Latinamerikanske soja-ødelæggelser: Er bæredygtig soja løsningen?

Forfatter billede

Thomas Jazrawi_2

4. december 2013

Læsetid: 5 min

Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk

En meget sandsynlig løsning på de massive problemer, dansk soja-import skaber i Sydamerika, er certificieret soja. Men danske miljøorganisationer er uenige om, hvor bæredygtig certificeringen reelt er.

Ansvarligt produceret soja bliver med høj sandsynlighed en del af løsningen på ødelæggelser af mennesker og miljø forårsaget af den danske soja-import.

Men vil det hjælpe på afskovningen og de miserable arbejdsforhold, der hersker i den latinamerikanske sojaindustri?

Det er der delte meninger om blandt danske miljøorganisationer.

WWF er fortalere for mærkningsordningen Roundtable of Responsible Soy (RTRS), formentlig den mest udbredte certificeringsordning for ansvarligt produceret soja. De erkender, at ordningen kan forbedres, men mener, at der ikke er noget bedre alternativ for tiden.

“RTRS er ikke godt nok, men det er det bedste vi har. Der findes ikke nogen stærkere certificeringer for soja”, siger Astrid Wodschow, Forest Policy Officer ved WWF.

WWF vil ikke kalde RTRS-soja bæredygtigt, men anvender betegnelsen “ansvarligt produceret” om den certificerede soja.

“Vi mener ikke, at RTRS-soja er bæredygtigt, men man kan godt sige, at den er mere bæredygtig end anden soja”, siger Astrid Wodschow.

I Miljøbevægelsen NOAH er man ikke tilhængere af den certificerede soja.

“Hverken målsætninger eller resultater i RTRS er troværdige. RTRS er en lobbykreds langt overvejende skabt af storindustrien selv. Bag RTRS står nogle af verdens største miljøsyndere som BP, Unilever, Bayer og Monsanto”, udtaler Nanna Clifforth fra NOAH Landbrug og Fødevarer.

Svinefoder æder regnskov og menneskeliv i Latinamerika

Det har været kendt et stykke tid, at dansk import af soja primært fra Latinamerika rydder regnskov og ødelægger menneskeliv. Sojaen bliver brugt til at fodre især svin og høns, og den stammer hovedsagligt fra Argentina, Brasilien og Paraguay.

Sojabønner, Foto: Agensia Brasil

Årligt bliver et område i Sydamerika på størrelse med Sjælland anvendt til at dyrke sojabønnerne. Det koster regnskov, og træerne fældes på bekostning af klima, den biologiske mangfoldighed, samt dyr og mennesker, der lever i områderne.

Desuden har blandt andre DanWatch dokumenteret, hvordan de sprøjtegifte, der anvendes til dyrkningen, spreder livstruende sygdomme som bl. a. kræft og leukæmi hos arbejderne og i de udsatte lokalbefolkninger.

Derfor er problemerne med importen kommet på den politiske dagsorden.

Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose har bragt emnet på banen i EU.

“Vores rigdom og velfærd er baseret på, at andre bliver syge”, påpeger hun.

Herhjemme arbejder Fødevareministeriet også på en løsning. Ministeren har netop etableret en arbejdsgruppe med 25 interesseorganisationer, bl. a. fra industrien og NGOer, der skal komme med et udspil senest i marts 2014.

Et meget sandsynligt udfald er, at man vil sørge for, at den importerede soja er certificeret som bæredygtig af RTRS.

Ansvarligt soja?

Roundtable of Responsible Soy (Rundbordet af Ansvarligt Soja, direkte oversat) er en sammenslutning af industrien og NGOer, der tilbyder en certificering for soja.

Certificeringen skal signalere, at sojaen er produceret med et minimum af belastning for miljø og mennesker.

<cite data-src=

WWF Verdensnaturfonden har været med til at etablere foretagendet tilbage i 2004.

En rapport fra Århus Universitet bestilt af Fødevareministeriet konkluderer imidlertid, at “det er højst usikkert, om certificeringen reelt modvirker den aktuelle skovrydning”.

“Konklusionen i Aarhus rapporten referer til effekten af hele soja-industri. Altså, at RTRS på nuværende tidspunkt sandsynligvis ikke har en effekt på den overordnede soja-relaterede afskovning – også fra ikke RTRS soja”, korrigerer Astrid Wodschow.

Hun mener, at en større efterspørgsel efter certificeret soja vil have en mærkbar effekt på afskovningen.

“At efterspørge RTRS er pt. det klareste signal vi kan give alle producenterne om, at det soja, der er blevet produceret på bekostning af værdifulde naturområder, ikke har nogen plads i det Europæiske marked”, siger hun.

“Derfor arbejder WWF hårdt på at øge mængden af certificeret soja, for RTRS har stor potentiale for at mindske soja relateret afskovning og tab af værdifuld natur, når det vinder markedsandel. Og jo før vi begynder at efterspørge RTRS jo bedre, for det er med til skubbe produktionen i den rigtig vej”, fortsætter hun.

