Ifølge den colombianske ombudsmand er der begået hele 330 drab på repræsentanter fra civilsamfundet, siden fredsaftalen mellem den colombianske regering og FARC blev underskrevet i 2016.
Det colombianske civilsamfund beretter, at trusler om mord og overfald er en fast del af at forsvare menneskerettigheder i landet.
De truede sociale ledere er primært lokalt aktive mennesker, der arbejder for at opretholde menneskerettigheder i deres område.
FN’s Menneskerettighedsråd fastslår, af en stor del af mordene er lejemord hyret af bagmænd fra paramilitære og væbnede grupper i landet. Nogle har endda tilknytning til politiet og andre myndigheder.
Et spørgsmål om jord
Julie Wetterslev, der er Ph.d.-studerende i International Ret og specialist i fordeling af landrettigheder i Syd- og Mellemamerika, har i flere år arbejdet med fredsprocessen. Hun fortæller, at drabene er et forsøg på at forhindre implementeringen af fredsaftalen:
”Man skal forstå, at det bunder i en social og økonomisk konflikt. Det er et spørgsmål om fordeling af jord og ressourcer. Colombia er jo ét af de lande, hvor jorden er mest ulige fordelt, og krigen, som har kostet over 250.000 dødsofre, har også gjort Colombia til et af de lande i verden, der har flest internt fordrevne”, fortæller Julie Wetterslev og fortsætter:
”En del af fredsprocessen er en landreform og en restituering af landområder til de syv millioner internt fordrevne, men det er der mange, der ikke er interesserede i.”
Tilbagetrækning af FARC skaber magttomrum
Det er den kommunistiske oprørsgruppe FARC, der i mange år har været én af de største spillere i krigen, og som i 2016 indgik en fredsaftale med den afgående colombianske præsident Juan Manuel Santos.
Tilbagetrækningen af FARC har skabt et magttomrum, der har givet plads til mange små paramilitære og væbnede grupper. Det bidrager til en stigning i vold og mord, angiver FN. Der er også tale om områder med meget ulovlig aktivitet, såsom narkohandel og ulovlig udvinding af ressourcer:
”Det er områder, hvor der er mulighed for at anlægge store bananplantager, minedrift, produktion af energi ved dæmningsanlæg og minedrift. Der er nogle stærke interesser på spil, både økonomisk og politisk”, fortæller Julie Wetterslev.
Folkets kamp for demokrati
Det, mener Julie Wetterslev, har stor betydning:
”Det betyder rigtig meget. Colombia har jo i mange år været styret af frygt. At se folk deltage i debatten og kræve fredsaftalerne overholdt, taler for sig selv. Det betyder, at fredsaftalen har skabt en forandring. Der er en større optimisme og tro på, at man kan skabe en demokratisk proces”, fortæller Julie Wetterslev, men understreger, at der er lang vej at gå endnu.
Brug for strukturelle ændringer
Julie Wetterslev fortæller, at der er behov for store ændringer, hvis man skal skabe politisk sikkerhed i landet. En vigtig del er af udbrede viden om konflikten og nedbryde den stigmatisering, der er imod menneskerettighedsforkæmpere på et lokalt niveau. Hun mener også, det kræver en ændring i de retslige institutioner:
”En af de store problemer er straffriheden: så længe, man ikke efterforsker mordene ordenligt og ikke straffer gerningsmændene, er det svært at ændre noget. Det var der en villighed til under Santos, hvor man oprettede institutioner og hævede opklaringsraten markant, selvom man ikke har fundet de intellektuelle bagmænd bag mordene. Selv disse små fremskridt har ikke forhindret, at antallet af mord på sociale ledere stiger, så det er bekymrende, at man endnu ikke har hørt fra den nyvalgte regering, hvad de vil gøre”, fortæller Julie Wetterslev.
Endnu ingen plan fra Duque
Afgående præsident Juan Manuel Santos har i denne uge stået i spidsen for en hensigtserklæring, hvor de politiske ledere i Colombia skrev under på at stå sammen i kampen mod mordene på sociale ledere.
Nyvalgte præsident Iván Duque har skrevet under på aftalen, men har endnu ikke fremlagt en plan for, hvordan han vil arbejde for at beskytte de sociale ledere fremover.