Lilleputnation lægger sin skæbne i hænderne på FN’s domstol

En århundreder gammel grænsestrid i Mellemamerika bliver nu overdraget til den internationale domstol. Sagen kan ende med, at et af regionens mindste lande bliver halveret i størrelse.

Landet Belize, der ligger lige under den markante Yucatan-halvø i Mexico blev grundlagt af britiske sørøvere og skovhuggere i 1716. Med tiden fik Storbritannien overtalt Spanien til at lade kolonisterne blive boende uden at den spanske krone dog frasagde sig suveræniteten over området. Aftalen var at briterne skulle hjælpe med at bekæmpe piraterne, der på den tid hærgede Caribien.

I 1821 blev Guatemala uafhængigt og i mellemtiden havde kolonisterne udvidet deres territorium. Som flere af de andre lande, der opstod på ruinerne af det spanske imperium, så mente man i Guatemala, at have arvet de spanske territoriale krav. Det var stormagten Storbritannien dog ikke enig i.

Knap 40 år senere indgik de to lande en formel grænseaftale og Storbritannien etablerede kolonien Britisk Honduras. Den skiftede navn til Belize i 1973 og i 1981 blev landet uafhængigt.

Det tog dog Guatemala et årti at anerkende Belize som stat, for den guatemalanske regering holdt fast i at de britiske kolonister havde bredt sig mere, end de havde fået lov til af det spanske kolonistyre. Derfor gjorde Guatemala krav på den del af Belize, der ligger syd for floden Sibun.

Flere gange siden anden verdenskrig har Guatemala enten truet med at invadere området eller der har været frygt for at det ville ske. Det betød, at Storbritannien i årtier havde en betydelig militærstyrke i landet.

Men i 2008 satte de to lande sammen for én gang for alle at få sagen afgjort. De aftalte, at der skulle holdes en folkeafstemning i begge lande om, hvorvidt sagen skulle overlades til den internationale domstol, der er FN’s domstol, som afgør stridigheder mellem lande der er medlem af FN.

Efter flere udskydelser stemte indbyggerne i Guatemala i april 2018 for forslaget og nu her godt et år senere har indbyggerne i Belize også sagt ja.

Hvis Guatemala vinder sagen vil Belize blive halveret både geografisk og befolkningsmæssigt. Det er dog yderst tvivlsomt, at det vil komme dertil, siger Victor Bulmer-Thomas, der er æresprofessor på University College London’s Institute of the Americas til netmediet World Politics Review.

Han forklarer, at eftersom aftalen fra 1859 blev anerkendt af Guatemalas regering i årtier; at Belize hverken helt eller halvt har været en del af det selvstændige Guatemala; og at Belize er anerkendt af stort set alle andre lande i verden.

Indtil 1893 gjorde Belizes nordlige nabo, Mexico, krav på området nord for floden Sibun. Sidan da har de to lande haft et godt forhold og Mexico var først til at anerkende Belize som en stat.

Men fra Mexico lyder det ikke desto mindre, at landet måske vil genfremsætte sit krav på det nordlige Belize, hvis Guatemala vinder sagen om den sydlige del af landet.