Kampen for en ny grundlov fortsætter

Forfatter billede

Valg i Honduras – eller hvad? 8

Af Eva Rasmussen

– Genindsættelsen af den kuppede honduranske præsident Mel Zelaya er taget af Modstandsfrontens dagsorden – og af Zelayas. Men, kampen for en ny grundlov, der ikke udelukkende giver plads til den lille, men stærke økonomiske overklasse, fortsætter.

Det siger Juan Almendares, politisk kommentator og eks-rektor for det nationale universitet, UNAH., og han understreger, at Modstandsfronten ikke slikker sår efter valgfusket søndag, eller Kongressens afvisning af at genindsætte Mel Zelaya.

– Fronten mødes fra fredag eftermiddag og weekenden over for at tilrettelægge strategien for de kommende måneder, fortsætter Juan Almendares, der vurderer, at planen vil være særdeles udadvendt.

Internt iværksættes en politiske uddannelse for alle aktivister, der har lyst til at være med. I første omgang trænes ledere i landsbyer og fattigkvarterer, derefter giver de deres viden videre. Frontens aktivister skal være klædt på til at kæmpe for, at der bliver indkaldt til en grundlovsgivende forsamling, og de skal kende deres rettigheder.

– Efter valget fortsætter krænkelserne af menneskerettighederne, og de aktive skal vide, hvor det giver mening at klage, og hvem der kan støtte dem i klagerne, siger Juan Almendares.

En sejr

Juan Barahona, koordinator for Modstandsfrontem mod Kuppet, gentager i et interview med nyhedstjenesten Telesur fredag, at den lave valgdeltagelse ”ved det tvivlsomme valg” er en sejr for Fronten, og han understreger, at:

– De ulovlige valg i Honduras ikke er anerkendt af det internationale samfund, da de er gennemført under de facto regeringens ledelse og i strid med forfatningen.

Israel, USA, Colombia, Perú, Panamá og Costa Rica har ikke alene accepteret valgprocessen, men osse indledt en intens international kampagne for at få andre til at bakke den ”nyvalgte regering” op.

Brasilien, Argentina, Paraguay, Venezuela, Ecuador, Bolivia og Spanien har afvist valget. Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, diskuterer fredag krisen i det mellemamerikanske land, der blev suspenderet fra umiddelbart efter kuppet.

Det Latinamerikanske Parlament, Parlatino, der er et netværk demokratisk valgte parlamenter, besluttede torsdag at eskludere den honduranske kongres.

Ricardo Largos, chilensk eks-præsident, der har medvirket til det mislykkede forsøg på at skabe forsoning mellem de stridende parter, sagde torsdag til BBC Mundo, at det ville være et dårligt tegn for hele regionen, hvis Roberto Micheletti (kuppræsidenten.red) leder indsættelsen af Porfierio Lobo.

Imens har hverken Danmark eller EU taget stilling til kuppet eller valget under ledelse af kupmagerne. EU kom torsdag med en forsigtig udmelding om, at der nu var grundlag for konsensus, men fredag var der stadig ikke nogen klar stillingtagen.