Fredag nominerede UNESCOs bestyrelse Irina Bokova som generaldirektør – en post hun har siddet på siden 2009. Dermed må Rachad Farah fra Djibouti og Joseph Maïla fra Libanon se sig forbigået som nye bud til posten.
Irina Bokova blev første gang valgt som generaldirektør for FN’s organisation for videnskab, uddannelse og kultur i 2009 – som den første kvinde på posten.
Irina Bokova er fra Sofia i Bulgarien, som hun var ambassadør for i Frankrig samtidig med at være pemanent delegeret til UNESCO. Desuden har hun været medlem af Bulgariens Parlament og udenrigsminister.
Det var UNESCO’s Executive Board, der fredag kunne præsentere offentligheden for deres næste generaldikretør:
Formand for bestyrelsen, ambassadør Alissandra Cummins fra Barbados, annoncerede valget af Irina Bokova for næste periode:
“Ms Irina Bokova has been nominated for a second term as Director-General of UNESCO. I am delighted to extend my congratulations to Ms Bokova and also to extend my appreciation to the other candidates,” udtalte Alissandra Cummins i en pressemeddelelse fredag.
Valget af Irina Bokova skal endeligt godkendes af generalkonferencens 195 medlemmer 12. november.