Mens det trækker op til valg til Europa-Parlamentet, er de geopolitiske spændinger større end i mange år. Hvilken rolle skal EU spille på den globale scene? Det spørger Globalnyt en række danske EP-kandidater om.
Denne gang taler vi med Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.
Hvordan synes du helt overordnet, at EU bør placere sig på den globale verdensscene?
“Noget af det, der bekymrer mig, er, at væksten i Europa er lavere end væksten i USA og Kina. Vi ser for eksempel mange techvirksomheder, der starter op i Europa, men bliver købt af USA og flytter derover, når de når en vis størrelse. Så EU skal gøre meget mere for at være en vækstmotor. Både for små virksomheder, men også for store etablerede virksomheder, så vi kan konkurrere på den globale scene.”
De seneste år er fronterne mellem USA og Kina trukket stadigt hårdere op. Hvor skal EU placere sig i forhold til de to parter?
“Helt 100 procent på amerikansk side. Det er vores nærmeste allierede, både sikkerhedspolitisk og selvfølgelig også forhold til handel.”
“Omvendt skal vi passe på med at tro, at Kina nødvendigvis vil os det bedste. Kina er rigtig gode til at bruge statsstøtte til at få deres produkter inden for elbiler, vind og solceller ind på det europæiske marked med det formål at udkonkurrere vores virksomheder. Så vi skal selvfølgelig handle med Kina, men det skal være med et vågent øje.”
Hvordan skal EU placere sig i forhold til at få løst den israelsk-palæstinensiske konflikt?
“Det er jo et svært spørgsmål, fordi der er så mange følelser involveret. Men jeg holder fast i, at det var Hamas, der begyndte med et grufuldt terrorangreb mod Israel, som Israel har retten til at forsvare sig imod. Men Israel skal selvfølgelig gøre det inden for krigens love.”
“Israel er det eneste fungerende demokrati i Mellemøsten og en nær ven og allieret af Danmark. Derfor er jeg også meget uenig med lande som f.eks. Norge og Spanien, der er gået ud på bagkant af den her konflikt og anerkendt Palæstina som stat. Det er jo en indirekte gave til Hamas, som de har fået for det terrorangreb, de har udført. Selvfølgelig skal man arbejde hen mod en tostatsløsning. Men inden da, er vi nødt til at få frigivet gidslerne og få en ende på konflikten.”
Hvordan skal EU efter din mening agere over for et Afrika, der både rummer store potentialer og udfordringer?
“Jamen, jeg tror, EU kan gøre rigtig meget for at løfte nogle af de afrikanske lande gennem samhandel. Det er jo godt på to fronter. Både fordi det løfter folk ud af fattigdom, men også fordi, det er med til at bremse den migration, der er mod Europa. Den migration kommer kun til at vokse, så længe de afrikanske lande ikke kan tilbyde muligheder til deres unge mennesker.”
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
“Man har jo set mange af asiatiske lande blive løftet på den måde i løbet af de sidste årtier til i dag at være lande, der kan producere ting og være med på verdensscenen. Vi skal gøre det med handelssamarbejde og en målrettet bistand, hvor man ikke bare giver store pengebeløb, som ender i dyre ministerbiler, men hvor man målrettet sigter på uddannelse og på handelssamarbejde.”
Hvordan forholder du dig til EUs nye migrationspagt. Er den fin, eller bør den ændres?
“Den er langtfra god nok. Jeg var selv udlændingeordfører i Folketinget i 2015, da flygtningekrisen ramte Danmark. Og vi kunne jo lave lovstramninger på få uger i Danmark, som gjorde, at Danmark er kommet nogenlunde fornuftigt igennem flygtningekrisen, mens man måtte vente ni år på, at EU kom med deres endelige udspil på asylområdet. Den del, der omhandler omfordeling af flygtninge i Europa i stedet for at få bremset tilstrømningen, er jeg meget kritisk over for.”
“Man bør tage ved lære af Australien, der har tre håndfaste principper. For det første omdirigerer de australske myndigheder de skibe, der sejler mod Australien, til nærmeste sikre havn. Derudover siger man, at hvis du alligevel når frem til Australien uden lovligt ophold, så kan du aldrig få permanent ophold. Og så har de samarbejdsaftaler med sikre tredjelande, hvor man kommer hen. Den sidste del er enkelte lande i EU begyndt at rykke på, men vi skal videre med det.”
Meget tyder på, at EP-parlamentet vil være langt mere højreorienteret. Hvad vil det betyde for EUs globale rolle?
“Jamen, det er jo interessant. Herhjemme er vi vant til, at alle partier i Folketinget kan arbejde sammen i et eller andet omfang. Desværre har man nogle partier i Europa, der er noget mere yderliggående. Jeg tror, den røde streg i sandet kommer til at være, at man simpelthen ikke kan arbejde med partier, der støtter Rusland, og som ikke vil hjælpe Ukraine.”
“Men man kan jo heller ikke ignorere en så stor del af parlamentet, der måske nærmer sig 25 procent. Det er jo heller ikke demokratisk. Så fremover kommer vi nok nærmere til at samarbejde med enkelte partier i stedet for hele grupper. Som f.eks. Dansk Folkepart. Dem kan vi have et udmærket samarbejde med, selvom vi ikke deler alle synspunkter.”
Og hvad vil det betyde for EU´s mulighed for at realisere sine klimaambitioner?
“Jeg håber ikke, at det er noget, der vil reducere mulighederne, selvom nogle af højrepartierne har en noget mere kritisk linje over for den grønne omstilling. Men når du kigger på flertallet af partier – altså hvis man tæller de røde partier, den liberale gruppe og den konservative EPP-gruppe sammen – så er der jo massivt flertal for den grønne omstilling. Så jeg er ikke så bekymret.”
