Ingeniør med virke i 3V

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Civilingeniør Eigil Steen Pedersen, Birkerød, fylder 70 torsdag den 27. december.

Som ung cand.polyt. hos Ostenfeld & Jonson blev den da 26-årige fødselar sendt til Ghana, hvor han skulle stå for projektering af veje, broer og kraftstationer. Som nygift blev han ikke installeret i et telt, som det var praksis dengang for unge ingeniører i felten, men i et traditionelt lerklinet landsbyhus, og lærte således den afrikanske virkelighed at kende fra starten.

Senere blev Steen Pedersen landechef for Cowiconsult, som firmaet nu hed, i Tanzania (1969-73), inden han vendte hjem og steg i graderne. Således var han udlandsdirektør i COWI A/S 1982-87 og admin. direktør sammesteds 1987-2000.

Derudover har den østjyske vognmandssøn siddet i bestyrelser for datterselskaber i Bahrain, USA og Kina, og karrieren afrundedes med formandsposten for COWI-fonden (2001).

Steen Pedersen blev samme år også præsident for FIDIC, den internationale sammenslutning af rådgivende ingeniører, ligesom han løser opgaver for Verdensbanken; senest i år i Kina, hvor han lærte kinesere, hvordan man ansætter rådgivende ingeniører.