Kritiserer afbrænding af tøj

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mens millioner af fattige i Den 3. Verden mangler tøj, sendes tonsvis af nyt tøj hvert år til destruktion i Danmark. Tøjet er konfiskeret af Told & Skat og er ulovlige piratkopier af kendte mærkevarer som Nike, Adidas og Levi´s, skriver gratisavisen Urban tirsdag.

Ifølge de seneste tal fra Nike Danmark valgte sportstøjsgiganten alene i 2001 at lade 7,5 tons konfiskeret Nike-kopitøj gå op i flammer.

Det gør ondt at høre i nødhjælpsorganisationerne: – Det er spild af ressourcer. Så længe der er mennesker, der ikke har nok tøj, er det fuldstændigt vanvittigt at brænde så meget nyt tøj, siger informationschef i Folkekirkens Nødhjækp, Thomas Ravn-Pedersen til Urban.

Konstitueret pressechef i Dansk Røde Kors, Henrik Kastoft er enig: – Selv om det er kopitøj, er kvaliteten så god, at det ville gøre enorm lykke i Afrika.

Nike Danmark siger til gengæld, at tøjet må brændes for at beskytte Nike-mærket. “Vi må kunne stå inde for kvaliteten” af de produkter, der sendes ud på markedet, hedder det.