Den politiske selvransagelse i Marokko over at et flertal i det svenske parlament i 2012 opfordrede den svenske regering til at anerkende Vestsaharas eksilregering, at et lignende forslag er blevet fremsat (men forkastet) i det danske folketing to år senere, og forståelsen for at stemningen især i Skandinavien er imod Marokkos fortsatte kolonisering af Vestsahara, kan ligge på et lille sted.
Til gengæld skorter det ikke på forslag til, hvordan foreninger og almindelige marokkanere, der er bosiddende i de skandinaviske lande, kan være med til at rette op på dette.
Marokkansk paralleldiplomati
”Det marokkanske civilsamfund må igangsætte et slags paralleldiplomati, for at få den internationale offentlige mening til at indse at Marokkos position i Vestsahara-striden er legitim”, skrev den marokkanske politiske analytiker Samir Bennis i Morocco World News således for nyligt.
”Civilsamfundet skal modtage de nødvendige resurser for at kunne udføre denne opgave, og de voksende Marokkanske samfund i Skandinavien skal mobiliseres”, tilføjer han.
Samir Bennis kan dog være ganske rolig, for marokkanere er såmænd allerede i fuld gang.
For hver gang der er et offentligt møde, en konference eller en filmfremvisning, der har en anden løsning på konflikten i Vestsahara, end marokkanernes fortsatte kolonisering, møder der næsten altid en håndfuld marokkanere fra marokkanske foreninger op, som forsøger at og forplumre budskabet eller chikanere de inviterede saharawiere (Vestsaharas oprindelige befolkning).
Lobbyisme i millionklassen
Disse foreninger har, sammen med et utal af marokkanske politikere og embedsfolk, også fået foretræde for blandt andet danske folketingsudvalg, hvor de har forsøgt at miskreditere dem der taler for en afkolonisering af Vestsahara, og forsvare Marokkos illegale besættelse af Vestsahara.
Tilsammen udgør de en del af et internationalt marokkansk lobbynetværk der, støttet af den marokkanske regering, involverer alt fra lobbyfirmaer i millionklassen og propagandahjemmesider der ensidigt fortæller Marokkos version af Vestsahara-konflikten, til marokkanere der i ublu vendinger systematisk kritiserer dem, der tager saharawiernes parti online og i medierne.
”Det kommer nok ikke som en overraskelse, at Marokko forsøger at påvirke og forhindre at den danske regering eller andre EU-lande vedtager en mere aktiv linje for en løsning i Vestsahara-konflikten, men den meget voldsomme måde de gør det på betyder interessant nok at de skader deres egen sag”, siger Morten Nielsen.
Han er sekretariatsleder i Afrika Kontakt, hvis arrangementer om Vestsahara ofte er blevet forstyrret af herboende marokkanere.
Vil fortsætte udplyndringen
Eftersom den marokkanske konge og hans regering gerne vil blive ved med at udnytte den økonomiske fordel, der ligger i at blive ved med at plyndre Vestsaharas ressourcer, stik imod international lov og FN’s anbefalinger, bliver der hverken sparet på propagandakontoen eller indsatsen.
Så grunden til at dem der har sat sig ind i Vestsahara-konflikten i Skandinavien oftest tager saharawiernes parti, skal nok nærmere findes i det faktum, at ingen anerkender Marokkos kolonisering som legitim, fordi kolonisering af Vestsahara er så åbenlys brutal og i strid med alle internationale regler.
Den Internationale Domstol har således slået fast en gang for alle at Marokko intet krav har på Vestsahara, 80 lande har anerkendt Vestsaharas eksilregering, der er medlem af Den Afrikanske Union og holder til i en flygtningelejr i ørkenen i nabolandet Algeriet, og FN har vedtaget utallige resolutioner, der kræver en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold.
”Det marokkanske regime har problemer med massive brud på menneskerettighederne, og derfor lyder deres argumenter for hvorfor Vestsahara er en del af Marokko meget hul og utroværdig. På trods af dette, lykkes det Marokko at fortælle en historie om at de er et stabilt EU-venligt land der er inde i en positiv udvikling, økonomisk og demokratisk. Den historie er mange danske politikere og medier hoppet på. De skulle lytte mere på Amnesty international frem for Marokkos propaganda”, siger Morten Nielsen.
