Af Eva Rasmussen
Med pres fra USA og Organisationen af Amerikanske Stateer, OAS, indgik de facto præsidenten Roberto Micheletti og den afstatte Mel Zelaya tordag aften en aftale, der kan bane vejen for Zelayas genindsættelse som præsident, oplyser en række mellemamerikanske dagblade fredag.
Mæglingsforhandlingerne, der indledtes 7. oktober på initiativ af OAS, har haft to gordiske knuder, der nu er hugget over. Micheletti ønskede, at Højesteret skulle tage stilling til Zelayas eventuelle genindsættelse, mens Zelaya pegede på Kongressen som den rette beslutningstager. Slutresultatet blev, at Kongressen træffer afgørelsen, efter at have hørt Højesterets mening. Den siger imidlertid ikke noget om, hvad der skal ske, hvis de to institutioner er uenige.
Det var både Kongressen og Højesteret, der i slutningen af juni besluttede, at Zelaya skulle afsættes. Højesteret opretholder 18 sigtelser mod ham. Han håber imidleretid, at han nu kan opnå et flertal i Kongressen.
9 punkter, der kan skabe nye konflikter
Aftalen har ni punkter:
1. Dannelsen af en enhedsregering til national forsoning.
2. Afvising af amnesti for politiske forbrydelser, og af forsinkelse af retsvæsenets sagsbehandling.
3. Afstå fra at indkalde til en grundlovgivende forsamling, eller til at reformere de paragraffer i grundloven, som der ikke må pilles ved.
4. Anerkende og støtte de generelle valg og regeringsskiftet.
5. Overdragelse af den øverse myndighed over de væbnede styrker til Det Øverste Valg Tribunal.
6. Etableringen af en kommission, der skal overvåge, om forligsaftalen overholdes.
7. Etableringen af en sandhedskommission, der skal undersøge, hvad der skete før, under og efter 28. juli 2009.
8. Bede det internationale samfund normalisere forholdet til Honduras.
9. Støtte et forslag, der gør det muligt for Kongressen, efter at have hørt Højesterts mening, at genindsætte den regering, der var ved magten til 28. juni.
Hvert eneste af de ni punkter kan skabe nye konflikter. Ikke mindst, fordi de skal gennemføres i et land, hvor der i godt 4 måneder er gravet stadigt dybere grøfter mellem kuptilhængere og –modstandere.
Modstandsfronten mod kuppet har hver dag været på gaden for at støtte Zelayas genindsættelse og kræve, at der bliver udskrevet valg til en grundlovsgivende forsamling.
Endnu er der ingen reaktion på aftalen fra modstandsfronten.
Valget holdes 29. november, så implementeringen af forliget, skal gå hurtigt.
