Rusland og dets forhold til især Europa bliver aldrig det samme som før invasionen. Og datoen for invasionen, 24. februar 2022, vil brænde sig ind i vores forståelse af verden – på linje med 11. september 2001, hvor terrorister fløj to fly ind i New Yorks World Trade Center og Pentagon i Washington DC.
Sådan lyder det fra Flemming Splidsboel, som er gæst i denne uges udgave af Højtryk – Globalnyts nye podcast. Her stiller vi spørgsmålet: Hvad betyder invasionen, sanktionerne fra de vestlige land og de mange afbrudte forbindelser til især Europa for landets muligheder, brand og alliancer ude i verden?
Foto: Morten Schriver Andersen
Flemming Splidsboel er seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, DIIS, hvor han forsker i sikkerhed og landene i det tidligere Sovjetunionen.
For at forstå krigens konsekvenser skal vi en tur rundt i hele verden – Afrika, Mellemøsten, Latinamerika og Asien.
Vi skal især til Kina, som Rusland har et kompliceret forhold til. På den ene side er de to lande strategiske partnere og præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping taler varmt om deres særlige forhold. På den anden side tør Putin ikke overlade Ruslands kritiske infrastruktur til kineserne – så meget stoler han heller ikke på dem.
Når man taler om Ruslands magtudøvelse, er det svært at komme uden om det private militærfirma Wagner. Firmaet er dybt involveret i krigen i Ukraine, hvor det har tusindvis af soldater i frontlinjen. Men firmaet er også særdeles aktivt i Mellemøsten og Afrika, hvor det har vist sig som et meget brugbart multitool for den russiske regering.
I Ruslands værktøjskasse finder man også andre former for magt, for eksempel soft power. Og her har Rusland sine helt egne ting at byde på, forklarer Flemming Splidsboel.
“I EU-landene er der nogle steder en betydelig sympati for Rusland som land og udviklingsmodel. Hele diskussionen om for eksempel det værdipolitiske, som kommer af at Rusland bliver trukket i en mere konservativ retning, har en betydelig resonans i dele af Europa. Det står for eksempel nu i den russiske forfatning, at et ægteskab er en union mellem en mand og en kvinde. Punktum. Og der er mange steder, hvor folk tænker, at det er fornuftigt, og at deres egne lande også burde gøre det.”
Hør hele samtalen i denne uges udgave af Højtryk, som du kan lytte til herunder, eller der hvor du plejer af finde dine podcasts.