NOAH har derimod den holdning, at soja-import på det nuværende niveua aldrig kan blive bæredygtig – heller ikke med certificeret soja.

“I stedet for at italesætte det virkelige problem, nemlig at soja i stordrift ikke kan være bæredygtigt ligesom produktionen af 30 mio. svin pr. år heller ikke kan det, forsøger man med RTRS at lade som om en produktionsform, der understøtter et ikke bæredygtigt kødforbrug, kan blive bæredygtig” siger Nanna Clifforth.

“Man taler om at kunne producere endnu flere svin med færre konsekvenser for miljø og klima, hvilket ikke er muligt, og anvender RTRS til at legitimere sojaimporten”, tilføjer hun.

GM-soja

Et kontroversiel element af RTRS-soja er, at certificeringen tillader genmanipuleret soja (GMO). Et af de store problemer med GMO er, at det ofte resulterer i øget forbrug af sprøjtegifte. Og det er netop sprøjtegifte, der har gjort adskillelige latinamerikanske arbejdere i soja-industrien syge.

Astrid Wodschow pointerer klart, at dette ikke er noget, WWF støtter.

“WWF går ikke ind for GMO og promoverer ikke GMO”, understreger hun.

Men organisationen mener ikke, det er realistisk at mindske de negative effekter af soja-dyrkningen uden at arbejde med GM-sojaen.

“Hvis vi vil ændre på hvordan produktionen foregår i de lande, hvor produktionen går ud over skoven, og vi vil have, at det skal have en reel virkning, så er det mainstream-produktionen, vi skal ændre på. Den produktion er desværre GM”, siger Astrid Wodschow.

Hun forklarer, at i Argentina er det tæt på 100% af al soja som produceres, der er GM-soja. i Brasilien er det 75%.

“Hvis vi først og fremmest ønskede at ændre på den sojaproduktion som er non-GM, så ville skoven nå at forsvinde imens, fordi vi ville ramme et lille nichemarked”, fortæller hun.

NOAH mener derimod, at RTRS i sig selv er med til at legitimere ekspansionen af soja ind i både skove og andre naturarealer. Desuden er miljøbevægelsen bekymret over, at en stor GMO-spiller på markedet er medlem af RTRS.

“Bagved RTRS står en lang række virksomheder, fx Monsanto, som ikke er kendt for deres sociale og miljømæssige hensyn, men laver profit af at patentere GM soja”, siger Nanna Clifforth.

Det er ikke lovligt at dyrke GMO i EU, men det er lovligt at importere en stor del af de genmanipulerede afgrøder. Desværre har forbrugerne endnu ikke mulighed for at vælge GMO fra, da det ikke fremgår af produkterne, om de indeholder genmanipulerede afgrøder.

“Vi anbefaler en mærkning af GM fødevarer i EU på animalske produkter fra dyr fodret med GM foder, så forbrugere kan vælge det fra”, siger hun.

Det gode frem for det perfekte eller det bedste af det værste

NOAH ser altså ingen forbedringer i de problematiske forhold skabt af dansk soja-import gennem RTRS-certificeret soja. I stedet er løsningen at reducere kødforbruget og anvende lokalt dyrket foder.

Det var også en tankegang den tidligere fødevareminister Mette Gjerskov barslede med.

“Den forhåndværende fødevareminister nedsatte en gruppe til at forske i lokalt dyrket proteinfoder, og her er stort potentiale. Samtidig gavner brugen af dette foder dyrenes sundhed og landbrugets økonomi i stedet for GM importeret soja”, siger Nanna Cifforth, og tilføjer:

“Landbruget er dybt forgældet, og NOAH ser ikke andre muligheder end netop at tænke landbrug og fødevareproduktion på en ny måde – og at gøre op med sojaimporten er helt sikkert et skridt i den rigtige retning”.

Danskernes kødforbrug er det højeste i Europa viste en rapport fra EU denne sommer, og WWF anerkender, at en ændring af vores spisevaner er relevant.

“Vi ser RTRS som en del af løsning. Kødforbruget skal også mindskes. Men det ændrer ikke på, at EU og Danmark bliver ved med at importere soja”, siger Astrid Wodschow.

Der er altså ingen af parterne, der mener, at RTRS-soja (endnu) er det perfekte.

“For NOAH virker RTRS ikke engang som det bedste af det værste, men i stedet et skalkeskjul for ikke at tale om den virkelige problemstilling”, siger Nanna Clifforth.

NOAH mener faktisk, at RTRS er værre end ingenting, fordi det foregiver, at tonsvis af soja kan produceres i Latinamerika på en ansvarlig måde til Europa.

WWF kæmper i sammenslutningen for at gøre RTRS mere ansvarligt, men peger på, at man ikke skal ofre det gode, fordi man ikke kan få det perfekte.

“Standarderne kunne godt være stærkere på en række punkter. Men det arbejder vi på konstant på at bedre. Pt. er faktum bare, at en del af den certificerede soja slet ikke bliver solgt. Det er en skam. Så i stedet for at kritisere det gode til fordel for det perfekte, skulle man måske bruge kræfterne på at skabe efterspørgsel efter det gode.”