Kenya 50 år (14): Nairobi huser FNs miljø-hovedsæde

Forfatter billede

Niels Larsen skriver for U-landsnyt.dk fra Nairobi

Den almindelige kenyaner tænker ikke over det, men det officielle Kenya og verdenssamfundet har stor opmærksomhed på FNs Miljøprogram (UNEP) i verdensorganisationens center for udvikling og miljø, der ligger i Giri området uden for Nairobi.

Hele FN-komplekset ligger lige overfor den amerikanske ambassade, så sikkerhedsniveauet er tårnhøjt herude i Giri, som ligger et stykke i vestlig retning fra centrum af den kenyanske hovedstad.

Rent trafikalt er det et godt valg, for det vil betyde mange forsinkelser på arbejde for de ansatte, hvis det lå inde i den top trafikerede millionby.

Det eneste, der larmer herude, er det enorme ventilations-anlæg, som sikrer en rimelig temperatur i det store bygnings-kompleks.

Jeg har fået uofficiel adgang til en af de kenyanske medarbejdere, der arbejder i UNEP’s Afrika kontor.

Det betyder, at vi taler sammen i en af de mange cafeer og restauranter, der findes spredt overalt i centeret.

Da jeg samtidig deltager i en global konference om uddannelse for bæredygtig udvikling i UNEP, behøver jeg ikke den officielle godkendelse til at komme ind.

En af mine kenyanske bekendte får mig hurtigt sporet ind på min kontaktperson her, David Ombisi, der beskæftiger sig med evaluering og monitorering og giver mig det store overblik over UNEP og dets mangeartede virke.

Den store konferencesal i UNEP-komplekset er her ramme for en global konference om Uddannelse for Bæredygtig udvikling – med dansende masaier i midten (Foto: Niels Larsen)

Håndtering af verdens store miljøproblemer

De dominerende emnefelter, som UNEP arbejder med, er: klimaforandringer, konflikter og katastrofer, håndtering af økosystemer, miljømæssige ledelse, affaldshåndtering og anvendelsen af naturens ressourcer.

Derudover er UNEP delt ind i divisioner, bl.a. kommunikation med offentligheden, miljøpolitik, miljølove, regionalt samarbejde osv.

Arbejdet med de forskellige områder og divisioner sker bl.a. gennem regionale kontorer for Afrika, Europa, Nordamerika, Latinamerika, Vestasien og Asien Pacific.

”En af topprioriteringerne lige nu er klimaforandringer og de miljømæssig konsekvenser for sundhed, adgang til vand og fødevarer og katastrofer og konflikthåndtering”, forklarer den UNEP ansatte kenyaner.

For selv om FNs Miljøprogram i princippet ikke arbejder specielt med Kenya, giver det mange fordele for landet at have dette verdenskompleks på miljøområdet befinder sig på kenyansk – og dermed afrikansk – grund.

Dels giver det efterstræbt lønnet ansættelse til de mange akademikere, der kan opnå at blive antaget. Dels giver det både arbejde og afsætning til fortæring og vedligeholdelse, samt ikke mindst ansættelse af en del sikkerhedsfolk.

Topprioriteringer lige nu

David Ombisi kommer lige fra klimaforhandlingerne (COP 19) i Polen, da vi mødes. De “gik ikke så godt”, som han udtrykker det.

”Klimaforandringerne og de konsekvenser, de har for menneskers sundhed fødevaresikkerhed og ikke mindst håndtering af konflikter og katastrofer, er noget af det UNEP prioriterer højt i disse år”, forklarer Ombisi.

Men det er op til de enkelte regeringer og ikke mindst på topmøderne at forhandle og aftale, hvad der konkret kan gøres. UNEP bistår og overvåger de forskellige indsatser, men er ikke noget politisk organ, forsikrer UNEP embedsmanden diplomatisk.

FN Miljøprogram koordinerer miljøaktiviteter i udviklingslandene og opfordrer generelt til, at alle lande arbejder i retning af en bæredygtig udvikling.

