Dansk forskningsteam har i samarbejde med forskere fra Tanzania opdaget de gener hos malaria-parasitten, der gør den til en af verdens største dræbere. Forskerne kan nu se, hvilket gen hos malariaparasitten, der forårsager alvorlige symptomer som hjernemalaria – det er et vigtigt skridt på vejen mod en vaccine.
Forskere fra København og Tanzania har fundet den genetiske kode, som gør malaria-parasitten i stand til at hægte sig fast i blodkarrene hos mennesker, hvilket forårsager tusindvis af dødsfald – især blandt børn, skriver Københavns Universitets hjemmeside.
Hvert år rammes millioner af mennesker verden over af alvorlig malaria-sygdom. Omkring 700.000 mennesker, hvoraf de fleste er afrikanske børn, dør hvert år af malaria, som skyldes infektion med malariaparasitten Plasmodium falciparum.
Børn er særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet naturlig immunitet. Et forskerteam fra Københavns Universitet har sammen med tanzanianske forskere gennem seks år indsamlet og undersøgt blodprøver fra syge børn på hospitaler i Østtanzania.
– Menneske og malaria har altid fulgtes ad. Det har resulteret i et sandt våbenkapløb mellem menneske og parasit. Malaria-parasitter overføres fra myg til mennesker. I blodbanen opformerer parasitterne sig inde i de røde blodceller, så immunsystemet ikke kan ‘se’ parasitterne. Samtidig har hver eneste parasit over 50 forskellige ‘kroge’ kaldet PfEMP1, som den bruger til at hage sig fast i værtens blodkar. På den måde undgår parasitten at blive renset ud af milten, som ellers beskytter kroppen mod fremmedlegemer, forklarer adjunkt Thomas Lavstsen fra Center for Medicinsk Parasitologi.
ENDNU LANGT IGEN
Forskere har verden rundt de seneste 10 år forsøgt at identificere de særligt farlige parasitkroge, men det har været vanskeligt på grund af PfEMP1-krogenes kompleksitet.
– Vi har længe vidst, at børn bliver syge, fordi de ikke har antistoffer mod parasittens mest effektive PfEMP1-kroge. Nu har vi fundet det gen hos parasitten, som koder for de særligt effektive PfEMP1, og dermed er vi et vigtigt skridt videre mod at kunne udvikle en vaccine mod alvorlig malaria hos børn, fortæller adjunkt Thomas Lavstsen.
Han tilføjer, at der stadig er ting, forskerne ikke ved nok om, og at der kan gå adskillige år, før en eventuel vaccine er klar.
