Medie: Regeringen rammer 800 mio kroner under sit mål for bistanden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Regeringen lovede i finansloven for 2016 at afsætte 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingsbistand. Men der blev kun afsat 0,67 procent skriver Altinget onsdag. Det svarer ifølge mediets beregninger til 800 millioner kroner mindre end lovet til området.

Det betyder også at Danmark dermed faldt under minimumsgrænsen på 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand, som er FN’s anbefaling. En grænse som Danmark under skiftende regeringer har ligget over i årtier.

En stor del af midlerne er de 400 millioner fra udviklingsbistanden, der var sat af til at modtage asylansøgere i Danmark. Men da der kom væsentligt færre end forventet blev millionerne ført tilbage i statskassen – og ikke til udviklingsbistand. 

På den internationale scene vil Danmark dog fortsat blive regnet for at give mere end 0,7 procent af BNI i bistand, for den økonomiske samarbejdsorganisation OECD måler niveauet af bistand på baggrund af de faktiske udbetalinger hvert år. Og på grund af allerede afsatte bevillinger fra tidligere regeringer lever Danmark fortsat op til det anbefalede minimum, skriver Altinget.