olieblok 43 – har en lang historie.
Allerede i 2007 foreslog Ecuadors daværende præsident Rafael Correa en plan om at efterlade ITT-oliereserverne på 850 millioner tønder i jorden, hvis det globale nord bidrog med 3,6 milliarder dollars for at opveje en del af de tabte indtægter.
“Det var første gang, et land frivilligt sagde: ‘Vi lader olien blive i undergrunden, hvis det internationale samfund kompenserer os for det’,” fortæller Stine Krøijer, lektor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun har som en del af sit feltarbejde i Ecuador flere gange besøgt nationalparken.
Men det var der ikke stemning for. “Verden svigtede Ecuador”, mente Rafael Correa, så planen blev opgivet i 2013, og der blev givet grønt lys til at udvinde olien.
“Mange syntes, det var en dårlig idé, selvom verden ikke kompenserede Ecuador for at lade olien blive i jorden. Så der opstod et stort folkeligt modpres,” siger Stine Krøijer.
Og på den baggrund opstod Yasunidos. Et kollektiv af unge fra forskellige miljøorganisationer, der gik i gang med at samle underskrifter for at lave en folkeafstemning om fremtiden for olien i Yasuní. Spørgsmålet på stemmesedlen var: “Er du enig i, at den ecuadorianske regering skal holde ITT-oliefelterne i jorden på ubestemt tid?”
De indsamlede 750.000 underskrifter, men mange blev afvist som ugyldige.
Det var først sidste år, efter 10 års pres fra blandt andre Yasunidos, at underskrifterne blev accepteret som gyldige, og der blev sat dato for en folkeafstemning.
Og nu har ecuadorianerne så sagt ja – ret overbevisende. Det betyder, at alle nye olieboringer i Yasuní bliver forbudt, og at eksisterende oliebrønde lukkes.
Olieudvinding siden 2016
Ikke alle er dog enige i, at olien skal blive i undergrunden.
Olie er som landets største eksportvare helt central for Ecuadors økonomi. Og med de nylige udvidelser af blokkene i nationalparken har regeringen estimeret milliardindtægter på årlig basis.
Regeringen var derfor – ikke overraskende – imod folkeafstemningen, som er “katastrofal” for økonomien.
Siden 2016 har olieudvindingen i ITT-felterne, hvor det statsejede olieselskab Petroecuador har udvundet olie, været godt i gang. Der er 225 boringer, og den nuværende produktion er 54.800 tønder olie hver dag.
Men olieudvindingen har konsekvenser. Ifølge Andean Amazon Monitoring Project er mindst 689 hektarer af skoven blevet fældet. Og data fra miljøministeriet viser, at der på nationalt plan har været mere end 1.500 olieudslip i den ecuadorianske del af Amazonas i det sidste årti, hvilket svarer til mindst 12 hver måned.
Derudover er Petroecuador i Yasuní i gang med at anlægge en adgangsvej kun 400 meter fra en “no-go-zone” udpeget til befolkningsgruppen Tagaeri-Taromenane, der lever i frivillig isolation.
Derfor advarer eksperter om, at både skovrydning og olieudslip truer den unikke biodiversitet i Amazonas, verdens største regnskov – og en af planetens ’lunger’.
“Da olieudvindingen begyndte i Ecuador for 50 år siden, fik befolkningen at vide, at det ville løfte landet ud af fattigdom. Men 50 år senere er vi i en dyb økonomisk og social krise. Det har været 50 år med løgne, men også med forurening og ødelæggelse af naturen,” siger Antonella Calle.
Forslag til alternativer
Mens Yasunidos har ført kampagne for at overbevise ecuadorianerne om at stemme “ja”, har der også været en “nej”-kampagne.
“Vi har ført mange kampagner de seneste måneder, men det har ikke været nemt, for det har olieselskaberne også, vi har ikke haft de samme ressourcer. Men vi har hele tiden troet på, at det ecuadorianske folk ville træffe den bedste beslutning og stemme ”ja” den 20. august,” siger Antonella Calle.
Ifølge hende har “nej”-kampagnen været fuld af misinformationer. Blandt andet med budskabet om, at Ecuador ikke kan klare sig uden indtægterne fra olieudvindingen i Yasuní.
“Derfor har vi præsenteret mere end 10 alternativer til olieudvinding, selvom det burde være den ecuadorianske stat, som har forskellige ministerier, der netop arbejder med det,” siger Antonella Calle.
Ét er at kompensere for de penge, der vil gå tabt fra olieudvindingen, ved at lade være med at give skattefordele til de mennesker og virksomheder, der tjener mest i landet.
Andre er at satse på økoturisme og elektrificering af offentlig transport.
Vigtigt signal til omverdenen
I 2008 blev Ecuador det første land, der tildelte naturen rettigheder. Og at ecuadorianerne nu – endnu engang som foregangsland – stemmer om at lade olien ligge i undergrunden, er et vigtigt signal til omverdenen, mener Stine Krøijer.
“Det kan måske være noget, det globale nord har tænkt sig at efterligne. Så på den måde er det et vigtigt eksempel i forhold til at nedbringe det globale CO2-udslip,” siger hun.
“Men det kan også være en provokation, at et udviklingsland gør det, fremfor at vi gør det her i det globale nord. Vi sætter i stedet mål for 2030, for vi skal jo lige nå at udvinde en masse inden.”
At det er et vigtigt signal til omverdenen, er Antonella Calle enig i.
“Ecuador tager nu det første skridt på verdensplan,” siger hun.
“At efterlade olien i undergrunden er et eksempel på, hvad vi bør begynde at gøre, hvis vi virkelig vil stoppe klimakrisen.”
Freelancejournalist Mie Olsen har bidraget til artiklen
