MS: Ebola holder mange unge danske frivillige hjemme

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Frygten for den dødelige sygdom ebola har ramt unge i Danmark, der i stigende grad dropper rejser til Afrika. 57 procent færre end normalt har således meldt sig til at lave frivilligt arbejde i Afrika gennem Mellemfolkeligt Samvirke (MS). 

“Vi kan mærke, at der de sidste måneder simpelt hen er sket et markant fald i folk, der vil til Afrika”, siger Vibeke Vinther, der er national chef i Mellemfolkeligt Samvirke, til DR online søndag.

“Vi kan også mærke det ved, at folk ringer og spørger til ebola. Og vi ved, at når der er en, der ringer, er der rigtige mange bagved, som bare opgiver og lader være med overhovedet at ringe og spørge”, siger hun.

Ebolaudbruddet begyndte i Vestafrika for knap et år siden, og siden har over 4.000 mistet livet til “dødens fortrop” ifølge FN.

Hvert år sender MS omkring 800 ud i verden for at lave frivilligt arbejde, på højskole eller i praktikophold. Af dem har omkring 600 af rejserne destination i Afrika.

Det er tilmeldinger til volontørprogrammet Global Contact i afrikanske lande, der pludselig er blevet fravalgt i langt større grad, uanset at MS ikke sender unge af sted til ebolaberørte lande.