Miljøprogrammet blev oprettet tilbage i 1972. Ud over UNEP komplekset i Nairobi er der seks regionale kontorer fordelt rundt om i verden. (http://www.unep.org)

David Ombisi fra UNEP fortæller, at klimaforandringerne har topprioritet. (Foto: Niels Larsen).

Hvorfor Kenya?

Men hvorfor har FN i sin tid valgt at placere dette vigtige kompleks i et udviklingsland?

Vi kommer ikke direkte ind på det, men en af grundene er uden tvivl den nu afdøde professor i veterinær anatomi, kvindesagsforkæmper, politiker og ikke mindst miljøforkæmper, der grundlagde Green Belt Movement i1970erne, Mrs. Wangari Maathai (1940-2011).

Wangari Maathai

Hun modtog Nobels Fredspris i 2004 som den første afrikanske kvinde nogensinde – se også http://en.wikipedia.org/wiki/Wangari_Maathai

Green Belt Movement advokerer for både uddannelse og lokal opbygning af lokalsamfundene, især ved at plante træer. Masser af træer.

Det er en praktisk og enkel måde at gøre noget for miljøet på i et land, der mere og mere tømmes for træer og skovarealer.

Samtidig knytter det an til sundhed og levevilkår, uddannelse og styrkelse af lokalbefolkningen, så folk ser nytten i at arbejde for en bæredygtig fremtid i pagt med naturen og dens ressourcer, som er under voldsomt pres i disse år.

Alt dette sikrede Green Belt Bevægelsen stor succes i Kenya.

Affaldshåndtering og bæredygtighed

Vi kommer hurtig ind på Kenyas egne miljøproblemer. Diplomatisk vil David Ombisi hellere kalde det udfordringer.

Det meste af affaldet i Nairobi bliver f.eks. smidt ulovligt rundt omkring i byen. Især tæt ved Kibera slummen er der store områder, hvor affaldet smides illegalt.

Godt 40 procent af storbyens affald håndteres under kontrollerede forhold. Når man tænker på, at der alene i Nairobi bor det samme antal mennesker, som i Danmark (5,6 mio.), er det enorme mængder, der blot siver ud i undergrunden, i og omkring hovedstaden.

”Godt nok sker der en vis sortering, når specielt gadebørnene skiller plastik, papir og metaller fra, som de kan sælge i nogle af de få forbrændingsanlæg vi har”, siger Ombisi. Men hverken offentlige eller private virksomheder endsige private husholdninger praktiserer sortering.

Sammen med Rwanda er Kenya et af de lande i Afrika, der trods alt gør mest for at håndtere miljøet, forsikrer UNEP embedsmanden. UNEP arbejder direkte sammen med den kenyanske regering gennem videnskabelige og tekniske råd og konsultationer.

Uddannelse for bæredygtig udvikling

Det sker specielt via det nationale organ NEMA (National Environmental Management Authority).

Her styres og udføres den nationale miljøpolitik, dels teknisk, men i lige så høj grad gennem uddannelse og fremme af bæredygtighed.

NEMA var f.eks. sammen med UNEP og FN-Universitetet vært for en global konference om Uddannelse for bæredygtig udvikling (som denne skribent deltog i), der på alle uddannelsesniveauer søger at sætte spot på bæredygtighed og sikre at børn og unge bliver undervist i miljø og bæredygtighed.

Vi når at vende de største kenyanske udfordringer indenfor miljø og bæredygtighed.

Her peger David Ombisi på genopretningen af de store skove i området omkring Mau-Mau-massivet, hvor floderne nu er begyndt at løbe naturligt igen. Derudover nævner han beskyttelse af de vilde dyr i nationalparker og andre fredede områder.

Vi tager afsked i caféen og jeg vandrer ned ad flag-alleen, som pompøst skaber den internationale stemning i UNEP komplekset i det fredlige Giri område.

Langt væk fra Kibera slummen, hvor beboere roder rundt i affaldet for at tjene lidt kenyanske skilling, så de kan stille sulten blot for en dag.

Niels Larsen besøgte Kenya i oktober – december i medfør af undervisningsprojekter og deltagelse i den omtalte konference. Han er PH.d. i pædagogik og har siden 1978 beskæftiget sig med især Kenyas og Tanzanias samfunds- og kulturforhold.